Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilSeptember 2021pilDe ældste syddanskere og Johnson og Johnson-vaccinerede inviteres til revaccination

De ældste syddanskere og Johnson og Johnson-vaccinerede inviteres til revaccination

30-09-2021 | Af Mira Borggreen

Region Syddanmark er klar til at revaccinere alle syddanskere over 85 år og dem, som har fået Johnson og Johnson-vaccinen. Den ekstra vaccine skal være med til at booste immunforsvaret og øge beskyttelsen mod COVID-19 hos de borgere, hvor effekten af deres vaccinationsforløb tidligere på året nu daler.

Fra 1. oktober bliver det nu muligt for to udvalgte grupper at få en ekstra vaccine med en Pfizer eller Moderna-vaccine i Region Syddanmark.

Det drejer sig om:

  • 22.000 syddanskere over 85 år - født i 1936 eller tidligere. De skal være færdigvaccinerede mod COVID-19 for mindst 6 måneder siden, før de kan få en ekstra vaccine.
  • 7.500 syddanskere, der har fået en Johnson og Johnson-vaccine. Der skal være gået mindst 12 uger siden deres vaccination, før de kan få en ekstra vaccine.

Det er Sundhedsstyrelsen, som har udvalgt grupperne, fordi undersøgelser viser, at deres immunitet over for COVID-19 er faldende, og effekten af deres vaccinationsforløb er dalende.

Tjek eBoks for invitation

De konkrete borgere vil modtage invitation til vaccination i deres digitale postkasse eller med posten, hvis de er fritaget for digital post. Det anbefales, at borgerne booker tid til vaccination på vacciner.dk, så de ikke risikerer at skulle stå i kø, når de ankommer til vaccinationsstedet. Men det er også muligt at møde op uden at have booket tid.

Borgere, der har brug for hjælp til at booke tid, kan kontakte regionens hotline på telefon 99 44 07 17 (tast 1).

Vaccination i alle kommuner på sigt

I Region Syddanmark skal borgere, der skal revaccineres fra 1. oktober, starte ud med at benytte et af de store vaccinationscentre i regionen. De har åbent alle dage.

Vaccinationscentrene ligger i:

  • Odense
  • Vollsmose
  • Svendborg
  • Sønderborg
  • Aabenraa/Rødekro
  • Vejle
  • Kolding
  • Esbjerg

For at sikre alle borgere nem adgang til vaccination, vil der så hurtigt som muligt blive etableret lokale pop-up vaccinationssteder i de kommuner, der ikke har et vaccinationscenter.

Adresser og præcise åbningstider på både vaccinationcentre og lokale pop-up’er kan findes på kortet med vaccinationssteder på coronasmitte.dk

 




Fakta

Status på revaccination i Region Syddanmark

  • 14.204 borgere er nu revaccineret med en ekstra vaccine i Region Syddanmark. Det svarer til 1,2% af befolkningen.
  • Pr. 28. september 2021 er 88% af beboerne på plejehjem revaccineret.
  • Der er vaccineret på alle plejehjem i Region Syddanmark inden 1. oktober 2021.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Region Syddanmark


Siden er sidst opdateret 30-09-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring