Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilAugust 2020pilNu kan du hjælpe os med at blive bedre

Nu kan du hjælpe os med at blive bedre

11-08-2020 | Af Jacob Agerholm

Den årlige undersøgelse af patienttilfredshed er begyndt. Frem til november vil mange tusind patienter få tilsendt et spørgeskema. Er du én af dem, har du mulighed for at fortælle, hvordan du har oplevet dit besøg på sygehuset.

Besøger du et af regionens hospitaler i perioden fra august til midt i november 2020? Så modtager du måske et spørgeskema med digital post eller almindelig post i løbet af efteråret.

Vi håber, at du vil besvare spørgeskemaet – det er nemlig et vigtigt redskab i vores konstante arbejde med forbedringer.

Lad dine erfaringer komme andre til gode

Din oplevelse som patient eller pårørende er værdifuld og kan komme andre patienter og pårørende til gavn.

Som patient har du en unik viden om, hvordan det er at være patient eller pårørende. Du ved for eksempel, hvad der er vigtigt for dig som patient, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.

Dine erfaringer hjælper os med at forbedre kvaliteten på vores hospitaler, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.

Landsdækkende undersøgelse

Det er Danmarks fem regioner, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen gennemføres både blandt patienter på sygehusene, patienter i psykiatrien og blandt fødende.

Læs mere om Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)


Siden er sidst opdateret 11-08-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring