Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilSundhedpilCoronapilSkal du vaccineres?pilHvordan kan jeg blive vaccineret?

Hvordan kan jeg blive vaccineret?

For at blive vaccineret skal du have modtaget en invitation. De fleste modtager invitationen i deres digitale postkasse. Du vil modtage et tilbud i din digitale postkasse eller via brev, når det bliver din tur.

Fordeling af vacciner

Det er Sundhedsstyrelsen, der inddeler befolkningen i målgrupper og prioriterer fordelingen af de vacciner, regionen modtager.

Du kan finde en vaccinekalender med overblik over, hvornår du kan forvente at blive tilbudt vaccinen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De første målgrupper, Sundhedsstyrelsen har peget på skal vaccineres er:

  • Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19, fx personer, der bor i plejebolig.
  • Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt borger- eller patientkontakt.
  • Personer i øvrige samfundskritiske funktioner.

Du modtager et tilbud i din digitale postkasse eller via brev, når det bliver din tur.

Læs den seneste status på vaccineudrulningen i Region Syddanmark. 

Læs mere om Sundhedsstyrelsens målgrupper på deres hjemmeside her.

Målet er, at alle i Danmark, som vaccinerne er godkendt til, bliver tilbudt vaccination. Sundhedsstyrelsen forventer ikke, at vaccinerne vil være godkendte til for eksempel gravide, ammende og børn, og derfor vil de grupper ikke blive tilbudt vaccination.

Du modtager besked, når du kan blive vaccineret

Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen vil modtage information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads.

Alle andre får besked via digital post eller pr. brev

Alle andre, der skal vaccineres, modtager information via digital post. Borgere, der er fritaget fra at modtage digital post modtager i stedet et brev med post.

Vaccinationscentre og lokale vaccinationssteder  i Region Syddanmark

De fleste borgere, der vil blive tilbudt vaccination, skal vaccineres på et vaccinationscenter. Det er også muligt at vælge at blive vaccineret på et af de lokale vaccinationssteder på tværs af regionens 22 kommuner. 
Alle der er inviteret til en Moderna-vaccine skal dog vaccineres på et vaccinationscenter. 
Du booker tid til vaccination via www.vacciner.dk
OBS: Sårbare ældre borgere over 65 år, som ikke selv kan transportere sig til et vaccinationssted, vil fra uge 9 blive kontaktet og tilbudt vaccination i eget hjem med vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Du kan finde en oversigt over vaccinationscentrene på regionens hjemmeside.
Du kan finde en oversigt over de lokale vaccinationssteder på regionens hjemmeside. 

Beboere på plejehjem

Region Syddanmark og de praktiserende læger sørger for, at plejehjem får besøg af et udkørende vaccinationsteam.

Koster det noget at blive vaccineret?

Det er gratis at blive vaccineret.

Nej tak til vaccinen

Vaccination mod COVID-19 er frivillig. Hvis du ikke ønsker at modtage vaccinen skal du blot se bort fra invitationen. 
Du kan eventuelt spørge din læge til råds eller læse mere om vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, inden du tager den endelige beslutning.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du generelle spørgsmål om vaccinen ? Så kan du finde mere information på www.coronasmitte.dk eller ringe til coronahotlinen på telefonnummer 70 20 02 33 - tast 1.

Har du fået en invitation til at modtage vaccinen, og har du svært ved at booke en tid? Så kan du kontakte Region Syddanmarks Corona-callcenter på telefon 99 44 07 17 (tast 1) alle dage fra kl. 8-18 for at få hjælp.

Bemærk, at callcenteret kun kan hjælpe til booking af vaccine, hvis du har fået en invitation. Enten i din digitale postkasse eller via brev.


Siden er sidst opdateret 05-05-2021
Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring