Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilPolitikpilFå indflydelsepilForetræde for regionens stående udvalg

Foretræde for regionens stående udvalg

Du kan få foretræde for de ni stående udvalg i Region Syddanmark fra efteråret 2020. Herunder finder du information om ordningen og om, hvordan du anmoder om at få foretræde for et af regionens udvalg.

Mulighed for foretræde for de politiske udvalg

Formålet med foretræde er, at udvalget får kendskab til dine synspunkter om en konkret sag på dagsordenen eller om et emne inden for udvalgets opgavefelt.

Hvem kan få foretræde?

Foretræde er muligt for privatpersoner, interesseorganisationer, foreninger og private virksomheder i grupper af max fem personer. Foretræde ligger som udgangspunkt i begyndelsen af udvalgsmøderne, hvor der er afsat max. 10 minutter pr. foretræde til, at man kan dele sine synspunkter om en sag eller et emne af almen karakter. Man kan altså ikke få foretræde om en konkret person- eller personalesag.

Husk: Regionens udvalgsmøder er lukkede, så det er ikke muligt at overvære den evt. efterfølgende behandling af et dagsordenspunkt, man har fremlagt synspunkter om.

Information om udvalgene og deres dagsordner

Du kan læse mere om de enkelte stående udvalg på dette link.

Du kan finde ud af, hvad der er på dagsordenen til de enkelte udvalgsmøder

Sådan anmoder du om foretræde

Du skal sende en mail til Regionssekretariat og jura på: foretraede@rsyd.dk

Før du sender mailen, anbefaler vi, at du læser retningslinjerne for foretræde grundigt igennem.

Hent retningslinjerne for foretræde (åbner i PDF)

Mailen du sender til Regionssekretariatet og jura skal indeholde:
• En beskrivelse af den sag eller emne, du vil fortælle udvalget om.
• En beskrivelse af, hvilket udvalg du gerne vil have foretræde for.
• Kontaktoplysninger, som er navn, mail og telefonnummer, og om det er en privatperson, organisation, forening eller virksomhed, der ønsker foretræde.

Tidsfrister for indsendelse af anmodning om foretræde

Mailen skal være sendt til Regionssekretariat og jura:

• Senest kl. 10.00 - tre arbejdsdage før udvalgsmødet, hvis det handler om en sag på udvalgets dagsorden.
• Senest kl. 10.00 - fem arbejdsdage før udvalgsmødet, hvis sagen er af almen interesse, men ikke er på udvalgets dagsorden.

Formandskabet i de enkelte udvalg vurderer anmodningerne om foretræde. Formandsskabet kan undtagelsesvis meddele afslag på foretræde. Du vil så modtage en begrundelse for afslaget.

Praktisk

Foretræde afholdes i forbindelse med det enkelte udvalgsmøde. Møderne afholdes i regionshuset i Vejle eller på institutioner eller hos samarbejdspartnere rundt om i regionen. Du skal således være opmærksom på, hvor du skal møde henne.

Find dagsordner til udvalgsmøder her. Mødestedet fremgår af den enkelte dagsorden.

Spørgsmål og retningslinjer om foretræde

Har du yderligere spørgsmål om foretræde eller ønsker retningslinjerne tilsendt, så kontakt Regionsekretariat og jura ved at sende en email på: foretraede@rsyd.dk

Du kan downloade folder om foretræde her (åbner i PDF).


Siden er sidst opdateret 02-10-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring