Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Høring af Akutplan for Region Syddanmark

Udkast til akutplan for Region Syddanmark sendes hermed i høring.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforlig for 2020, at der skulle udarbejdes en akutplan for Region Syddanmark.  Med akutplanen omsættes Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger til den akutte sundhedsindsats fra 2020 til regionale tiltag. Herudover bygger akutplanen på forslag, der indgik i Danske Regioners udspil fra 2018: Når du har brug for os – 24 nye indsatser når du bliver akut syg eller kommer til skade.

Akutplanen for Region Syddanmark indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod på tværs af sektorer at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation, herunder ved at tilvejebringe en række fælles værktøjer, der skal understøtte samarbejde og sammenhængende organisering på det akutte område. En styrket sundhedsfaglig visitation skal blandt andet sikre, at den akutte patient får det rette tilbud på det rette tidspunkt, hvad enten der er tale om en medicinsk patient eller kirurgisk patient, eller en patient med en psykisk lidelse. Andre indsatser retter sig mod lægevagten og samarbejdet med sygehusenes akutfunktioner. Endelig retter nogle indsatser sig mod at sikre hurtige akutte hjerteforløb, blandt andet via et tættere sundhedsfagligt samarbejde om hurtig diagnostik.  

Find høringsmaterialet

Høringsmaterialet er tilgængeligt her:

Der er tale om en offentlig høring, hvor alle interesserede er velkommen til at afgive høringssvar.Afgiv dit høringssvar

Du kan afgive dit høringssvar her på hjemmesiden.

Høringsfrist

Høringsperioden løber fra 6. maj 2021 til 30. august 2021.

Sidste frist for at afgive høringssvar er mandag den 30. august 2021.

Se indkomne høringssvar

Indkomne høringssvar vil løbende blive offentliggjort.

Se indkomne høringssvar.

Spørgsmål til høringsmaterialet

Spørgsmål til høringsmaterialet eller til selve høringsprocessen kan rettes til:

Chefkonsulent Jan Hermansen
Sundhedsplanlægning
Region Syddanmark
Mail: jhe@rsyd.dk
Tlf.: 30 69 79 92

 

AC-fuldmægtig Sara Treldal Dige
Sundhedsplanlægning
Region Syddanmark
Mail: Sara.T.Dige@rsyd.dk
Tlf.: 23 44 08 04


Siden er sidst opdateret 23-08-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring