Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSundhedpilPatientrettighederpilRet til hurtig udredning

Ret til hurtig udredning

Fra 1. oktober 2016 gælder:

 

Ret til hurtig udredning
 

I dit indkaldelses brev fra sygehuset, kan du læse om dine rettigheder.

Hvis du er henvist til udredning på et sygehus i din hjemregion - eller et af de sygehuse, din region plejer at samarbejde med - skal regionen udrede dig indenfor 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Tidsfristen gælder fra den dag, sygehuset modtager henvisningen.

Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede dig indenfor 30 dage, skal sygehuset udarbejde og udlevere en plan til dig. Planen skal indeholde tider og steder over det videre udredningsforløb til dig. Planen skal du have indenfor 30 dage.

Hvis det er svært for lægen på forhånd at vide, hvilke undersøgelser der skal til for at finde ud af, hvad du fejler, indeholder planen udelukkende en tid til din næste undersøgelse.

Hurtig udredning indenfor 30 dage skal danne grundlag for sygehusets vurdering af dit behandlingsbehov efterfølgende.

Region Syddanmark tilbyder hurtig udredning på garantiklinik
I Region Syddanmark er der etableret en række garantiklinikker, som kan hjælpe med hurtig udredning. Hvis du kan tilbydes udredning på en garantiklinik fremgår dette af dit indkaldelsesbrev.

Udredning på Privathospital

Hvis du ikke kan blive udredt inde for 30 dage på regionens sygehuse, kan du have ret til at blive udredt på et privathospital, dette vil også fremgå af dit indkaldelsesbrev.  

Ventetider - livstruende sygdomme
Ved livstruende sygdomme gælder særlige regler om ventetider. Disse særlige regler finder du i pjecen "Maksimale ventetider" udgivet af Ministeriet for Sundheds- og Ældreministeriet.


Siden er sidst opdateret 31-03-2017.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |