Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilApril 2021pilProblemer med tidsbooking på vacciner.dk er løst

Problemer med tidsbooking på vacciner.dk er løst

14-04-2021 | Af Mira Borggreen

Regionen har løst det problem, der har været med bookingsystemet vacciner.dk

Opdatering 14. april 2021:

Regionen har nu løst det problem, som var opstået med tidsbookinger på vacciner.dk - og borgere kan igen se ledige tider og booke tid til vaccine fire uger frem, når de har modtaget en invitation til vaccination. 

---

Mange syddanskere oplever lige nu, at de ikke kan booke tider op til fire uger ude i fremtiden, som regionen tidligere har meldt ud var muligt.

Det har nemlig vist sig, at det nationale it-system bag vacciner.dk kun kan vise vaccinetider tre-fire uger ude i fremtiden, hvis der er ledige tider på de enkelte vaccinationssteder inden for de første to uger – også selvom regionen har lagt tider op til de næste mange uger. De vises dog kun, hvis der er ledige tider de kommende 14 dage.

Arbejder på en løsning

At man ikke kan booke vacciner mere end 14 dage frem, hvis der ikke er ledige tider på vacciner.dk, er et nationalt problem. I Region Syddanmark giver det dog blandt andet udfordringer med bookinger på de nye lokale vaccinationssteder. De vil nemlig kun have åbent en enkelt dag om ugen de første uger. Det betyder, at de ikke fremgår med åbningstider om tre uger, hvis der ikke er flere tider 14 dage forud.

Regionen arbejder på at finde en løsning sammen med de andre regioner, så der igen kan bookes tider længere ud i fremtiden.

Indtil da opfordrer regionen borgere til at forsøge igen de kommende dage, da der løbende åbnes op for nye tider. Det vil sige, at hvis der f.eks. er ledige tider i morgen, som så er del af de kommende to uger, så vil det automatisk åbne op for de kommende uger samtidig.

 


Siden er sidst opdateret 14-04-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring