Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Borgermøder om Forslag til Råstofplan 2020

Region Syddanmark inviterer til borgermøder om Forslag til Råstofplan 2020. På grund af COVID-19 afvikles borgermøderne virtuelt, og alle kan deltage via en computer, tablet eller mobil.

BORGERMØDE FOR KOMMUNERNE PÅ FYN SENDES HER I DAG ONSDAG KL:19

Livestreamingen bliver først aktiveret, lige inden borgermøderne går i gang. 

Deltag i borgermødet - send en mail med dit spørgsmål til borgermoede@rsyd.dk
Du kan stille spørgsmål til panelet undervejs. Send en mail med dit spørgsmål til borgermoede@rsyd.dk - så sørger vi for at bringe det ind til politikerne og fagfolkene.

Borgermøder for Trekantområdet, Fyn, Sydvestjylland og Sønderjylland 

Der er i alt planlagt 4 virtuelle møder med fokus på hver sin geografiske del af Region Syddanmark.

På hvert møde deltager regionsrådspolitikere og råstof-fagpersoner fra Region Syddanmark. Der vil være en introduktion til råstofplanen og mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Onsdag 24. februar 2021 kl. 16.00-17.30
Om Råstofplan 2020 og fokus på Billund, Vejle, Fredericia og Kolding kommuner.

Onsdag 24. februar 2021 kl. 19.00-20.30
Om Råstofplan 2020 og fokus på kommunerne på Fyn samt Langeland og Ærø kommuner.

Onsdag 3. marts 2021 kl. 19.00-20.30
Om Råstofplan 2020 og fokus på Varde, Esbjerg, Fanø og Vejen kommuner.

Torsdag 4. marts 2021 kl. 19.00-20.30
Om Råstofplan 2020 og fokus på Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner.

Borgermøderne filmes og sendes direkte. Se dem via din egen computer, tablet eller mobil enten her på siden eller via regionens facebookside

Det vil ikke være muligt at se eller gense live-møderne på et senere tidspunkt.

Praktisk

Sådan deltager du her på siden

Borgermøderne sendes live her på siden. Livestreamingen bliver først aktiveret, lige inden borgermøderne går i gang. Du kan deltage i borgermødet ved at sende en mail med dit spørgsmål til borgermoeder@rsyd.dk.

Hvis du sender en mail med dit spørgsmål, er det en stor hjælp, hvis du i emnefeltet skriver, hvad dit spørgsmål drejer sig om, og hvor i regionen det omhandler. Se eksempel herunder.

 Eksempel på mail til borgermøder om Råstofplan 2020

Vi forsøger at svare på alle spørgsmål under mødet.

De spørgsmål, som vi ikke når at besvare under mødet, kan du sende til raastofplan@rsyd.dk. De bliver besvaret, så hurtigt det er muligt.  

Sådan deltager du på Facebook

Du kan følge møderne live på regionens facebookside

Hvis du ser med via Facebook, kan du stille dit spørgsmål i kommentarfeltet. Vi sørger for, at dit spørgsmål kommer ind til panelet.

Husk at holde den gode tone, og vær opmærksom på at alle, der ser med i livestreamingen på Facebook kan se dit spørgsmål.

De spørgsmål, som vi ikke når at besvare under mødet, kan du sende til raastofplan@rsyd.dk. De vil blive besvaret, så hurtigt det er muligt. 

Program

De fire borgermøder vil alle forløbe efter samme program, men med fokus på forskellige geografiske områder fra gang til gang. 

Program
5 minutter   Indledning og praktiske oplysninger
5 minutter   Borgerinddragelse, høring og det politiske arbejde v. udvalgsformand Jørn Lehmann Petersen
5 minutter   Råstoffer i Region Syddanmark – kort video
20 minutter  

Introduktion til Råstofplan 2020 v. Råstofteamet.

- Gennemgang af relevante dele af råstofplanen afhængig af geografisk fokus for mødet.

- Information om, hvordan man afgiver høringssvar 

50 minutter   Spørgsmål fra borgere og andre interessenter til politikere og fagpersoner
5 minutter   Afrunding – og hvad sker der nu?

 

Program Råstofplan 2020
 

Siden er sidst opdateret 24-02-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring