Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ARducation (Augmented Reality i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser)

Projekt ”ARducation” vil gribe en af de største aktuelle vækstpotentialer i digitaliseringen af brancherne: Augmented Reality (AR). Ny undervisning med AR – ”forstærket virkelighed" – skal fremme STEM kompetencer hos de unge på erhvervsgymnasier, i erhvervsuddannelser og i grundskolernes udskoling. Det indebærer en teknologididaktisk kvalificering af undervisere. Projektet vil fokusere på de kommercielle innovationspotentialer for AR i fagene, tværfagligt, i nye studieretninger og i brobygningsaktiviteter. Eleverne skal lære at anvende AR-apps samt opnå en forståelse for brug af AR i industrien, på kontorområdet og i detailhandlen. Udvalgte hold vil desuden afprøve AR-tilpasning og -programmering i teknologifag, og dermed skal også nye afleveringsformer med AR belyses. Samtidig skal den teknologididaktiske model ROBOdidaktik (2019) virtualiseres via AR. Her vil cases fra AR-undervisningen indgå.

Forventede resultater:

  • 30 % af HHX, HTX og EUX eleverne, svarende til min. 170 elever, vælger efterfølgende en videregående uddannelse inden for områder som fx digital business, teknologi eller IT.
  • 30 % af de merkantile og tekniske EUD-elever, svarende til min. 690 elever, anvender deres nye IT-kompetencer i erhvervspraktisk sammenhæng og ift. praktik/jobsøgning.
  • 30 % af udskolingseleverne, svarende til min. 2.010 elever, vælger en ungdomsuddannelse på et erhvervsgymnasium.

Projektet ”ARducation” ønsker at gribe de udviklingstendenser i (it-)erhvervslivet, som influerer samfundsudviklingen. Eleverne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne skal lære at modsvare digitaliseringens betydning. Projektets aktiviteter har til hensigt at forsyne eleverne med stærke STEM-kompetencer. Ved at arbejde med AR-teknologier i undervisningen vil projektets målgrupper gennem projektet opnå ny viden og nye teknologiske færdigheder.

Derudover vil projektet også arbejde med AR i relation til lærerkvalificering. Dette vil ske gennem AR-virtualisering af den teknologididaktiske model ROBOdidaktik[1] (SDU) og afholdelse af workshops for gymnasieundervisere, grundskolelærere og EUD-undervisere.

Projektet gennemføres i perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2022 og fik den 16. december 2019 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 2.895.720 kr.


[1]Modellen ROBOdidaktik er udviklet i relation til undervisningsforløb med robotteknologier.


Siden er sidst opdateret 02-07-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring