Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilAugust 2020pilSyddanske hjerteløbere tilbydes førstehjælpskursus
Hjerteløberne alarmeres via en app på deres smartphone

Syddanske hjerteløbere tilbydes førstehjælpskursus

14-08-2020 | Af Jacob Agerholm

Da Region Syddanmark blev en del af TrygFondens Hjerteløber-ordning, besluttede regionsrådet også, at der skulle tilbydes gratis førstehjælpskurser til de hjerteløbere, der ønskede det. Nu er kurserne klar, og alle interesserede hjerteløbere kan tilmelde sig.

Nu kan alle nuværende og kommende hjerteløbere tilmelde sig et gratis 4-timers førstehjælpskursus. 
 
Kurset bliver afholdt af Dansk Folkehjælp og bliver tilbudt til alle frivillige førstehjælpere i Region Syddanmark. Det er regionsrådet, der har sat penge af til at kunne tilbyde kurserne. 
 
Formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark Mads Skau (V) siger: 
 
- Der er jo ikke noget krav om, at man skal have et førstehjælpskursus som hjerteløber. Så det er et helt åbent tilbud, hvis man har behov for at få genopfrisket sine førstehjælpsevner. Jeg synes egentlig, at det giver rigtig god mening, at man deltager på kurset, hvis man føler, at der er noget, man vil have gennemgået. Eller hvis man slet ikke ved noget om førstehjælp, men gerne vil være hjerteløber. 
 
Selvom det ikke er et krav med et førstehjælpskursus for hjerteløbere, så angiver 98 procent af hjerteløberne, at de har taget et førstehjælpskursus. 

Kursusdeltagere får tilbudt vest

 Kurserne er geografisk fordelt over hele regionen. Alle deltagere får tilbudt en hjerteløbervest, hvis de gennemfører kurset.
 
Mads Skau siger: 
 
- Vi ved fra den tidligere førstehjælpsordning her i regionen, at flere frivillige gerne vil kunne identificeres med en vest. Derfor har vi valgt at tilbyde den. Den er jo ikke nødvendig for at kunne redde liv, og har man den ikke, kan man tilkendegive mundtligt, at man er hjerteløber, men for nogle er den rar at have. 
 
Der er også oprettet en webshop, hvor man kan købe vest, førstehjælpskit og pocketmask, der er en maske, som kan bruges ved indblæsninger i forbindelse med hjertelungeredning. 
 
Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på https://kursusbevis.dk/


Siden er sidst opdateret 14-08-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring