Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Ofte stillede spørgsmål og svar

Maskine, der graver grus

Hvad er råstoffer, og hvad skal vi med dem? Hvad er forskellen på et graveområde og et interesseområde? Der kan være mange spørgsmål til en råstofplan, og herunder finder du svar på nogle af dem.
 

  1. Hvilke råstoffer graves der i Region Syddanmark?
  2. Hvad er en råstofplan?
  3. Hvor længe gælder Råstofplanen?
  4. Hvad er en råstofforekomst?
  5. Hvad er et graveområde?
  6. Hvad er et interesseområde?
  7. Kommer regionen og graver råstoffer?
  8. Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?
  9. Hvorfor skal Råstofplanen miljøvurderes?
  10. Kan en grusgrav påvirke grundvandet?
  11. Hvordan tages der hensyn til natur og miljø, der hvor der graves?
  12. Kan man få erstatning, hvis ens hus mister værdi pga. en grusgrav i lokalområdet? 
  13. Hvordan tages der hensyn til naboer og lokalsamfund, der hvor der graves?
  14. Hvor lang tid skal der graves råstoffer?
  15. Hvad sker der med de høringssvar, der bliver sendt til regionen?
  16. Hvordan kan man klage over råstofplanen?

1) Hvilke råstoffer graves der i Region Syddanmark?

De råstoffer, der bliver indvundet i Region Syddanmark, er sten, grus, sand, ler, bentonit og klæg, som bl.a. bruges til byggerier, veje, diger og anden infrastruktur.

2) Hvad er en råstofplan?

Råstofplanen fastlægger rammerne for forsyning og indvinding af råstoffer. Region Syddanmark er ansvarlig for at kortlægge råstofforekomster i regionen og planlægge den fremtidige råstofforsyning i en råstofplan, der rækker mindst 12 år frem. En råstofplan indeholder bl.a. de indsatsområder, regionsrådet har fastlagt, samt hvilke overordnede retningslinjer der gælder for råstofindvinding. Planen fortæller, i hvilke områder der kan graves, og hvor der er reserveret arealer til fremtidens råstofforsyning. Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for udnyttelse af råstofressourcen, samtidig med at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastruktur.

3) Hvor længe gælder Råstofplanen?

Råstofplanen gælder for en 12-årig periode. Regionsrådet skal dog hvert 4. år vurdere, om der er behov for at revidere råstofplanen.

4) Hvad er en råstofforekomst?

En råstofforekomst defineres som jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi.

5) Hvad er et graveområde?

Graveområder er afgrænsede arealer, hvor man kan forvente at få en tilladelse til råstofgravning, hvis man søger om det. Når graveområderne udlægges i råstofplanen, foretages der en overordnet afvejning af råstofressourcen og erhvervsinteresser på den ene side og bl.a. natur, miljø og landskabsinteresser på den anden side. Inden for graveområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske ændringer i arealanvendelsen som fx opførelse af større anlæg, byudvikling og skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke.

6) Hvad er et interesseområde?

Interesseområder er arealer, hvor der forventes at være råstoffer, men hvor der typisk mangler en nærmere undersøgelse af råstofferne og/eller en afvejning i forhold til andre interesser. Interesseområderne udlægges for at sikre, at der også i fremtiden er mulighed for at indvinde råstoffer. Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske ændringer i arealanvendelsen som fx opførelse af større anlæg byudvikling og skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke.

7) Kommer regionen og graver råstoffer?

Det er lodsejer, der ejer råstofferne, så det er op til ham eller hende, om der skal søges om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding. At et areal udlægges som graveområde giver en mulighed for at indvinde råstoffer, men man er ikke forpligtet til det. Lodsejer kan selv stå for ansøgningen om indvindingstilladelse og den efterfølgende drift af råstofgraven. Det er dog almindeligt, at lodsejer laver en aftale med en entreprenør, der står for ansøgningsprocessen og driften.

8) Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?

Det er de geologiske forhold, som er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Råstofferne er transporteret med isen under istiderne, og de er ikke jævnt fordelt. Graveområderne udpeges der, hvor der findes en råstofforekomst, og hvor det miljømæssigt kan lade sig gøre.

9) Hvorfor skal Råstofplanen miljøvurderes?

Miljøvurderingen er et redskab til at identificere råstofindvindingens indflydelse på miljøet. For de graveområder, hvor det er vurderet, at der vil være en væsentlig påvirkning, er der opstillet forudsætninger, som skal reducere påvirkningen.

Miljøvurderingen udgør en del af råstofplanen. Miljøvurderingen er foretaget på to planniveauer – det detaljerede planniveau, dvs. råstofindvindingens betydning i det enkelte graveområde, samt på det overordnede niveau, dvs. råstofplanens betydning for miljøet i Region Syddanmark.

10) Kan en grusgrav påvirke grundvandet?

Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven.

Råstofgravning er i sig selv ikke en forurenende aktivitet. I forbindelse med selve indvindingen kan der være risiko for eksempelvis olie- og brændstofspild fra maskiner og brændstofoplag. I en indvindingstilladelse imødegår regionen altid dette med vilkår om, at der løbende føres tilsyn med maskiner for eventuel oliespild, samt hvor og hvordan brændstof skal opbevares, så det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Nogle steder i regionen skal man være opmærksom på pyritoxidation i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet, hvilket kan betyde forhøjede nikkelværdier i grundvandet. I sådanne tilfælde vil der i indvindingstilladelsen blive stillet vilkår, som sikrer grundvandet mod denne risiko.

11) Hvordan tages der hensyn til natur og miljø, der hvor der graves?

Regionen har udpeget de graveområder, hvor påvirkningen af miljøet vurderes at være mindst (se miljøvurdering). Regionen skal for hvert graveområde lave en overordnet afvejning af råstofressourcens omfang i forhold til miljøbeskyttelse, vandforsyning, arkæologi, natur, byudvikling, infrastruktur mv.

Inden man kan indvinde råstofferne i et graveområde, skal man have en tilladelse. Når en ansøgning om tilladelse behandles af regionen, tages der konkret stilling til forholdene på ansøgningstidspunktet sammenholdt med det, der søges om. Der stilles altid vilkår i en tilladelse, og det er ikke sikkert, at der kan graves overalt i de udlagte graveområder. Der kan fx være krav om afstande til diger og fortidsminder eller vilkår om at overvåge, at vandstanden i vådområder ikke ændres.

Før man kan få en gravetilladelse, skal der også laves en plan for, hvordan råstofområdet skal efterbehandles, når gravearbejdet er færdigt. Der er gode eksempler på, at en tidligere grusgrav kan omdannes til rekreative naturområder.

12) Kan man få erstatning, hvis ens hus mister værdi pga. en grusgrav i lokalområdet?

Regionen har ikke lovhjemmel til at yde kompensation.

13) Hvordan tages der hensyn til naboer og lokalsamfund, der hvor der graves?

Når der gives en gravetilladelse, er der en række krav, som indvinderen skal leve op til. Det beror på en konkret vurdering hvert sted. Det kan være krav om at regulere fx støj og støv. I samarbejde med indvinder aftales det fx også, at der først indvindes tættest på lokalsamfundet, så de så hurtigt som muligt slipper af med de værste gener. Uden for råstofgraven er det kommunen, der er vejmyndighed, og det er den, der træffer den endelige beslutning omkring placering af overkørslen.

14) Hvor lang tid skal der graves råstoffer?

En tilladelse til råstofgravning gælder som udgangspunkt i 10 år. Det er dog ikke altid, at alle råstofferne i et område er indvundet i løbet af 10 år. I de tilfælde vil entreprenøren, der indvinder råstofferne, typisk søge om en ny tilladelse, der gælder i 10 år.

15) Hvad sker der med de høringssvar, der bliver sendt til regionen?

De høringssvar, regionen modtager, indgår i en vurdering af, om der er behov for justeringer af forslaget til Råstofplan 2020. Det kan fx være oplysninger om lokale forhold, som regionen ikke har haft kendskab til.

Sammen med den endelige vedtagelse af Råstofplan 2020 offentliggøres et notat med regionsrådets bemærkninger til alle de indkomne høringssvar.

16) Hvordan kan man klage over råstofplanen?

Den endelige vedtagelse af råstofplanen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Råstofplan 2020 forventes at blive vedtaget endeligt i sommeren 2021.
Der kan klages over retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i afgørelsen.

Retlige spørgsmål er bl.a. om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med råstoflovens procedureregler om borgerinddragelse mv. Det er derimod ikke et retligt spørgsmål om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Når regionsrådet vedtager en ny råstofplan, er der desuden ifølge råstoflovens § 43 en seks måneders frist for prøvelse af afgørelsen ved en domstol.

 

Andre spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til Forslag til Råstofplan 2020 der ikke er besvaret ovenfor, kan du kontakte Region Syddanmark på email raastofplan@rsyd.dk. Du kan også ringe på 2054 5440 mandag til torsdag kl. 9.00 - 14.30.


Siden er sidst opdateret 05-02-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring