Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilSeptember 2020pilFlotte rengøringseftersyn på de syddanske sygehuse
Rengøringshandske og svamp fra colourbox

Flotte rengøringseftersyn på de syddanske sygehuse

02-09-2020 | Af Jacob Wichmann Agerholm

Ved det seneste eftersyn af rengøringen på de syddanske sygehuse har alle sygehusene levet op til de standarder, der er sat. Eftersynet foretages af et eksternt firma.

To gange om året får sygehusene i Region Syddanmark besøg af et eksternt firma, der efterser rengøringen. Firmaet gennemgår tilfældigt udvalgte lokaler og undersøger, om de lever op til en national rengøringsstandard.

Ved seneste eftersyn ligger alle regionens sygehuse over det niveau, som rengøringsstandarden sætter.

Sundhedsudvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S) siger:

- Rengøring er et vigtigt område på vores sygehuse. Vi skal konstant fastholde et højt niveau, og det er derfor afgørende, at vi hele tiden har fokus på, om vi kan blive bedre. Derfor foretager vi også to årlige eftersyn. Alle sygehuse ligger inden for den høje standard, der er sat, og det er jeg som sundhedsudvalgsformand meget glad for. De gode resultater viser noget om det høje engagement og den store indsats, som personalet yder i det daglige.

Hvorfor bliver der lavet kvalitetssikring af rengøringen?

Den nationale rengøringsstandard sætter nogle rammer for, hvad der skal til, før et lokale klarer eftersynet.

Kvalitetseftersynene skal være med til at sikre, at der holdes et konstant fokus på kvaliteten af rengøringen. Samtidig er kvalitetseftersynene også et værktøj til at have en løbende læring og en dialog på tværs af sygehusene om både udfordringer og løsninger.


Siden er sidst opdateret 02-09-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring