Skip til primært indhold

Hjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne

Måske har du selv haft stress. Måske kender du nogen, som har stress. Men hvad er det egentlig, stress gør ved os? Det er hjerne- og stressforsker Saga Steinmann og hendes forskerteam i gang med at undersøge på Odense Universitetshospital.

Hjerne- og stressforsker Saga Steinmann Madsen

- Tusindvis af mennesker rammes af stress hver dag, og det er vigtigt, at vi får noget mere viden om, hvad stress egentlig gør ved os, siger stress- og hjerneforsker Saga Steinmann Madsen.

Hun og et team af forskere har i de sidste fire år forsket i, hvad stress gør ved vores hjerner. Helt konkret sker det på Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor forskerne undersøger patienter med arbejdsbetinget stress. De får scannet hjernen i en stor PET/MR-scanner, mens de løser stressende opgaver. Det er en banebrydende verdensnyhed, at forskerne måler både på hjernens følelser og evne til at kunne løse opgaver, mens man laver en hjernescanning.

Ingen diagnose på stress

- I dag kan du ikke få en diagnose, som hedder stress. Hvis du har nogle bestemte symptomer, kaldes det for en ”belastningsbetinget reaktion” – det kalder man så i daglig tale for stress. Med vores forskning vil vi udvikle metoder til at måle, om du har diagnosen stress, ligesom man i dag kan måle, om du har demens – altså ved at måle på funktioner i hjernen, forklarer Saga.

17.000 syge med stress hver dag

Hver dag er der 17.000 syge med arbejdsrelateret stress i Danmark. Det viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

For Saga er det vigtigt, at vi får mere viden om stress, ikke ”kun” fordi det rammer så mange, men også fordi stress kan virke ødelæggende for de mennesker, der rammes af det og faktisk udgør en af de dyreste sundhedsbyrder i Danmark. Ved langvarig stress risikerer man også at udvikle depression og angst.

Forsker i arbejdsbetinget stress

Noget af det, som udløser arbejdsbetinget stress, er følelsen af ikke at have indflydelse på egne opgaver, manglende opbakning fra ledelse og kolleger og usikkerhed i jobbet.

Saga forklarer, at de personer, der deltager i forskningsprojektet, alle har arbejdsrelateret stress. Det er både kvinder og mænd, aldersmæssigt ligger de mellem 18 og 64 år, og de repræsenterer både kortere og længerevarende uddannelser.

- Arbejdsrelateret stress rammer både mennesker med korte og lange uddannelser og også folk, som står uden for arbejdsmarkedet, fordi det rammer nogle følelser. I vores forskning kigger vi på de mekanismer, der har med følelserne at gøre frem for det kropslige. Og jeg tror, at det betyder noget for folk med stress i forhold til anerkendelse, at der forskes i, hvad der sker i hjernen, når man er stresset, siger Saga.

- Det er til at forstå, at du ikke kan fungere optimalt, hvis du har brækket ryggen. Men hvis dine følelser er ”brækkede”, er det svært at forstå, hvis det ikke kan bevises med en konkret måling i hjernen, som der kan tages et billede af og peges på, siger hun.

Et billede af stress

Saga og hendes forskerteam arbejder netop på at kunne tage et billede af stress. Og det kræver et helt særligt samarbejde mellem ingeniører, som Saga selv er uddannet som, fysikere, kemikere, psykologer og læger med speciale i arbejdsmedicin.

De patienter, der deltager i forskningsprojektet, får bl.a. to scanninger i en PET/MR-scanner, hvor hjernen scannes, mens de løser stressende opgaver. På en skærm afsløres, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet.

- Vi måler på, hvad der sker med hjerner med stress for at undersøge, om arbejdsbetinget stress ændrer hjernen. Hvis man kan se, at stress ødelægger nogle funktioner i hjernen – og det tror vi, at stress gør – så understreger det vigtigheden af at sætte meget tidligere ind over for stress, end man gør i dag.

Stress ødelægger det hele menneske

Saga forklarer videre, at folk med stress ofte føler sig nedbrudte, kede af det og uden selvtillid samt har dårlig livskvalitet. Det er følelser, som kan relateres til stoffet dopamin, og det er bl.a. det, forskerne måler på.

- Jeg tror, at vi på sigt kan påvise, at sindet og selvopfattelsen tager skade af langvarig arbejdsbetinget stress. Altså at det er det hele menneske, der går i stykker med stress. Og det går jo ikke. Du bliver nødt til at være et helt menneske både med hensyn til følelser og fysik for at klare dig i en moderne verden. Der er mange krav til at være et menneske i dag.

Forsker med patienterfaring

Saga taler af erfaring. Hun har selv bipolar lidelse og har i forbindelse med sine fødsler lidt af fødselsdepression.

- Når jeg forsker i stress, har jeg også selv patientens syn på, hvad det betyder, når det er ens følelser, der går i stykker. Samtidig har jeg et indgående kendskab til, hvordan den menneskelige hjerne fungerer. Det giver mig et unikt blik på, hvordan vi mennesker fungerer, og det er meget vigtigt for mig, at vi får mere viden om, hvad der sker i vores hjerner.

- Så kan vi på sigt bidrage til at forstå, behandle og måske forebygge stress og også den stigende tendens til psykiske lidelser. For selvom mange kommer over og helbredes for stress med den rette indsats, så kan stress i nogle tilfælde give alvorlige og blivende skader. Det skal vi undgå, slår Saga fast.

Forskningsprojektet forventes afsluttet om et år.

APPFWU01V