Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

MEDindflydelse

MED-samarbejdet er samarbejdsstrukturen mellem ledere og medarbejdere på alle Region Syddanmarks arbejdspladser. Samarbejdet er organiseret i udvalg på forskellige niveauer. Hovedudvalget er øverste niveau, og tager sig af emner med tværgående relevans. Rammerne for alt MED-arbejde er fastlagt i lokalaftalen.  

Samarbejdsstruktur kaldes MED

MED er navnet på den samarbejdsstruktur mellem ledere og medarbejdere, der findes på alle Region Syddanmarks arbejdspladser. Medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø er nøgleordene i samarbejdet.

MED-samarbejdet er et samarbejde om alle forhold der har betydning for arbejdspladsens arbejdsforhold, personaleforhold og arbejdsmiljøforhold.

MED-samarbejdet skal sikre, at arbejdspladsen stadig udvikler sig, både hvad angår effektiviteten og kvaliteten i opgaveudførelsen. Medarbejdernes arbejdsglæde og motivation er samtidig i fokus. MED-samarbejdet er en proces, der foregår som en løbende dialog mellem ledere og medarbejdere.

Se film, der introducerer MED-samarbejdet i Region Syddanmark.

 

 

 

MED-udvalg på forskellige niveauer

MED-systemet er organiseret i MED-udvalg på forskellige niveauer. Der er arbejdsmiljøgrupper, lokal MED-udvalg, fælles MED-udvalg og Hovedudvalget. Der er i alt ca. 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper i regionen.

Hent folder og få introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark (pdf.)

Tillidsrepræsentanter i MED-udvalg

I MED-udvalgene er medarbejderne repræsenteret af tillidsrepræsentanter (TR) for de forskellige faggrupper og af arbejdsmiljørepræsentanter. Ledelsen kommer fra forskellige afdelinger og områder på arbejdspladsen.

Vilkårene for tillidsrepræsentanternes arbejde er lagt fast i en tillidsrepræsentant-aftale, som de faglige organisationer og ledelsen er blevet enige om.

Tillidsrepræsentant-aftale for Region Syddanmark (pdf.)

Rammer for arbejdet med medindflydelse

De overordnede rammer for MED-samarbejdet er fastlagt i MED-håndbogen.

MED-Håndbogen, Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse i regionerne (pdf.)

Med afsæt i den centrale rammeaftale er der i Region Syddanmark udarbejdet en lokalaftale. Lokalaftalen bygger på et tæt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Lokalaftale om medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø i Region Syddanmark (pdf.)

Hovedudvalget øverste organ

MED-systemets øverste organ er Hovedudvalget. På Hovedudvalgets møder behandles områder, der har relevans for hele Region Syddanmark.​​​​ Det kan være tværgående retningslinjer omkring arbejdsmiljø, sygefravær, organisationsændringer, besparelser mv.

Find dagsordner og referater fra Hovedudvalget


Siden er sidst opdateret 24-03-2017.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |