Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilMarts 2021pilVaccination med AstraZeneca sættes på pause i yderligere 3 uger

Vaccination med AstraZeneca sættes på pause i yderligere 3 uger

25-03-2021 | Af Mira Borggreen

Sundhedsmyndighederne har besluttet at forlænge pausen af vaccination med AstraZeneca i yderligere 3 uger. Dermed varer suspenderingen foreløbigt til og med 18. april.

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsen forlænger pausen med AstraZeneca for at fortsætte undersøgelsen af mulige bivirkninger ved vaccinen.

I alt er 30.473 personer i Region Syddanmark vaccineret med AstraZeneca. Heraf er 250 personer færdigvaccineret. De 30.473 personer er primært sundhedspersonale, som er en del af Sundhedsstyrelsens målgruppe 4.

Alle tider til og med 18. april aflyses

Hvis man har tid til vaccination med AstraZeneca, skal man ikke møde op til vaccinationen. Alle, der har booket tid til at blive vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca, vil få aflyst deres tid. Har man fået første stik, men mangler andet stik, skal man også foreløbigt vente med dette. Man får besked, når man kan booke tid igen.

Aflysning af tid til og med 18. april vil blive sendt fra Sundhedsstyrelsen til de berørte borgeres digitale postkasse.

Der er på nuværende tidspunkt ikke ændret på vaccinationsplanerne i forhold til at tilbyde sundhedspersonale andre vacciner.

Vaccinationsforløb med PfizerBioNtech- og Modernavacciner er ikke påvirket af pausen.


Siden er sidst opdateret 08-04-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring