Maria har givet Cecilia håb for fremtiden
Cecilia Jørgensen på 29 år har skizofreni og hører stemmer. Mens hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i Vejle, mødte hun Maria Winther Osmundsen, der selv har været patient i psykiatrien. De seneste par år er det blevet til mange gode og brugbare snakke mellem de to.
- Maria er en af de afgørende grunde til, at jeg er her i dag. Hun har givet mig mega-meget håb og en tro på, at man kan komme ud på den anden side.
Så klart kan det siges, da Cecilia Jørgensen skal beskrive, hvilken forskel mødet med Maria Winther Osmundsen tilbage i 2021 har gjort for hendes liv. Cecilia smiler til Maria, mens hun siger det, og man kan se på Maria, der både smiler og ser lidt forlegen ud, at hun også bliver stolt og lidt berørt over de flotte ord.
Erfaring fra eget liv
Cecilia blev indlagt på psykiatrisk afdeling 06 i Vejle, der er også kaldes psykoseafsnittet, for første gang i 2017. Hun var indlagt, fordi hun hører stemmer, og hun har været indlagt flere gange siden 2017. En af de gange mødte hun peermedarbejderen Maria.
En peermedarbejder er en person, der er særligt uddannet til at omsætte egne erfaringer fra tiden som patient, så de kan anvendes til at støtte nuværende patienter i deres sygdomsforløb.
Maria har selv været indlagt på netop psykoseafsnittet i Vejle for år tilbage, og hun hører også stemmer. Hun var den første peermedarbejder, der blev ansat i psykiatrien i Vejle for godt tre år siden.
- Da jeg var indlagt, savnede jeg nogen, jeg kunne spejle mig i. Nogen, der virkelig forstod, hvordan det var at høre stemmer. Mine medpatienter var jo lige så dårlige, som jeg var, og personalet havde en anden funktion i forhold til mig, fortæller Maria.
Forståelse og fortrolighed
Cecilia husker stadig deres første møde:
- Maria kom ind og satte sig, og der var både tid, ro og fortrolighed til den svære samtale fra start. Hun virkede lidt bestemt, og jeg fornemmede, at jeg ikke fik lov at rende om hjørner med hende, fortæller Cecilia med et smil og fortsætter:
- Maria fortalte fra starten, at hun også hørte flere stemmer, og hun er superåben om sine stemmer. Så vi kunne faktisk sidde og grine lidt af det. Samtidig kan jeg huske, jeg tænkte: Hvordan var hun kommet dertil, at hun kunne have et arbejde og fungere i hverdagen, mens hun havde en sygdom?
Strikkeklub hjalp mig
En af de første ting, Maria hjalp Cecilia med, var at lære at strikke. Noget af det, der påvirkede Cecilia meget under en indlæggelse, var en slem angst for at komme uden for afdelingen. Men Maria vidste, at Cecilia gerne ville hækle og lære at strikke, og Maria stod for en hækle-strikkeklub.
- I starten øvede vi, at jeg kunne komme ud af afdelingen ved at tage med til hækle-strikkeklub, men til sidst var det at lære at strikke nok til, at jeg kunne gå derud. I dag elsker jeg at strikke, og det er med til at give mig en god ro og fordybelse. Vi strikker altid, når vi sidder og snakker nu, siger Maria.
En rose med torne
Cecilia hører to forskellige stemmer, og noget af det, som Maria især har hjulpet hende med, er at få et samarbejde op at stå med stemmerne frem for at kæmpe imod dem. Det tog noget tid, før Cecilia følte, hun turde lade stemmerne få mere plads, da hun altid havde kæmpet imod dem.
Maria har taget en uddannelse til stemmehørefacilitator, og hun hjalp Cecilia med både at give stemmerne navne og sætte en ramme for, hvor meget og hvornår de måtte fylde.
- Den ene stemme kan være meget hård i tonen og opildne til selvmordsforsøg og selvskade. Jeg var derfor meget bange for, at hun blev mere farlig og virkelig med et navn. Men med Marias hjælp fik vi sat et navn på hende: Rose. En rose er smuk, men den har også torne, man kan stikke sig på. Ved at give stemmen et navn, er vores relation blevet meget bedre, og jeg har bedre kunnet acceptere, at hun er der og er en del af mig, fortæller Cecilia.
Stemmetid med Rose
Maria har også hjulpet Cecilia med at indføre stemmetid. Det betyder, at Cecilia hver dag starter morgenen med at give stemmerne fem minutter, hvor de må sige alt det, de vil, og larme løs. Det fungerer meget bedre, end at hun skal gå at holde stemmerne nede hele dagen og blive påvirket af deres forsøg på at komme til orde.
- På den måde får jeg mere fred resten af dagen de fleste dage. Og jeg er samtidig blevet bedre til at se, at når Rose larmer, så er det et symptom på, at der er noget galt, eller noget jeg har det svært ved, som jeg så kan forholde mig til, frem for tidligere, hvor jeg var som en trygkoger, der til sidst kogte over. Og det har virkelig gjort en stor forskel for mig, forklarer Cecilia.
Og Cecilia er langt fra den eneste, der synes, Maria gør en forskel. I oktober 2023 vandt peermedarbejderne i psykiatrien på tværs af landet Patientsikkerhedsprisen 2023 fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Maria er glad og stolt over prisen – og hun håber, det betyder, at der kommer endnu mere fokus på, hvor vigtige peermedarbejdere er for patienterne i fremtiden.
Peermedarbejdere:
Hvis du er patient i psykiatrien i Region Syddanmark kan du få kontakt med en af de i alt 41 peermedarbejdere. Der er både peermedarbejdere til patienter, forældre og pårørende.
Alle patient-peermedarbejderne er mennesker, der selv har erfaring med at have en psykisk lidelse og er kommet sig igen.
Peermedarbejdere kan være en tidligere patient, forældre eller pårørende til en patient med en psykisk lidelse, der er baggrunden for deres peerfunktion.
Formålet med peermedarbejderne er at fremme håbet om, at man komme sig helt eller leve et godt liv med sygdommen. Det sker bl.a. via samtaler med patienter og pårørende, samarbejde med personalet og planlægning af aktiviteter på de afdelinger, de er tilknyttet.