Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


Hvad er Dialog

Dialog (Fyns DiabetesDataBase) er en database, der indeholder behandlingsoplysninger om personer med diabetes på Fyn. Databasen blev udviklet og taget i brug 1. maj 2003.

Dialog giver fynske diabetikere og deres diabetesbehandlere adgang til at kunne se fælles undersøgelsesresultater (Shared Care princip) og er dermed et dagligt redskab for alle dem, der er involveret i en persons diabetesbehandling på Fyn.

Personer med diabetes behandles af egen læge, i diabetesambulatoriet på sygehuset, hos øjenlæger, m.fl. og ikke sjældent også af andre sygehusafdelinger. Det er vigtigt, at personen oplever sammenhæng og selv er aktiv i behandlingen af sin diabetes. For at opfylde dette må personen selv og alle behandlere kunne se de seneste undersøgelsesresultater.

Dialog er et redskab, der:

  • styrker samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedssektor og aktivt involvere personen med diabetes
  • måler og forbedre kvaliteten i diabetesbehandlingen på Fyn
  • danner basis for forskning og udvikling

Fra Dialog videregives der diabetesresultater til Dansk Voksen Diabetesdatabase (DVDD). DVDD er en klinisk kvalitetsdatabase, hvorfor der efter lovgivningens krav skal indberettes hertil.

Med udgangspunkt i de oplysninger der er indeholdt i DVDD, udarbejder Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) rapporter om kvaliteten af diabetesbehandlingen.
Disse rapporter redegør for behandlingskvaliteten i Danmark.

Rapporterne offentliggøres 1 gang årligt (september) og ligger offentlige tilgængelige på www.sundhed.dk og www.RKKP.dk


Siden er sidst opdateret 28-02-2019.
Kontakt fddb-support@rsyd.dk

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |