Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilSeptember 2019pilDen franske ambassadør besøgte Odense
Karsten Uno Petersen i samtale med den franske ambassadør

Formanden for Anlægs- og Innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S), i samtale med den franske ambassadør, Caroline Ferrari.




Den franske ambassadør besøgte Odense

25-09-2019 | Af Jacob Agerholm

Bonjour, Madame Ambassadrice. Onsdag den 25. september besøgte den franske ambassadør Odense. Det blev til besøg på både Odense Universitetshospital og Syddansk Sundhedsinnovation.

Har du sprogøre, så vil du nok have bidt mærke i, at der onsdag den 25. september blev talt lidt mere fransk end sædvanligt i Odense og omegn.

Den franske ambassadør, Caroline Ferrari, var i byen, og hun besøgte blandt andet Odense Universitetshospital og Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI). På SDSI havde ambassadøren ønsket at høre om, hvordan Region Syddanmark arbejder med sundhedsinnovation.

Formanden for Region Syddanmarks Anlægs- og innovationsudvalg, Karsten Uno Petersen (S), siger:

- Når den franske ambassadør er interesseret i at høre om vores arbejde med sundhedsinnovation, så tænker jeg da, at vi gør noget helt rigtigt. Det tænkte jeg nu i øvrigt også før. Innovation og ny teknologi fylder meget i Region Syddanmark, og det er helt nødvendigt, for det er sådan, vi udvikler fremtidens sundhedsvæsen.

Besøger også universitet og kommune

Ved besøget på Odense Universitetshospital besøgte ambassadøren blandt andet den Fælles Akutmodtagelse, ligesom direktør Peder Jest fortalte om brugen af ny teknologi på hospitalet.

Ved SDSI indebar besøget en rundvisning i regionens 1900 m2 innovationsfaciliteter, hvor der arbejdes med test og afprøvning af løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Her fortalte Karsten Uno Petersen om, hvordan der strategisk arbejdes med innovation og sunde levevilkår i Region Syddanmark.

Udover besøget på OUH og SDSI besøgte ambassadøren også Syddansk Universitet og Odense Kommune.


Siden er sidst opdateret 26-09-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |