Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - Referat - 27. juni 2016

Mødedato
27-06-2016 kl. 15:00 - 18:00
 
Mødested
Regionsrådssalen
 
Deltagere
 
  • Stephanie Lose, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Bente Gertz, A
  • Poul Andersen, A
  • Pierre Topaz, A
  • William Jensen, A
  • Simon Hempel-Jørgensen, A
  • Meho Selman, A
  • Peter Christensen, A
  • Andrea Terp, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • Lasse Krull, C
  • John Lohff, C
  • Poul Sækmose, C
  • Hans Winther, F
  • Ida Damborg, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Niels Erik Søndergaard, O
  • Søren Rasmussen, O
  • Holger Gorm Petersen, M
  • Bjarne Jensen, O
  • Bo Libergren, V
  • Preben Jensen, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Sonny Berthold, V
  • Carsten Abild, V
  • Thyge Nielsen, V
  • Mette Bossen Linnet, V
  • Tage Petersen, V
  • Hans Philip Tietje, V
  • Peder Hvejsel, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Herdis Hanghøi, V
  • Jens Møller, V
  • Henning Ravn, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø
  • Mikkel Andersen, Ø

  • Afbud
     
  • Karsten Uno Petersen, A - Ole Finnerup Larsen stedfortræder
  • Jørn Lehmann Petersen, A - Vibeke Hejnfelt stedfortræder
  • Poul Sækmose, C - Knud Erik Langhoff stedfortræder
  • Preben Friis-Hauge, V - Susanne Linnet stedfortræder
  • Mikkel Andersen, Ø - John Littau stedfortræder
  •  


     

     

    Luk alle punkter Referat
     

    1. 1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2016
    2. Budgettilpasning på sundhedsområdet
    3. Første budgettilpasning 2016 - øvrige formål
    4. Råderum til fremrykning af initiativer fra 2017 til 2016
    5. Fremrykning af medicotekniske anskaffelser
    6. Fremrykning af projekter vedr. energioptimering samt ud- og indvendig vedligeholdelse
    7. Redegørelse vedr. aktivitetsbestemte tilskud mv. 2015
    8. Udmøntning af præhospitale besparelser
    9. Kommissorium for evaluering af ambulanceudbud
    10. Aftale om erstatningslejemål, Sygehus Sønderjylland
    11. Godkendelse af Energi- og miljøredegørelse 2015
    12. Udmøntning af midler til regionale indsatser i forbindelse med akutpakke mod overbelægning
    13. Ændringer i familieambulatoriets struktur
    14. Årsregnskab 2015 for Amgros
    15. Konsolideringsplan for Regionstandplejen
    16. Effektuering af bevillingsmæssige forudsætninger for OPP-Vejles driftsøkonomi m.v.
    17. Permanentgørelse af Telepsykiatrisk Center
    18. Statsrevisorernes beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser
    19. Udmøntning af budget 2016 - opnormering af psykiatriske døgnafsnit
    20. Satspuljeansøgning "Styrket indsats for børn og unge som pårørende"
    21. Ansøgning til national pulje om vidensopsamling vedr. patientinddragelse
    22. Nyt universitetshospital i Odense – Købsaftale med Energi Fyn
    23. 17. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 1. kvartal 2016
    24. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    25. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    26. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding
    27. Idéoplæg for indretning af ambulatorie- og forskningsklynge på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
    28. Region Syddanmark som referencested i det europæiske partnerskab for aktiv og sund aldring
    29. WHINN, Week of Health & INNovation, 2016
    30. Ansøgninger til Uddannelsespuljen marts 2016
    31. Udbud af erhvervsuddannelser - indstilling til yderligere to ansøgninger
    32. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi - byregionale udviklingsaftaler
    33. Status Vestbanen 2015
    34. Underskriftsbemyndigelse
    35. Udgiftsgodtgørelse til medlemmer af patientinddragelsesudvalget
    36. Udpegning af ny suppleant til INTERREG 4A Udvalget
    37. LUKKET - udbud
    38. LUKKET - strategi
    39. LUKKET - køb
    40. Indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Mikkel Andersen


    Sagsnr. 14/20569
    1. 1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Hermed forelægges 1. Økonomi- og aktivitetsrapportering med forventninger til årsresultat 2016 for henholdsvis: Sundhed, Socialområdet, Regional Udvikling samt Fælles formål.

    Der afgives samtidig en beskrivelse af mål med opfølgning.

    Herudover forelægges formand/direktions udgifter til eksterne leverandører vedr. tværgående initiativer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2016 forelægges, hvori der redegøres for forventninger og udvikling i forhold til økonomi, aktivitet og kvalitet mv.

    Yderligere redegørelse, prognoser og opgørelser for alle områderne vedr. økonomi, aktivitet og kvalitet, samt opfølgning på mål, fremgår af bilagene til sagen.

    Sundhed

    I lighed med tidligere år forventes budget- og aftaleoverholdelse i 2016.

    Inden for det aftalte udgiftsloft forventes et midlertidigt råderum i størrelsesordenen 365 - 665 mio.kr., dog med en usikkerhed på plus/minus 150 mio. kr.

    Det midlertidige råderum skal ses i sammenhæng med tidligere konsolideringstiltag fra 2015, samt lavere vækst end ventet i udgifter til særlig dyr sygehusmedicin.

    Den langsigtede prisudvikling for særlig dyr sygehusmedicin peger på årlige vækstrater på mellem 5-8 pct., men med betydelige variationer mellem år.

    Samlet forventes mindreudgifter for fællesområdet for somatikken, herunder mindreudgifter til ”fremmede sygehuse” samt afregning for meraktivitet. 

    For praksisområdet forventes ligeledes et mindreforbrug, herunder udgifterne til sygesikringsmedicin.

    Det midlertidige råderum giver mulighed for, at der inden for aftale om udgiftsloft, kan foretages en fremrykning af medicotekniske anskaffelser, jf. anden sag på dagsordenen.

    Formålet med denne fremrykning er at lette presset fremadrettet på regionens drifts- og anlægsrammer på kort- og mellemlang sigt.

    Behovet for ovennævnte fremrykninger skal ses i lyset af finanslovsaftalen for 2016, hvor der indgår krav om en ”normalisering”, dvs. reduktion, af det offentlige investeringsniveau frem mod 2020.

     

    Psykiatri

    Økonomi:

    Med en forudsætning om at overførslerne ud af 2016 fastholdes på niveau med overførslerne ind i 2016, styrer psykiatriområdet som helhed efter sin andel af udgiftsloftet på pt. 1.670 mio. kr.

    Aktivitet:

    Den samlede aktivitet for 2016 forventes at blive lavere end baseline.

    Socialområdet

    Økonomi:

    Forventningen efter første kvartal viser samlet set et tilfredsstillende resultat.

    Der er budgetteret med et akkumuleret underskud for 2016 på 2,9 mio. kr. Dette underskud er i henhold til styringsprincipperne reserveret til 2017, hvor det indregnes som efterregulering i taksterne.

    Der forventes et akkumulerede underskud på 7,5 mio. kr., hvilket er 4,6 mio. kr. mere end det budgetterede, svarende til en budgetafvigelse på 0,6 %.

    Det samlede billede er, at effekten af de senere års takstreduktioner generelt set er implementeret i omkostningsniveauet.

    Aktivitet:

    Der forventes en underbelægning på 1,5 procent i forhold til det budgetterede i 2016.

    Regional Udvikling

    Økonomi:

    På baggrund af forbruget i årets første 4 måneder forventes fortsat aftaleoverholdelse, idet der i den løbende planlægning og økonomiske styring vil blive taget de nødvendige skridt i den resterende del af året for at sikre dette. F.eks. via tilpasning af aktivitetsniveauet.

    Forbruget pr. 30. april 2016 er opgjort til i alt 97,9 mio. kr. i forhold til et ajourført budget for 2016 på i alt 537 mio. kr.

    Aktivitet:

    Se bilag for Regional Udvikling for en opfølgning på udvalgte aktiviteter. 

    Fælles formål

    På området, der omfatter stabe og den politiske organisation, forventes der fortsat balance i forhold til budgettet.

    Formand/direktions udgifter til eksterne leverandører vedr. tværgående initiativer

    På regionsrådsmødet den 29. februar 2016 blev det besluttet, at forretningsudvalget i forbindelse med den regelmæssige økonomi- og aktivitetsrapportering forelægges formand/direktions udgifter til eksterne leverandører, udgifter vedr. tværgående initiativer, samt udgifter vedrørende formanden/direktionen selv. 

    Der er igangsat et tværgående initiativ: fælles pejlemærker for Region Syddanmarks samlede organisation. Initiativet er godkendt af regionsrådet 29. februar 2016. Der har ikke været udgifter til initiativet i første kvartal.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At 1. Økonomi- og aktivitetsrapporteringerne tages til orientering.

    At bilaget om regionsrådsformandens/direktionens udgifter til eksterne leverandører vedr. tværgående initiativer tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Jørn Lehmann Petersen, Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/18672
    2. Budgettilpasning på sundhedsområdet
    fold dette punkt ind Resume
     

    Budgettilpasningen på sundhedsområdet omfatter permanentgørelse af økonomi på sygehusene svarende til den senest ajourførte aktivitetsopgørelse for sygehusenes mer-/mindreaktivitet i 2015.

    Budgettilpasningen indeholder udmøntning af administrationsbesparelsen i forbindelse med sparekatalog 2016 og tilpasning af stabsafdelingernes budgetter i forbindelse med den nye direktionsmodel. 

    Desuden indeholder budgettilpasningen en række budgetomplaceringer i forbindelse med sygehusenes finansiering af løbende driftsudgifter til It-systemer og licenser, samt en regulering af budgettet til projektet ”Tidlig Opsporing og Forebyggelse”.

    Endelig anbefales, at regionsdirektøren bemyndiges til at udmønte midler til uddannelse i tilknytning til de åbne ultralydsambulatorier.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De somatiske sygehuses driftsbudgetter bliver i denne budgettilpasning reduceret med 47,465 mio. kr. i 2016 og frem til videreførelse af aktivitetsniveauet fra 2015. Denne reduktion er sammensat af mindreaktivitet på 115,793 mio. kr. og opskrivning af budgetterne til særlig dyr medicin på 68,327 mio. kr. Ved næste budgettilpasning i september vil den endelige aktivitetsopgørelse for 2015 foreligge, og sygehusene vil få korrektioner i forhold til det nævnte beløb.

    Psykiatrisygehusets driftsbudget bliver tilført 3,862 mio. kr. i 2016 og frem til videreførelse af aktivitetsniveauet fra 2015.

    Budgettilpasningen indeholder udmøntning af administrationsbesparelsen i forbindelse med sparekatalog 2016 og tilpasning af stabsafdelingernes budgetter i forbindelse med den nye direktionsmodel. 

    Desuden indeholder budgettilpasningen en række budgetomplaceringer i forbindelse med sygehusenes finansiering af løbende driftsudgifter til it-systemer og licenser, samt en regulering af budgettet til projektet ”Tidlig Opsporing og Forebyggelse”. Projektet er blevet forsinket med konsekvens for projektets tidsplan og økonomi. En revideret tidsplan forventes forelagt primo 2017, når pilotprojektet er afsluttet.

    Lokalpsykiatrien i Haderslev forventes at være klar til ibrugtagning i januar 2018 og får tilført 2,4 mio. kr. til etableringsomkostninger.

    Endelig foreslås en udmøntning af kræftmidler fra ”Jo før jo bedre”, og herunder foreslås regionsdirektøren meddelt bemyndigelse til at udmønte midler til uddannelse af ultralydsradiografer/-sygeplejersker i tilknytning til de åbne ultralydsambulatorier. Udmøntning sker i takt med, at personale uddannes.

    Budgettilpasningen omfatter desuden følgende reguleringer, som er nærmere beskrevet i sagens bilag:

    ·         Budget til tjenestemænd, der er gået på pension efter den 1. januar 2016

    ·         Internationaliseringspulje til Odense Universitetshospital

    ·         Aktiv Patientstøtte

    ·         Regulering af budget AMK-vagtcentral

    ·         Pensionsforpligtigelser for tjenestemænd på Gigthospitalet

    ·         Hotline Syddanmark

    ·         Projektledere til gennemførelse af Den Syddanske Forandringsmodel på OUH

    ·         Robotkirurgi Odense Universitetshospital

    ·         Forskningspuljer Odense Universitetshospital

    ·         Fremrykkede indkøb fra 2016 til 2015

    ·         Flytning af budget ved lukning af F-PAS

    ·         Kompensation udenlandske læger

    ·         Medfinansiering af sekretariat i Region Midt på specialpsykologuddannelsen

    ·         Flytning af etableringsomkostninger til lokalpsykiatri Kolding og Odense

    ·         Rekrutteringsindsatsen, psykiatrisygehuset

    ·         Konvertering af leasingramme til driftsbevilling

    ·         Overførsel af midler i Psykiatrisygehusets Kompetenceudviklingsplan 2015-2018

    ·         Flytning af CoLab Recovery & Rehab

    ·         Teknisk tilretning af budget til RCT-Jylland

    ·         Konvertering af sygehusenes lokale investeringsrammer

    ·         Konvertering af to mindre ombygningsprojekter vedr. sundhedshuse

    ·         Projektforlængelse af projekt Regionalt BilledIndeks (REBI)

    ·         Tilbageførsel af midler til rammen til investeringer i sundheds-it

    ·         Afsættelse af anlægsramme vedr. konsolidering, somatik

    ·         Reduktion af bevilling til nyt kontrolrumssystem til AMK vagtcentral og præhospitale enheder

    ·         Omflytning af rådighedsbeløb fra Fælles Formål og Administration

    ·         Fremrykning af anlæg.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At de somatiske sygehuse får bevillingsmæssig dækning til videreførelse af 2015- aktiviteten i 2016 og frem med en aconto bevilling på -47,465 mio. kr., finansieret af somatikkens meraktivitetspulje.

    At psykiatrisygehuset får bevillingsmæssig dækning til videreførelse af 2015 aktiviteten i 2016 og frem med en bevilling på 3,862 mio. kr., finansieret af psykiatriens meraktivitetspulje.

    At øvrige budgetneutrale bevillingsændringer, som beskrevet i sagens bilag, godkendes.

    At regionsdirektøren bemyndiges til at udmønte midler til uddannelse i tilknytning til de åbne ultralydsambulatorier.

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på i alt 0 kr. netto i 2016 til de formål, som er anført i bilaget.

    At der meddeles anlægsbevilling på i alt -84,398 mio. kr. til ovennævnte projekter (indeks 137,1).

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Jørn Lehmann Petersen, Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt. Enhedslisten undlod at stemme.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/18635
    3. Første budgettilpasning 2016 - øvrige formål
    fold dette punkt ind Resume
     

    Budgettilpasningen omfatter budgettilpasning på ”Regional Udvikling” og ”Fælles formål og administration”.

    Budgettilpasningen omfatter opgaveflytning mellem ”Fælles formål og administration” og ”Central administration Sundhed og Regional Udvikling”.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Udgangspunkt for budgettilpasning for ”Fælles formål og administration” samt ”Regional Udvikling” er ajourføring af budget, som er budgetneutralt.

    Budgettilpasning skyldes som udgangspunkt opgaveflytning mellem ”Fælles formål og administration” samt ”Central administration for Sundhed og Regional udvikling”. 

    Hertil tilpasning af budgetterne som konsekvens af regionsrådsformandens bemyndigelse til at fremrykke indkøb i 2015, hvor betingelsen for bemyndigelsen var indkøb kunne afholdes indenfor årets udgiftsramme, og at der efterfølgende sker en ”tilbagebetaling” af indkøb i form af nedskrivning af budgetterne til formål i 2016 efterfølgende år.

    Sundheds bidrag til ”Fælles formål og administration” reguleres i forhold til den gennemførte besparelse for budget 2016 og frem.

    De samlede budgettilpasninger er fordelt på drift og anlæg, jf. tabel 1 og 2.

    Tabel 1: Budgettilpasning vedr. udgifter drift:

    1.000 kr.

    2016

    2017

    2018 og frem

    Bidrag fra Sundhed

    -1.146

    6.551

    6.598

    Bidrag fra Regional Udvikling

    -1.195

    -493

    -493

    Fælles formål og administration

    2.341

    -6.058

    -6.105

    I alt

    0

    0

    0

    Tabel 2: Budgettilpasning vedr. anlæg:

    1.000 kr.

    2016 Rådighedsbeløb

    Anlægsbevilling (indeks 133,9)

    Overførelse til Sundhed

    2.133

    0

    Fælles formål og administration

    -2.133

    -2.133

    I alt

    0

    -2.133

    Endvidere bør der meddeles en udgift/indtægtsbevilling på 11,189 mio. kr. i 2016, og fra 2017 frem 0,044 mio. kr. til ”Fælles formål og administration”. Bevillingen skal dække salg af ydelser i forbindelse med integrations- og forvaltningsopgaver, ydelser vedr. teknisk projektledelse og test samt ydelser vedr. arkitektbistand.

    De enkelte budgettilpasninger kan ses i vedlagt notat.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

     

    At Sundhed og Regional Udviklings bidrag til ”Fælles formål og administration” tilpasses, jf. tabel 1, og tilsvarende reguleres budget for ”Fælles Formål og administration”.

    At Regional Udviklings forøget bidrag til ”Fælles formål og administration” finansieres af de afsatte budgetter under bevillingsområdet øvrige omkostninger.

    At der meddeles en udgifts/indtægtsbevilling på -11,189 mio.kr. i 2016 og fra 2017 og frem 0,044 mio. kr. for ”Fælles formål og administration”.

    At Sundheds overførsel til rådighedsbeløb tilpasses, jf. tabel 2, og tilsvarende nedskrives rådighedsløbet/anlægsbevilling (indeks 133,9) for ”Fælles formål og administration” i 2016.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Jørn Lehmann Petersen, Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt. Enhedslisten undlod at stemme.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/16462
    4. Råderum til fremrykning af initiativer fra 2017 til 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sundhedsudvalget og innovationsudvalget har udarbejdet forslag til fremrykning af medicotekniske anskaffelser samt projekter vedr. ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse samt energioptimering. Det anbefales, at projekter for samlet 548,4 mio.kr. fremrykkes til 2016. Med fremrykningen anvendes et midlertidigt råderum i 2016 til at lette presset på regionens drifts- og anlægsrammer på kort og mellemlang sigt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 25. april 2016 plan for fremrykning af medicotekniske anskaffelser samt projekter vedr. ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse m.v. til 2016 fra 2017 eller efterfølgende år. Planen skal ses i sammenhæng med et midlertidigt råderum i 2016 inden for det aftalte udgiftsloft og vil samtidig bidrage til at lette presset på såvel regionens drifts- som anlægsrammer på kort og mellemlang sigt. Særligt regionens anlægs- og investeringsrammer er under pres de kommende år som en følge af den bebudede ”normalisering”, dvs. reduktion af det offentlige investeringsniveau frem mod 2020. 

    Som led i fremrykningsplanen er sundhedsudvalget og innovationsudvalget anmodet om forslag til prioriterede anskaffelser indenfor deres respektive ansvarsområder.  Jf. andre sager på dagsordenen anbefaler innovationsudvalget fremrykning af projekter vedr. ud- og indvending vedligeholdelse samt energioptimering for i alt 159,4 mio. kr.

    Sundhedsudvalget anbefaler tilsvarende fremrykning af medicotekniske anskaffelser for 389 mio. kr.

    Samlet foreslås således fremrykket anskaffelser for i alt 548 mio. kr., jf. nedenstående oversigt: 

       

    ”Tilbagebetaling”

    Mio.kr.

    Fremrykning

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    Medicoteknik

    389,0

    -129,7

    -129,7

    -129,7

    -

    Udv. Bygnings-vedligeholdelse

    28,4

       

    -14,9

    -13,5

    Energioptimering (lån)*

    44,5

    -7,5

    -7,5

    -7,5

    -5,7

    Ind. Vedligeholdelse, grp. 1 (lån)

    25,7

    -6,4

    -6,4

    -6,4

    -6,4

    Ind. Vedligeholdelse, grp. 2

    60,9

    -

    -

    -

    -

    I alt

    548,4

    -143,9

    -143,9

    -158,7

    -25,6

    *Yderligere tilbagebetaling efter 2020 indtil lån er fuldt tilbagebetalt

    Vedr. ”tilbagebetaling” bemærkes, at reduktionen i de medicotekniske rammer 2017-2019 bidrager til aftaleoverholdelse vedr. anlæg i de kommende år. I forhold til øvrige fremrykninger går ”tilbagebetalingen” som udgangspunkt til at dække ydelsesbetalingen vedr. leaset apparatur. 

    Som følge af konsolideringen i regnskab 2015, langsom udmøntning af initiativer på finansloven, samt en lavere vækst end budgetteret i udgifterne til ny, særligt dyr sygehusmedicin, er der i 2016 et midlertidigt råderum i størrelsesordenen 515 mio. kr., jf. 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016. Heri konstateres dog en betydelig usikkerhed om prognoserne på +/-150 mio. kr., bl.a. som følge af usikkerhed om aktivitetsudviklingen på egne og fremmede sygehuse. Dvs. råderummet for 2016 ligger i intervallet 365-665 mio. kr.

    Hvis anbefalingerne fra innovationsudvalget og sundhedsudvalget imødekommes, vil det indebære, at der disponeres i den høje ende af råderummet til fremrykninger til 2016. For at sikre en optimal anvendelse af råderummet i driften foreslås leasing af de medicotekniske anskaffelser. Da ydelsesbetalingen for disse som udgangspunkt først forfalder til betaling fra 2017, vurderes det, at fremrykningerne kan imødekommes uden at risikere at overskride årets udgiftsloft for driften.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der i 2016 fremrykkes medicotekniske anskaffelser for i alt 389,0 mio. kr., jf. bilag til sagen fra Sundhedsudvalget, der som udgangspunkt finansieres via leasing inden for det gældende udgiftsloft for året.

    At de afsatte investeringsrammer til medicotekniske anskaffelser i 2017-2019 årligt reduceres med 129,7 mio. kr.

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultater for afledte anlægskonsekvenser inden for den meddelte økonomiske ramme.

    At der i 2016 iværksættes 24 energioptimeringsprojekter, jf. bilag til sagen fra Innovationsudvalget.

    At der afsættes i alt 44,5 mio. kr. til formålet, hvoraf 39,3 mio. kr. tilføres sygehusenes driftsbudgetter og 5,2 mio. kr. regionshusets driftsbudget, finansieret inden for det samlede råderum vedr. fællesudgifter, somatik.

    At årlige driftsbesparelser på 7,5 mio. kr. ved energioptimeringsprojekterne fra 2017 tilføres konsolideringsrammen, indtil projekterne er tilbagebetalt.

    At der ekstraordinært gennemføres 9 projekter vedr. udvendig vedligehold i 2016, jf. bilag fra Innovationsudvalget.

    At driftsrammen til udvendig bygningsvedligeholdelse tilføres 28,4 mio. kr. i 2016, finansieret inden for det samlede råderum vedr. fællesudgifter, somatik, idet rammerne til formålet modsvarende reduceres med 14,9 mio. kr. i 2019 og 13,5 mio. kr. i 2020.

    At der gennemføres 12 projekter vedr. indvendig bygningsvedligeholdelse (grp. 1) i 2016, jf. bilag til sagen fra Innovationsudvalget.

    At der afsættes i alt 25,7 mio. kr. til formålet, som tilføres sygehusenes driftsbudgetter, finansieret inden for det samlede råderum vedr. fællesudgifter, somatik.

    At sygehusenes driftsbudgetter modsvarende reduceres med 6,4 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020, som tilføres konsolideringsrammen.

    At der gennemføres 20 projekter vedr. indvendig bygningsvedligeholdelse (grp.2) i 2016, jf. bilag til sagen fra Innovationsudvalget.

    At der afsættes i alt 60,9 mio. kr. til formålet, hvoraf 5,7 mio. kr. tilføres sygehusenes driftsbudgetter (projekter under 2 mio. kr.), mens 55,2 mio. kr. afsættes på en fælles pulje (projekter over 2 mio. kr.), finansieret inden for det samlede råderum vedr. fællesudgifter, somatik.

    At regionsdirektøren bemyndiges til at udmønte den fælles pulje, herunder godkende licitationsresultater.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 16/16462
    5. Fremrykning af medicotekniske anskaffelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har på møde den 25. april 2016 anmodet sundhedsudvalget om at komme med forslag til fremrykning af medicotekniske anskaffelser til 2016 fra 2017 og efterfølgende år. Det anbefales, at der i 2016 ekstraordinært afsættes 389 mio. kr. til medicotekniske anskaffelser, der omfatter både genanskaffelser samt nyanskaffelser.

    Råderummet til at imødekomme forslagene om fremrykninger afklares i anden sag på dagsordenen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 25. april 2016 plan for fremrykning af medicotekniske anskaffelser samt projekter vedr. ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse m.v. til 2016 fra 2017 eller efterfølgende år. Planen skal ses i sammenhæng med et midlertidigt råderum i 2016 inden for det aftalte udgiftsloft og vil samtidig bidraget til at lette presset på såvel regionens drifts- som anlægsrammer på kort og mellemlangt sigt. Særligt regionens anlægs- og investeringsrammer er under pres de kommende år som følge af den bebudede "normalisering", dvs. reduktion af det offentlige investeringsniveau frem mod 2020.

    I planen for fremrykkede anskaffelser indgår, at sundhedsudvalget til regionsrådets møde i juni 2016 udarbejder forslag til fremrykning af investeringer i medicoteknisk apparatur. Regionsrådets endelige prioritering vil bl.a. ske på baggrund af et ajourført skøn for råderummet i 2016 til fremrykninger inden for årets udgiftsloft, jf. 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016.

    På den baggrund har sygehusene og Medicoteknisk Afdeling foreslået mulige fremrykninger samt prioriteret disse. Investeringer i nyanskaffelser og udskiftning af apparatur m.v. er en væsentlig forudsætning for, at sygehusene løbende kan fastholde og forbedre omkostningseffektiviteten samt levere de aftalte produktivitetskrav. Investeringerne sikrer samtidig, at borgerne i Region Syddanmark fortsat kan ydes en god, effektiv og tidssvarende behandling på regionens sygehuse.

    Efter kvalificering af forslagene, herunder også vurdering af mulighederne for at afslutte anskaffelserne i 2016, anbefales anskaffelser for 389 mio. kr. prioriteret gennemført i 2016. Heraf udgør afledte anlægsudgifter forbundet med anskaffelserne 26,4 mio. kr.  Der er indregnet forventede rabatter på 21 mio. kr. i det samlede beløb.

    Fordelingen mellem sygehusene fremgår nedenfor

    1.000 kr.

    Odense Universitets-hospital

    Sygehus Lillebælt

    Sydvestjysk Sygehus

    Sygehus Sønderjylland

    I alt

    Større medicotekniske anskaffelser

     182.507

     114.216

     46.419

     45.871

    389.013

    Fremrykningen af større medicotekniske anskaffelser omfatter apparaturinvesteringer indenfor stråleterapi, MR-skanning og det nuklearmedicinske område for at imødekomme ventelistegaranti og sikre hurtigere diagnostik, bedre stadieinddeling og dermed mulighed for optimal behandling.

    Der investeres endvidere i ultralydsapparatur, endoskopisk udstyr og operationslamper, som bl.a. skal understøtte en bedre digitalisering af billeddokumentationen fra apparaturet, kortere undersøgelsesforløb, større diagnostisk sikkerhed samt forbedring af arbejdsmiljøforhold (lys og ergonomi).

    Tillige fremrykkes udskiftning af stort set alle regionens respiratorer med henblik på en standardisering af området. Dette kan bl.a. bidrage til at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser.

    Odense Universitetshospital har i ansøgningsrunden omprioriteret med henblik på anskaffelse af ekstra robotkapacitet. De prioriterede anskaffelser er nærmere specificeret i sagens bilag.

    Som en del af ansøgningsrunden har sygehusledelsen på Odense Universitetshospital prioriteret anskaffelsen af en MR-accelerator højt. En MR-accelerator vil understøtte OUH’s nuværende position som et af de førende strålebehandlingscentre i Europa. Strålebehandlingsafsnittet på OUH har en avanceret forsknings- og udviklingsafdeling med kapacitet til at kunne understøtte både den tekniske og kliniske implementering af en MR-accelerator. Da det ikke er muligt at gennemføre anskaffelsen i 2016, er forslaget ikke medtaget i den foreliggende sag. Der vil senere på året blive fremlagt sag om anskaffelse af MR-accelerator.

    Ifølge beslutningen i regionsrådet den 25. april 2016 ønskes forslagene prioriteret i forhold den beregnede tilbagebetalingstid for anskaffelserne. Som udgangspunkt kan en tilbagebetaling håndteres ved en nedskrivning af regionens rammer til større medicotekniske anskaffelser over en 3 årig periode med 130 mio. kr. årligt. Dette vil indebære, at regionens samlede rammer til medicotekniske anskaffelser i 2017-2019, inkl. lokale investeringsrammer, nedskrives fra ca. 300 mio. kr. til ca. 170 mio. kr. årligt.

    Værdien af regionens samlede beholdning af medicoteknisk apparatur ligger i størrelsesordenen 3,5 mia. kr., og de afsatte rammer til større medicotekniske anskaffelser svarer således til, at det over en periode på 10-12 år er muligt at genanskaffe den samlede beholdning af medicoteknisk apparatur.

    Forslagene til fremrykkede apparaturanskaffelser omfatter udover genanskaffelse af medicoteknisk apparatur også egentlige nyanskaffelser af mere strategisk betydning for at kunne udvikle og forbedre kvaliteten i behandlingen. Derfor kan de medicotekniske rammer i perioden 2017-2019 komme under pres ved reduktion af rammerne med 130 mio. kr. årligt. Det kan derfor blive nødvendigt at tilføre området yderligere midler, f.eks. finansieret via konsolidering i de enkelte år. 

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslag til fremrykkede medicotekniske anskaffelser i 2016 prioriteres gennemført til samlet anskaffelsessum på 389 mio. kr.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 14-06-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/16462
    6. Fremrykning af projekter vedr. energioptimering samt ud- og indvendig vedligeholdelse
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har på mødet den 25. april 2016 anmodet innovationsudvalget om at komme med forslag til fremrykkede anskaffelser vedr. energioptimering samt ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse. Vurderet ud fra investeringernes aflastning af presset på regionens drifts- og anlægsrammer i 2017 og frem, foreslås i 2016 ekstraordinært afsat 44,5 mio. kr. til fremrykning af energioptimering, 28,350 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse og 86,591 mio. kr. til projekter vedr. indvendig vedligeholdelse.

    Muligheden for at imødekomme projekterne vurderes i forbindelse med 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På regionsrådets møde den 25. april 2016 blev plan for fremrykning af medicotekniske anskaffelser samt projekter vedr. ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse m.v. fra 2017 eller efterfølgende år til 2016 godkendt. Det vurderes, at der i 2016 vil være et midlertidigt råderum til fremrykkede anskaffelser, bl.a. som en konsekvens af konsolideringen i regnskab 2015, forsinkelser i udmøntningen af initiativer i finansloven samt en lavere vækst i udgifterne til ny, særligt dyr sygehusmedicin end budgetteret.

    Fremrykninger af medicoteknisk apparatur, it samt øvrige investeringer i bygningsmassen kan bidrage til at sikre overholdelse af de årlige drifts- og anlægsrammer for sundhedsområdet med minimale afvigelser i forhold til de aftalte rammer i økonomiaftalerne med regeringen. Samtidig kan fremrykninger bidrage til at lette presset på regionens drifts- og anlægsrammer på kort og mellemlang sigt. Særligt regionens anlægs- og investeringsrammer kan komme under betydeligt pres de kommende år som en følge af regeringens bebudede ”normalisering”, det vil sige reduktion af det offentlige investeringsniveau frem mod 2020.

    I planen for fremrykkede anskaffelser indgår, at innovationsudvalget til regionsrådets møde 27. juni 2016 udarbejder forslag til fremrykning af investeringer i energioptimering samt ud- og indvendig bygningsvedligeholdelse. Jf. beslutningen i regionsrådet forudsættes det, at forslagene prioriteres i forhold til den beregnede tilbagebetalingstid på anskaffelserne.  Regionsrådets endelige prioritering vil bl.a. ske på baggrund af et ajourført skøn for råderummet i 2016 til fremrykninger inden for årets udgiftsloft, jf. 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016.

    På den baggrund er sygehusene blevet anmodet om at komme med forslag til mulige fremrykninger samt prioritere disse. Efter kvalificering af forslagene foreslås prioriteret anskaffelser for 159,4 mio. kr. med følgende fordeling mellem områder.

    Energioptimering: Det anbefales, at tiltag for 44,5 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på max. 10-11 år gennemføres. Projekterne vedrører udskiftning af ventilationssystem, køleanlæg, udskiftning til LED-pærer m.v. Med henblik på at sikre projekternes gennemførelse allerede i 2016 foreslås en intern lånefinansiering af anskaffelserne. Det interne lån indebærer, at sygehusene tilføres budget til gennemførelse af initiativerne i 2016, idet driftsbudgetterne efterfølgende reduceres indtil lånet er tilbagebetalt. Herefter beholder sygehusene driftsbesparelsen. Den gennemsnitlige tilbagebetaling er på 7,6 år, svarende til den beregnede energibesparelse ved projekterne.

    Udvendig bygningsvedligeholdelse: Det anbefales at fremrykke projekter for samlet 28,350 mio. kr. De fremrykkede projekter omfatter vinduesudskiftninger ved lokalpsykiatrien i Sønderborg og sygehusene i Vejle og Kolding, samt facaderenoveringer i Esbjerg og Kolding. Udvendig vedligeholdelse af regionens bygninger finansieres af central ramme til formålet. Fremrykningen af projekter vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse betyder, at rammen kan reduceres med samlet 28,350 mio. kr. i 2019 og 2020.

    Indvendig vedligeholdelse m.v.: Sygehusene har fremsendt en række forslag vedr. indvendig vedligeholdelse, udskiftninger m.v. af forskellig karakter. Projekterne kan opdeles i to grupper: (1) Projekter som sygehusene normalt selv skulle finansiere inden for eksisterende drifts- og investeringsrammer og (2) Projekter, der rækker udover den almindelige løbende vedligeholdelse, og derfor almindeligvis finansieres af centrale rammer.  Det anbefales at fremrykke projekter for 25,670 mio. kr. fra gruppe (1), som finansieres via en intern låneordning, jf. forslag til finansiering af energioptimeringsprojekter. Det foreslås, at tilbagebetalingstiden kan fastsættes til op mod 4 år. Det anbefales desuden at prioritere afsat en ramme på 60,921 mio. kr. til gennemførelse af nye projekter fra gruppe (2).

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslag til fremrykkede projekter prioriteres gennemført med 44,5 mio. kr. til energioptimering, 28,350 mio. kr. til udvendig bygningsvedligeholdelse samt 86,591 mio. kr. til indvendig vedligeholdelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/20285
    7. Redegørelse vedr. aktivitetsbestemte tilskud mv. 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Siden 1. januar 2007 har kommunerne været medfinansierende på sundhedsområdet. I den forbindelse skal der årligt følges op på den registrering af aktiviteten, der ligger til grund for beregningen af kommunernes andel af sundhedsudgifterne.

    Vedlagte redegørelse beskriver administrationen af indberetningerne af aktiviteten og kontrolforanstaltninger i forhold til at sikre korrekte registreringer.

     

    Redegørelsen forelægges med henblik på afgivelse til revisionen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet skal senest 1. september 2016 afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten på sundhedsområdet til Sundheds- og Ældreministeriet samt til kommunalbestyrelserne i regionen i henhold til cirkulære nr. 9000 af 17. december 2014 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2015 til regionernes sygehusvæsen m.v. og cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet.

    Administrationen har udarbejdet en redegørelse i relation til det statslige, aktivitetsbestemte tilskud i 2015. Redegørelsen indeholder blandt andet en beskrivelse af:

    • Aktiviteten i relation til tilskuddet.
    • Kontrolforanstaltninger i forhold til sygehusenes indberetninger til Landspatientregistret og e-Sundhed.
    • Opfølgning på den kommunale medfinansiering og finansiering.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Forretningsudvalget indstiller til regionsrådet:

    At redegørelsen afgives til revisionen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/1505
    8. Udmøntning af præhospitale besparelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    Første del af besparelsen på det præhospitale område er realiseret. Der er lavet tidsplan for opstart af paramedicinerambulancer. Økonomien justeres på baggrund af gennemførelsesplanen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Første del af besparelsen på det præhospitale område er i overensstemmelse med vedtagelse af budgetforliget gennemført den 1. juni 2016. Udrykningslægerne i Fredericia og på Vestfyn er stoppet. Lægen i Fredericia har selv opsagt sin stilling, og lægen på Vestfyn er administrativt opsagt af regionen. Akutbilerne i Haderslev, Skærbæk, Grindsted og Faaborg er stoppet, og samtidigt er ambulancer i Haderslev, Skærbæk, Grindsted og Faaborg omdannet til paramedicinerambulancer.

    Besparelsen er udregnet efter en forudsætning om 12 paramedicinerambulancer og indfasning over 5 år til 2020. Som en del af budgetforliget blev det besluttet at oprette 13 paramedicinerambulancer med en hurtigere indfasning. Der blev derfor i budgetforliget indskrevet, at ”såfremt det er muligt for operatørerne at indfase de 13 paramedicinerambulancer hurtigere end forudsat, vil der være et midlertidigt finansieringsbehov i 2017 – 2019. Dette håndteres i givet fald i forbindelse med den årlige budgetlægning”.

    Pristilbud fra operatørerne har vist, at uddannelsesopgaven og den årlige driftsudgift er større end forudsat. At behovet for uddannelse af paramedicinere er større skyldes bl.a., at operatørernes nuværende ca. 60 paramedicinere ikke nødvendigvis er ansat på stationer i de byer, hvor regionsrådet ønsker paramedicinerambulancer placeret. Operatørerne ønsker at uddanne yderligere ca. 60 paramedicinere til en udgift på ca. 6 mio. kr. Det vil således bidrage til et betragteligt kompetenceløft i det samlede præhospitale beredskab, at det samlede antal paramedicinere i regionen stiger fra ca. 60 til ca. 120 paramedicinere. Driftsudgiften til de yderligere 9 paramedicinerambulancer bliver ca. 0,140 mio. kr. højere pr. bil end forudsat.

    Tidsplan for opstart af paramedicinerambulancer

    Operatørerne planlægger uddannelse af paramedicinere efter sommerferien 2016 og forventer på nuværende tidspunkt forudsat tilbagemelding vedr. pristilbud senest 1. august, og forudsat at det er muligt at oprette ekstra uddannelsespladser, forventes følgende tidsplan for opstart af 9 paramedicinerambulancer:

    1. september 2016:      Årup/Assens/Glamsbjerg

    1. januar 2017:             Middelfart, Vejle, Give, Fredericia og Vojens

    1. april 2017:                Ølgod/Nørre Nebel, Tønder/Løgumkloster/Tinglev og Nyborg                                   

     

    Midlertidig løsning for Fredericia/Vestfyn

    Da paramedicinerambulance i Fredericia og Middelfart først opstarter den 1. januar 2017, er der aftalt en forlængelse af aftalen med udrykningslægen på Vestfyn om dækning af Vestfyn og Fredericiaområdet frem til det tidspunkt, hvor der er etableret paramedicinerambulancer i Middelfart og Fredericia.  

    Økonomi

    Det foreslås, at de nødvendige etableringsudgifter på ca. 6,0 mio. kr. til uddannelse af ca. 60 paramedicinere finansieres af midler frigjort i 2016 via konsolidering i 2015.

    Herudover foreslås merudgifterne til drift som følge af den højere driftsudgift (1,3 mio. kr. årligt) samt den hurtigere end forudsatte indfasning (højere driftsudgifter end forudsat i 2017-2019) indarbejdet i den løbende opfølgning i 2016 samt budgetlægningen for 2017 og frem. 

    De samlede merudgifter beløber sig til 1,3 mio. kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017, 2,4 mio. kr. i 2018, 1,8 mio. kr. i 2019 og i 2020 og frem 1,3 mio. kr. Fra 2020 og frem er der tale om en besparelsesmanko på ca. 14 % set i forhold til den samlede præhospitale besparelse på 9,1 mio. kr.

    Det præhospitale udvalg er orienteret om sagen på møde den 6. juni 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At den præhospitale konto i 2016 tillægges 6,0 mio. kr. til paramedicineruddannelse finansieret af konsolideringsrammen for 2016.

    At merudgifterne til implementeringen af paramedicinerambulancer indarbejdes i den løbende opfølgning for 2016 samt budgetlægningen for 2017 og frem.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Regionsrådet stemte først om et ændringsforslag fra Vejle Folkeparti om, at Region Syddanmark indgår forhandlinger med operatøren om, at operatøren skal udstationere personale til Vejle pr. 1. august 2016, så de kan bemande ambulancer med paramedicinere.

    For ændringsforslaget stemte 3 (Vejle Folkeparti og Enhedslisten). Imod ændringsforslaget stemte 36 (Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,). Socialistisk Folkeparti undlod at stemme.

    Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

    Herefter blev der stemt om indstillingen i sagen.

    For indstillingen stemte 39 (Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
    Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Vejle Folkeparti). Enhedslisten undlod at stemme.

    Indstillingen var herefter tiltrådt.


    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.
     


    Sagsnr. 15/39075
    9. Kommissorium for evaluering af ambulanceudbud
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der er udarbejdet et oplæg til gennemførsel af evaluering af det ambulanceudbud, som Region Syddanmark gennemførte i perioden 2011-2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der forelægges et oplæg til kommissorium for gennemførsel af evaluering af det ambulanceudbud, som Region Syddanmark gennemførte i perioden 2011-2015.

    Udgiften finansieres af prioriteringspuljen på det somatiske område.

    Forretningsudvalget har behandlet sagen på møde den 15. juni 2016. Forretningsudvalget anbefaler at kommissoriet ændres, så det fremgår, at Region Syddanmarks udbudspolitik indgår i grundlaget for evalueringen, og at et afsnit vedrørende orientering af det præhospitale udvalg slettes.

    Kommissoriet er tilrettet i overensstemmelse med forretningsudvalgets anbefaling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At vedlagte kommissorium tiltrædes som grundlag for den forestående evaluering af det gennemførte ambulanceudbud.

    At regionsdirektøren bemyndiges til at indgå kontrakt indenfor en ramme af 0,5 mio. kr. i henhold til kommissoriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Præhospitaludvalget den 06-06-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet med den ændring, at det i kommissoriet indarbejdes, at Region Syddanmarks udbudspolitik indgår i grundlaget for evalueringen. Det sidste afsnit i kommissoriet om orientering af det præhospitale udvalg slettes.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/16535
    10. Aftale om erstatningslejemål, Sygehus Sønderjylland
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sygehus Sønderjylland ønsker at leje yderligere 36 personaleboliger tæt på sygehuset i Aabenraa til erstatning for andre lejemål - først og fremmest i Sønderborg.

    Sagen forelægges med henblik på godkendelse af indgåelse af lejeaftalen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Sygehus Sønderjylland lejer pt. 72 boligenheder i Skovgårdsparken i Aabenraa, beliggende tæt på sygehuset.

    I takt med udbygning af sygehuset i Aabenraa, herunder etableringen af det psykiatriske hospital, er der et stigende behov for at kunne formidle boliger i området til ansatte. Pt. udnyttes lejemålene i Skovgårdsparken fuldt ud, og ingen lejemål står ledige i forbindelse med lejerskifte.

    På den baggrund ønskes indgået en aftale om leje af yderligere 36 boligenheder (to- eller tre-værelses lejligheder), som udlejer vil opføre i Skovgårdsparken. Aftalen foreslås fra udlejers side uopsigelig i ti år, hvilket efter sygehusets opfattelse er acceptabelt. Øvrige forhold svarer stort set til nugældende aftaler.

    Evt. nye lejemål i Skovgårdsparken vil erstatte andre lejemål, som sygehuset trækker sig ud af, først og fremmest i Sønderborg. Antallet af personalelejeboliger vil således være uændret, men lejemålene omplaceres til der, hvor behovet er størst.

    I forbindelse med en aftale skal der ske deponering, der er beregnet til 8,7 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der indgås aftale med Skovgårdsparken A/S om leje af yderligere 36 boliger med en ti-årig opsigelsesperiode.

    At Sygehus Sønderjylland bemyndiges til at færdigforhandle aftalen.

    At der deponeres 8,7 mio. kr., finansieret af de likvide midler.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 15/42357
    11. Godkendelse af Energi- og miljøredegørelse 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet behandler hvert år en Energi- og miljøredegørelse, der omfatter aktiviteter i regionen som virksomhed. Energi- og miljøredegørelse 2015 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I henhold til ”Regler for byggeri i Region Syddanmark” skal der hvert år udarbejdes en samlet Energi- og miljøredegørelse for regionen som virksomhed. Redegørelsen er et centralt element i Region Syddanmarks energi- og miljøregistrering, der bl.a. sætter regionsrådet i stand til at følge udviklingen på området.

     

    Redegørelsen omfatter alle regionens lokaliteter og beskriver overordnet de påvirkninger på klimaet og det ydre miljø, som følger af regionens egne aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer i 2015, som har medvirket til at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af omgivelserne. Et særligt fokuspunkt i disse år er de mange store sygehusbyggerier, der påvirker regionens generelle ressourceforbrug. Ligesom den øgede frekvens af ambulante patienter, udvidet åbningstider, anvendelsen af stadigt mere avanceret medico udstyr og en højere produktivitet samlet set har betydning for ressourceforbruget.

     

    Det overordnede mål, jf. Klima- og Bæredygtighedsstrategien 2016-2019, er for regionen som virksomhed at reducere udledningen af CO2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004. Desuden arbejdes med delmål om forbrugsreduktion af el, vand og varme på henholdsvis 13 %, 10 % og 7 % i 2016 i forhold til forbruget 2011.

     

    Overordnet er det konklusionen, at der er god fremdrift. Målene for vand og varme i 2016 er således allerede opnået i 2015. CO2-målene er ligeledes opfyldt i 2015, hvilket skal ses i relation til den nationale omlægning af energiforsyningen til en øget brug af vedvarende energikilder. Reduktionsmålet for elforbruget er dog fortsat en udfordring, hvorfor der i redegørelsen er nævnt specifikke indsatsområder, der vil være særligt fokus på det kommende år.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Energi- og miljøredegørelse 2015 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/14196
    12. Udmøntning af midler til regionale indsatser i forbindelse med akutpakke mod overbelægning
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der fremlægges forslag til regional udmøntning af midlerne fra finanslovsaftalen for 2016 til akutpakke mod overbelægning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er i Finanslovsaftalen 2016 afsat 1,2 mia. kr. i perioden 2016-2019 til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Aftalen skal sikre, at der tages hånd om de ældre patienter både før, under og efter indlæggelse, samt sikre mere sammenhængende forløb særligt for de ældre patienter.

    I første fase er der afsat 415 mio. kr. til en akutpakke mod overbelægning. Akutpakken indeholder tre indsatser, der er målrettet sygehusene:

    1. Trygt og godt patientflow.
    2. Øget kapacitet i form af mere personale.
    3. Lokale værktøjer til bedre udnyttelse af senge og personale m.v.

    Sundheds- og Ældreministeriet har nu udsendt udmøntningspapir vedrørende anvendelse af midlerne (bilag 1).

    Indsats 1: Trygt og godt patientflow
    Projekt ”Sikkert patientflow” baserer sig på, at man med målrettede værktøjer og metoder kan minimere problemer med overbelægning og lånesenge ved at skabe øget flow og styrke koordineringen af patientforløb på tværs af afdelinger. Metoderne er samlet i en flowpakke, som 12 projektsygehuse, herunder Kolding Sygehus, har udviklet og testet, og som nu skal udbredes til alle sygehuse.

    Metoderne i flowpakken gør personalet i stand til at udnytte eksisterende viden om indlæggelser og udskrivninger systematisk, og dermed udnytte kapaciteten bedre. Kortlægning af nuværende flow giver desuden indblik i og mulighed for at arbejde med eksisterende flaskehalse.

    Midlerne fra akutpakken skal anvendes til udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt ”Sikkert patientflow” til alle akutsygehusene.

    Midlerne kan anvendes til

    • Ansættelse af flowkoordinatorer på sygehusene.
    • Kompetenceudvikling hos medarbejderne.
    • Implementering af redskaberne i alle relevante arbejdsgange.
    • Indkøb og opsætning af IT-værktøjer, som understøtter akutsygehusenes arbejde med effektivt patientflow.
    • Etablering af relevante målinger i forhold til patientflow og kapacitetsanvendelse.

    Region Syddanmarks andel af midlerne udgør 10,8 mio. kr. i 2016, 5 mio. kr. i 2017 og 3,2 mio. kr. i 2018, som udmøntes via bloktilskuddet.

    Det forudsættes, at alle sygehusene tager redskaberne i brug i 2016, samt at redskaberne senest ultimo 2017 er indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange. Der monitoreres på indsatsen primo 2017 og primo 2018 ved ekstern konsulentbistand.

    Indsats 2: Øget kapacitet i form af mere personale
    Midlerne kan udelukkende anvendes til ansættelse af mere personale, og skal ses i sammenhæng med de midler, der blev afsat på Finanslov 2015 til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, og som regionsrådet godkendte fordelingen af på mødet den 26. oktober 2015.

    Region Syddanmarks andel af midlerne udgør 21,5 mio. kr. i 2016 og 10,8 mio. kr. i 2017 og efterfølgende år. Midlerne udmøntes via bloktilskuddet.

    Regionerne skal i april 2017 redegøre for, hvor meget ekstra personale, der er ansat.

    Indsats 3: Lokale værktøjer til bedre udnyttelse af senge og personale m.v.
    Der er desuden afsat i alt 15 mio. kr. til at (videre)udvikle og udbrede værktøjer, der kan styre sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af kapaciteten.

    Disse midler udmøntes efter regional ansøgning. Puljeopslaget foreligger endnu ikke. Sygehusene vil blive bedt om at komme med ansøgninger, når opslaget er kendt.

    SYGEHUSENES FORSLAG TIL ANVENDELSE AF MIDLERNE

    Sygehusene har indsendt forslag til anvendelse af midlerne til indsats 1:Trygt og godt patientflow) og indsats 2: Øget kapacitet i form af mere personale. Beskrivelser af forslagene er vedlagt i bilag 3 og 4.

    Af de indsendte forslag fremgår, at sygehusene ønsker at anvende midlerne under indsats 1 til:

    • Flowkoordinatorer.
    • Implementering og frikøb af personale til tavlemøder og kapacitetskonferencer.
    • Indkøb af IT-udstyr og etablering af målinger til understøttelse af effektiv kapacitetsudnyttelse.

    Det vurderes, at de indsendte projekter er i overensstemmelse med de beskrevne formål.

    Af de indsendte forslag til anvendelse af midlerne til Indsats 2: Øget kapacitet i form af mere personale fremgår det, at sygehusene vil anvende midler til yderligere personale i form af speciallægestillinger, en farmakonom samt et antal sygeplejerskestillinger. Dertil kommer en personalepulje på OUH, som først fordeles i 2017.

    Det bør dog bemærkes, at en stor del af stillingerne er midlertidige, idet midlerne i 2016 er dobbelt så store som midlerne de efterfølgende år. Sygehusene gør derfor opmærksom på, at der kan være en udfordring i at rekruttere og oplære så stor et antal sygeplejersker til kort ansættelse på alle sygehuse.

    FORDELING AF MIDLERNE MELLEM SYGEHUSENE

    Det foreslås, at midlerne til indsats 1 og 2 fordeles mellem sygehusene i forhold til aktivitet ud fra de indsendte ansøgninger. Bevilling fordelt på indsatser fremgår af bilag 2.

    Akutpakkemidler, Indsats 1 og 2 samlet

    Tusind kr.

    2016

    2017

    2018

    Varigt

    OUH

    15.600

    7.600

    6.800

    5.200

    SVS

    1.759

    3.519

    3.422

    1.500

    SLB

    4.300

    7.400

    3.400

    2.600

    SHS

    4.300

    2.100

    1.800

    1.400

    Bevilling i alt

    25.959

    20.619

    15.422

    10.700

    Ramme

    32.300

    15.800

    14.000

    10.800

    Difference

    6.341

    -4.819

    -1.422

    100

    Der overføres i alt 6,341 mio. kr. fra den centrale ramme i 2016 til 2017 og 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At projektforslagene godkendes.

    At fordelingen af midlerne godkendes, jf. sagsfremstillingens oversigtstabel.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    Holger Gorm Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/5475
    13. Ændringer i familieambulatoriets struktur
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med virkning fra 1. januar 2016 overgår Familieambulatoriet i Region Syddanmark fra at være et projekt, der er finansieret af særlige satspuljemidler, til at være finansieret af bloktilskuddet til Region Syddanmark. Sideløbende hermed er der behov for at omorganisere familieambulatoriet, så den socialpædiatriske indsats bliver lokalforankret.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    Familieambulatoriet blev etableret i 2009, og blev i lighed med de andre regioner finansieret af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Med virkning fra den 1. januar 2016 er familieambulatoriet overgået til at være finansieret via bloktilskuddet til Region Syddanmark. Undervejs i projektperioden blev der tilført ekstra midler til projektet i forbindelse med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2015-2018. Sag om til- førelse af ekstra midler blev behandlet på regionsrådets møde den 24. august 2015.

    Formålet med familieambulatoriet er at yde en forstærket indsats for:

    • Gravide som selv eller hvis partner har et forbrug af afhængighedsskabende medicin, alkohol og/eller andre rusmidler med formål at forebygge eller imødegå konsekvenser af medfødte skader hos børn.
    • Børn op til skolealderen, som i fostertilstanden har været eksponeret for afhængighedsskabende medicin, alkohol og/eller andre rusmidler.

    Nuværende organisering
    Familieambulatoriet er en enhedsorganisation, hvor det overordnede faglige ansvar er placeret på OUH. Den obstetriske indsats blev placeret på OUH med satellitter på sygehusene i Kolding, Esbjerg og Sønderborg (nu Aabenraa).

    Den pædiatriske og psykologiske indsats blev placeret på OUH og Sønderborg (nu Aabenraa) samt 1- 2 gange om måneden på henholdsvis Esbjerg og Kolding Sygehuse. Årsagen til, at den socialpædiatriske indsats ikke blev lokalt forankret på Esbjerg og Kolding Sygehuse, er, at specialeplanen kun tillod, at regionsfunktionen socialpædiatri blev placeret to steder i regionen. Denne organisering af socialpædiatri som udefunktion på Esbjerg og Kolding gav en række udfordringer i forhold til at tilbyde den optimale behandling af målgruppen.

    I den kommende specialeplansrunde for 2017 er det muligt at varetage regionsfunktionen socialpædiatri på hovedfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med det sygehus, som har regionsfunktionen.

    Region Syddanmark har i specialeansøgningen for pædiatri, indsendt den 15. januar 2016, redegjort for, hvordan funktionen socialpædiatri ønskes varetaget på hovedfunktionsniveau i Kolding, Aabenraa og Esbjerg i formaliseret samarbejdsaftale med OUH, som søger regionsfunktionen i socialpædiatri.

    Forslag til fremtidig organisering
    Afdelingen i Aabenraa blev ultimo 2015 ramt af mandskabsmangel, som betød at Aabenraa Sygehus ikke længere kunne varetage udefunktionen i socialpædiatri på Kolding Sygehus og Esbjerg Sygehus. Der opstod derfor en force majeure situation, som betød, at børneafdelinger på Kolding Sygehus og Esbjerg Sygehus på daværende tidspunkt måtte træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre behandlingen af de pågældende børn i fravær af omtalte udefunktion.

    Med baggrund i ovenstående har Region Syddanmark anmodet Sundhedsstyrelsen om allerede nu i 2016 at varetage socialpædiatri på hovedfunktionsniveau i Kolding, Aabenraa og Esbjerg i formaliseret samarbejdsaftale med OUH.

    Det vurderes endvidere vanskeligt og uhensigtsmæssigt, hvis Aabenraa Sygehus skal rekruttere til varetagelse af funktionen i en midlertidig periode frem til 2017. Der ansøges således om at bibeholde en organisering i 2016, som forventes at være gældende i 2017.

    Sundhedsstyrelsen har den 18. april 2016 givet tilladelse hertil.

    Økonomi
    Med den ændrede organisering følger behovet for at omfordele midler mellem OUH, Kolding, Esbjerg og Aabenraa.

    Tilskuddet til Familieambulatoriet udgør 6,7 mio. kr. i grundbevilling om året fra 2016 og 0,7 mio. kr. i tillægsbevilling for perioden 2016-2018. Tilskuddet er i alt på 7,4 mio. kr. for perioden 2016-2018, og herefter 6,7 mio. kr. om året.

    OUH har haft, og vil fremadrettet have, en særlig faglig ledelses- og koordinationsopgave, og repræsenterer Region Syddanmarks Familieambulatorium i diverse samarbejdsfora samt tager initiativ til regionale samarbejdsmøder og fælles faglige uddannelsestilbud. Til denne opgave er der afsat 1 mio. kr. af de tildelte midler.

    De resterende midler forslås omfordelt mellem OUH, Kolding, Esbjerg og Sønderborg på baggrund af fødselstallene for 2015.

    Det fremgår af nedennævnte oversigt, hvordan midlerne tidligere har været fordelt i 2015, og hvordan de tænkes fordelt med virkning fra den 1. januar 2016 og fremad.

    Sygehus

    Fordeling 2015

    Beløb (mio. kr.)

    2016-2018

    Beløb (mio. kr.)

    Fra 2019*

    OUH

    4,36

    3,62

    3,33

    SLB

    0,75

    1,81

    1,61

    SVS

    0,69

    1,08

    0,96

    SHS

    1,85

    0,93

    0,82

    I alt

    7,65

    7,44

    6,73

    *Ekstramidler fra aftale om satspuljen 2015-2018 er ikke tilført regionens bloktilskud for 2019

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At det beskrevne forslag til omorganisering af familieambulatoriet godkendes.

    At økonomien omfordeles med virkning fra den 1. januar 2016 og frem, jf. sagsfremstillingens tabel.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    Holger Gorm Petersen og Jens Møller deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 16/14225
    14. Årsregnskab 2015 for Amgros
    fold dette punkt ind Resume
     

    Årets resultat for Amgros I/S viser et overskud på 103,1 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. udloddes til en uafhængig forskningspulje. De resterende 83,1 mio. kr. udloddes til de fem regioner efter deres andele af lægemiddelomsætningen i Amgros i 2015. Region Syddanmarks andel af overskuddet for 2015 udgør 17,744 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Amgros er et politisk ledet interessentskab, der er ejet af landets fem regioner. Amgros fungerer som medicingrossist og koordinator for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøber af høreapparater og medicinsk udstyr. Amgros er desuden indehaver af markedsføringstilladelsen for de registrerede lægemidler, der produceres på fire af landets apoteker. Amgros fungerer også som rådgiver for regionerne, og bistår f.eks. Danske Regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne, udarbejdelse af behandlingsvejledninger, sager om lægemidler og øvrige strategiske initiativer på sundhedsområdet.

    Amgros har ikke tidligere haft noget fysisk lager, men har i 2015 valgt at udvide virksomheden til at omfatte lagerhold af lægemidler.

    Amgros omsatte i 2015 for samlet 7,656 mia. kr., inkl. høreapparater, hvilket er en stigning sammenlignet med 2014 på 379 mio. kr., svarende til 5,2 pct. Væksten skyldes fortsat vækst i brug af eksisterende præparater samt ibrugtagningen af nye, særligt dyre medicinpræparater til behandling af bl.a. sklerose, hepatitis C og kræft.

    Amgros opnåede i 2015 øgede rabatter på en række lægemidler, og den gennemsnitlige rabat er således steget fra 20,5 % i 2014 til 23,8 % i 2015.

    Årets resultat viser et overskud på 103,057 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til overskuddet i 2014 på 66,467 mio. kr.

    Personaleomkostninger er i 2015 fastholdt på niveau svarende til omkostningerne i 2014. Udviklingen skal ses på baggrund af en stigning i personaleomkostningerne over perioden 2012-2014 på 40 procent.

    Overskuddet for 2015 fordeles mellem interessenterne efter regionernes andel af lægemiddelomsætningen i 2015. Af overskuddet henlægges 20 mio. kr. forlods til en uafhængig forskningspulje på medicinområdet, således at overskuddet til udlodning til interessenterne bliver på 83,057 mio. kr.

    Region Syddanmarks andel af lægemiddelomsætningen udgjorde i 2015 21,39 pct., svarende til en udlodning på 17,744 mio. kr. I regionens budget for 2015 er der budgetteret med en indtægt på 7,710 mio. kr.

    Resultat og udlodningsprincipper er godkendt af bestyrelsen for Amgros I/S.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regnskab 2015 for Amgros I/S godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    Holger Gorm Petersen og Jens Møller deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15395
    15. Konsolideringsplan for Regionstandplejen
    fold dette punkt ind Resume
     

    For at imødekomme det stigende tandbehandlingsbehov i Regionstandplejen til børn og unge med manglende tandanlæg eller mineralisationsforstyrrelser m.m., er der behov for at udvide klinik- og behandlingskapaciteten.

    I dag varetages opgaverne fra matriklerne i Esbjerg og Odense. Det foreslås, at opgaverne samles på matriklen i Odense, hvor der er ledige lokaler i forbindelse med den eksisterende klinik, og hvor udbygningen kan ske gradvis i takt med, at aktiviteterne stiger. Samtidig frigøres der klinikkapacitet i Esbjerg til specialtandplejen, som er trængt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 162 tilbyde et særligt tandplejetilbud til børn og unge med odontologiske lidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse af tandsættet. Det drejer sig ofte om manglende tandanlæg eller mineralisationsforstyrrelser. Desuden er ulykkesbetinget tandtab omfattet af ordningen.

    Tandplejetilbuddet, det benævnes regionstandpleje, varetages i dag fra Den Regionale Tandplejes matrikler i Odense og Esbjerg. Behandlingerne gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne, der henviser patienterne i 12–14 års alderen til Regionstandplejen, hvis behandlerteam udarbejder behandlingsplan. Den kommunale tandpleje forestår den del af behandlingen, som kan udføres inden den unge fylder 18 år. Herefter overtager Regionstandplejen og gennemfører den endelige behandling, som oftest først kan påbegyndes i begyndelse af 20´erne, når den unge er udvokset, og behandlingen kan strække sig mange år frem. 

    Da der går ca. 10 år fra henvisning til endelig behandling kan iværksættes, har behandlingsaktiviteten været stigende gennem årene, idet ordningen først kom ind i faste rammer efter 2007. En gennemgang af behandlingstilsagn på de 4.075 aktive patienter under 25 år viser, at regionen i løbet af 4 år vil stå med en behandlingsopgave, som er 2–3 gange større end i dag.

    Den stigende behandlingsaktivitet giver anledning til at revurdere, hvorledes ressourcerne udnyttes mest optimalt samtidig med, at der sikres tilstrækkelig klinikkapacitet. Det vurderes, at der vil være faglige, effektivitetsmæssige og økonomiske fordele ved at samle aktiviteterne i Odense. Samtidig vurderes det, at mulighederne for at tiltrække kvalificerede tandlæger forbedres. I Esbjerg er der behov for at frigøre klinikkapacitet til specialtandpleje m.m., mens der er ledig klinikkapacitet i Odense og samtidig mulighed for en gradvis udbygning i takt med, at aktiviteterne stiger. Odense Kommune har udtrykt ønske om at flytte andre kommunale tandplejeaktiviteter til klinikken i Odense. Dette ønske vil ikke kunne imødekommes, hvis Regionstandplejen samles i Odense.

    En samling af Regionstandplejen i Odense kan iværksættes fra juli 2016, og vil betyde, at knap en fjerdedel af patienterne får længere til behandling. Det drejer sig om unge fra Esbjerg, Varde, Fanø, Tønder, Billund og Vejen. Visse visitationer og mindre behandlinger vil fortsat kunne varetages decentralt.

    Udgifterne til samling af aktiviteterne i Odense kan finansieres via mindre forbrug på driftsbudgettet for Den Regionale Tandpleje.

    De kommunale tandplejeordninger er løbende blevet orienteret om behandlingssituationen på regionstandplejeområdet. Kommunerne vil blive inddraget i det videre arbejde gennem nedsættelse af et samarbejdsudvalg, hvor det generelle samarbejde løbende kan drøftes. Samarbejdsudvalget kan desuden arbejde med faglige aspekter som udarbejdelse af behandlingspakkeforløb, henvisnings- og visitationsprocedurer m.m. Den Regionale Tandpleje har gode erfaringer med samarbejdsudvalg med de jyske kommuner på specialtandplejeområdet.

    Det lokale medarbejderudvalg er blevet hørt, og personalet er blevet orienteret om planerne. En samling vil berøre to medarbejdere, og der er i samarbejde med HR Jura udarbejdet en procesplan for at sikre, at de normale procedurer for flytning overholdes.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regionstandplejens opgaver med tandbehandling til børn og unge med manglende tandanlæg og mineralisationsforstyrrelser m.m. samles på den eksisterende matrikel i Odense.

    At samlingen iværksættes fra 1. juli 2016, og udbygningen sker gradvis i takt med, at aktiviteterne stiger.

    At udgifterne til samlingen finansieres via mindreforbruget på driftsbudgettet for Den Regionale Tandpleje.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 24-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.
     

    SF tog forbehold.


    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt. SF og Enhedslisten stemte imod.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/11648
    16. Effektuering af bevillingsmæssige forudsætninger for OPP-Vejles driftsøkonomi m.v.
    fold dette punkt ind Resume
     

    Orientering om effektuering af bevillingsmæssige forudsætninger for OPP-Vejles driftsøkonomi.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet besluttede den 28. oktober 2013, at ny psykiatrisk afdeling i Vejle samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Vejle gennemføres som OPP-projekt med privat finansiering, og dermed tilbagebetaling via en årlig driftsudgift til den private leverandør. Den 24. marts 2014 besluttede regionsrådet, at driftsfinansieringen tilvejebringes via driftseffektiviseringer i forbindelse med de store psykiatribyggerier, samt via afdelingens servicebudget, hidtil indlejret i budgettet på Sygehus Lillebælt.

    På baggrund af regionsrådets beslutning er der gennemført to parallelle processer. I første proces er det i samarbejde med Sygehus Lillebælt opgjort, hvilket budget der udskilles fra Sygehus Lillebælt. Opgørelsen blev godkendt i direktionen den 24. juni 2015.

    I den anden proces er det i samarbejde med Psykiatrisygehuset opgjort, hvilke effektiviseringsgevinster der opnås i forbindelse med ibrugtagning af de store anlægsprojekter i psykiatrien. Opgørelsen af effektiviseringsgevinsterne er foretaget efter principper vedtaget i direktionen den 9. maj 2012, hvor det derudover blev besluttet, at effektiviseringsgevinster ved nybyggeri genanvendes i psykiatrien. På den baggrund indgår effektiviseringsgevinsterne ligeledes som en delmængde af finansieringen af ”Tvang, fase 2”, vedtaget i budgetaftalen for 2016.

    I vedlagte notat anskueliggøres de fremtidige driftsudgifter i OPP’et samt de finansieringskilder, som bl.a. skal anvendes til driftsbudgettet for OPP-Vejle.

    Nærværende sag udgør effektuering af de bevillingsmæssige forudsætninger af allerede politisk trufne beslutninger.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Psykiatrisygehusets budget til finansiering af OPP-Vejle opskrives med 53,078 mio. kr. i 2017 og 55,663 mio. kr. i 2018 og frem, finansieret af den centrale ramme vedr. satspuljer mv.

    At budget til finansiering af OPP’et forskydes tidsmæssigt i tilfælde af forsinkelse af OPP-projektet.

    At Sygehus Lillebælts budget vedr. de overførte opgaver nedskrives med 16,060 mio. kr. (2016-PL) fra 2017 og frem, og at den centrale ramme vedr. satspuljer mv. opskrives tilsvarende.

    At den centrale ramme til udvendig vedligehold nedskrives med 0,880 mio. kr. (2016-PL) fra 2017 og frem, og at psykiatriområdets centrale ramme vedr. satspuljer mv. opskrives tilsvarende.

    At effektiviseringsgevinster på 0,607 mio. kr. i 2015, 18,545 mio. kr. i 2016, 36,542 mio. kr. i 2017 og 47,232 mio. kr. i 2018 mio. kr. tilbageføres fra psykiatrisygehuset til psykiatriområdets centrale ramme vedr. satspuljer mv.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Til orientering.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 14-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/18986
    17. Permanentgørelse af Telepsykiatrisk Center
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med henblik på at anvende og udbrede telepsykiatrisk behandling i Psykiatrien i Region Syddanmark afsatte regionsrådet i budget 2013 8 mio. kr. årligt frem til 2016 til etablering af Telepsykiatrisk Center. Etableringsfasen er i sin afsluttende fase, og det foreslås, at Telepsykiatrisk Center bliver gjort permanent fra 2017 og frem.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Telepsykiatrisk Center er etableret med en vision om at anvende telepsykiatri i Psykiatrien i Region Syddanmark og dermed understøtte intentionerne i psykiatriplanen om øget fokus på teknologiske hjælpemidler.

    Telepsykiatrisk Center varetager en række opgaver bestående af dels egne opgaver, og dels understøttende funktioner i forhold til resten af Psykiatrisygehuset.

    Egne opgaver omfatter bl.a. behandling af patienter ved hjælp af teknologi, udvikling, test og afprøvning af teknologi, indsamling og opbygning af viden, forskning mv., mens de understøttende opgaver bl.a. omfatter implementering, rådgivning, undervisning, formidling mv. Telepsykiatrisk Center har en strategi for perioden 2015-2017, der beskriver visioner, indsatsområder og mål.

    Regionsrådet afsatte i budget 2013 8 mio. kr. (PL-2012) årligt over fire år til etablering af Telepsykiatrisk Center frem til 2016. Etableringsfasen er ved at være slut, og der skal derfor træffes beslutning om eventuel at gøre Telepsykiatrisk Center permanent. I vedlagte notat gives en status på økonomi og opgaver samt en redegørelse for sammensætningen af bevillingen, der foreslås tilført centret fra 2017 og frem.

    Telepsykiatrisk Center har i 2016 en basisbevilling på 8,760 mio. kr. (PL-2016). Af denne er der allokeret 1,072 mio. kr. (PL-2016) til udvikling af internetbaseret behandling samt 0,560 mio.kr. (PL-2016) til internetbaseret behandling af patienter med angst. Derudover er der givet en særskilt bevilling på 1,022 mio. kr. fra de patientnæremidler i 2016 og 2017 til behandling af let til moderat depression.

    Der arbejdes på, at et nationalt takstfinansieret internetbaseret behandlingstilbud kan igangsættes fra 1. januar 2019. I forhold til denne tidsplan mangler der finansiering i 2018 til behandlingstilbuddet til patienter, der lider af let til moderat depression, idet tidsplanen for et nationalt behandlingstilbud er rykket fra 1. januar 2018 til 2019. Det foreslås derfor, at der udmøntes en engangsbevilling på 1,022 mio. kr. i 2018 til opgaven fra psykiatriområdets centrale midler.

    På denne baggrund foreslås det, at Telepsykiatrisk Center tilføres et budget på 8,760 mio. kr. i 2017, 9,782 mio. kr. i 2018 og 7,128 mio. kr. i 2019 og frem.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Telepsykiatrisk Center tilføres et budget på 8,760 mio. kr. i 2017, 9,782 mio.kr. i 2018 samt en permanent basisbevilling på 7,128 mio. kr. fra 2019 og frem (PL-2016), finansieret via psykiatriområdets centrale ramme vedrørende satspuljer mv.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 14-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/43307
    18. Statsrevisorernes beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    På møde i Sundhedssamordningsudvalget den 26. april 2016 blev udvalget orienteret om Statsrevisorernes endelige rapport om Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes planlægning og styring af den ambulante behandlingskapacitet på det psykiatriske område.

    Efterfølgende har Statsrevisorerne bedt Sundheds- og Ældreministeriet om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner, Statsrevisorernes bemærkninger samt indkalde regionsrådenes bemærkninger til beretningen.

     

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Rigsrevisionen iværksatte medio 2015 en undersøgelse af regionernes styring af ambulant behandling af voksne med psykiske lidelser. Undersøgelsen blev offentliggjort af statsrevisorerne den 30. marts 2016. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionernes styring af kapaciteten til behandling i både hospitalspsykiatrien og praksissektoren understøtter, at patienter, der fejler det samme, får samme adgang til behandling, og at regionerne bruger kapaciteten omkostningseffektivt.

    Rigsrevisionen undersøger to spørgsmål i beretningen:

    • Understøtter regionernes styring af hospitalspsykiatrien ens visitation af patienter med psykiske lidelser til ambulant behandling og en omkostningseffektiv brug af kapaciteten?
    • Understøtter regionernes styring af kapaciteten i praksissektoren en omkostningseffektiv behandling af patienter med psykiske lidelser?

    Undersøgelsen er afgrænset til Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Region Sjælland og Region Midtjylland indgår dog også i undersøgelsen af praksissektoren.

    Rigsrevisionen fremsendte efterfølgende beretningen til statsrevisorerne, som særligt bemærker:

    • At ingen af regionerne har tilstrækkelig viden om effekterne og omkostningerne ved behandlingsforløb i henholdsvis hospitalspsykiatrien og praksissektoren. Det betyder, at regionerne ikke kan vurdere, om kapaciteten bruges på en omkostningseffektiv måde, og om en patient behandles bedst og billigst i hospitalspsykiatrien og/eller i praksissektoren.
    • At 2 ud af de 3 undersøgte regioner ikke anvender konkrete retningslinjer til at understøtte, at patienter visiteres ens i hospitalspsykiatrien i den enkelte region.
    • At kun én ud af de 3 undersøgte regioner – Region Hovedstaden – følger op på, om patienterne er visiteret korrekt, og om patienter, der fejler det samme, får ens behandling i hospitalspsykiatrien.
    • At Statsrevisorerne finder det relevant, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2016 igangsætter et arbejde om den overordnede styring af psykiatrien. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er uudnyttede muligheder for at finde frem til bedste praksis ved at sammenligne regionernes styring. Disse muligheder bør forfølges.

    Efterfølgende har Statsrevisorerne bedt Sundheds- og Ældreministeriet om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, samt om at indkalde regionsrådenes bemærkninger til beretningen.

    Vedlagt er udkast til svar med Region Syddanmarks bemærkninger til Statsrevisorernes beretning.

    Psykiatri- og socialudvalget har behandlet sagen den 17. maj 2016 og Sundhedssamordningsudvalget har behandlet sagen den 24. maj 2016.

    Begge udvalg godkendte indstillingen, og sundhedssamordningsudvalget drøftede desuden behovet for synliggørelse i brevet omkring styrkelsen af den systematiske opfølgning på visitationen.

    Administrationen har på baggrund af drøftelsen i sundhedssamordningsudvalget undersøgt mulighederne for øget synliggørelse i brevet omkring styrkelse af den systematiske opfølgning på visitationen. Dette har ikke givet anledning til ændringer i brevets formulering.

    Sundheds- og Ældreministeriet har bedt om Region Syddanmarks svar senest den 3. juni 2016. Svaret er derfor sendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At vedlagte udkast til svar til Sundheds– og Ældreministeriet godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 24-05-2016
     

    Udvalget drøftede behov for øget synliggørelse i brevet omkring styrkelse af den systematiske opfølgning på visitationen.

    Med denne bemærkning blev indstillingen tiltrådt.

    Poul Sækmose, Preben Friis-Hauge og Marianne Mørk Mathiesen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/46784
    19. Udmøntning af budget 2016 - opnormering af psykiatriske døgnafsnit
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at fase to af planen for nedbringelse af tvang skal iværksættes. I aftalen er der bl.a. afsat 24 mio. kr. til opnormering på de psykiatriske døgnafsnit. Psykiatrisygehuset har udarbejdet en beskrivelse af, hvilke effekter og målsætninger, der opnås via opnormeringen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at fase to af planen for nedbringelse af tvang skal iværksættes. I aftalen er der afsat 24 mio. kr. til opnormering på de psykiatriske døgnafsnit.

    I vedlagte notat beskrives, hvilke målsætninger og effekter der opnås via opnormeringen.

    Med opnormeringen forventes:

    • Tættere koordinering internt.
    • Tættere koordinering eksternt.
    • Større inddragelse af patienter og pårørende, herunder via forhåndstilkendegivelser og eftersamtale.
    • God kvalitet i modtagelsen af akutte patienter via FAM/PAM.
    • Bedre aktivitetsmuligheder for patienter under indlæggelse.
    • Reducering af anvendelse af tvang, herunder somatisk tvang.

    Alle initiativer forventes at medvirke til at reducere anvendelsen af tvang og til at indfri de målsætninger, som er opstillet. For at opnå de beskrevne målsætninger og effekter opnormeres døgnafsnittene med primært plejepersonale og fysioterapeuter/ergoterapeuter.

    Ved vedtagelsen af omstillingsrammen den 25. april 2016 blev der yderligere afsat 15,3 mio. kr. til udbygning af den ambulante indsats. Disse midler udmøntes fra 2017 i takt med, at omstillingsrammen frigør midler til det. Der fremlægges særskilt udmøntningssag om dette inden udgangen af 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At indsatsen for tvangsreduktion igangsættes som beskrevet.

    At Psykiatrisygehusets budget opskrives med 24 mio. kr. pr. år fra 2016 og frem.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/23124
    20. Satspuljeansøgning "Styrket indsats for børn og unge som pårørende"
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås, at Region Syddanmark og Aabenraa Kommune i fællesskab ansøger om 2.637.889 kr. for 2016-2019 fra satspuljen ”Styrket indsats for børn og unge som pårørende”. Midlerne skal bruges til at implementere indsatser, der bygger på eksisterende erfaringer med at opspore mistrivsel samt på ”Koncept for systematisk inddragelse af pårørende”.

    Projektet skal være med til at øge trivslen hos 5-18 årige børn og unge, der er pårørende til borgere med psykiske lidelser i Aabenraa Kommune, for dermed at reducere risikoen for, at de aktuelt eller senere selv udvikler en psykisk lidelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2016-2019 har regeringen og de øvrige satspuljepartier afsat midler til en styrket indsats for børn og unge som pårørende, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom eller en alvorlig somatisk sygdom.

    I forlængelse heraf udmeldtes puljen ”Styrket indsats for børn og unge som pårørende”. Der er afsat 9 mio. kr. i perioden august 2016 – juni 2019 til udviklingsprojekter, der styrker indsatsen i regioner, kommuner og civilsamfund i forhold til målgruppen børn og unge i alderen 5-18 år.

    Formålet med puljen er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos barnet eller den unge, som måtte opstå i forbindelse med forældres eller søskendes alvorlige sygdomsforløb. Der lægges vægt på, at de projekter, der opnår midler fra puljen, bygger videre på allerede eksisterende erfaringer og initiativer fra lignende projekter med børn og unge som pårørende. 

    For Region Syddanmark ansøges midlerne af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Midlerne søges sammen med Aabenraa Kommune. PsykInfo er desuden part i projektet.

    Målet for indsatsen i Aabenraa er:

    • At børn og unge pårørende opspores tidligt og modtager aldersrelevant støtte, information og vejledning, så de oplever øget livskvalitet og et brud med tabuet, som knytter sig til psykisk sygdom.
    • At børn og unge pårørende oplever, de bliver set og hørt i mødet med fagprofessionelle, og der sker en tidlig forventningsafstemning, så barnet/den unge ikke føler sig forpligtet til at indtræde i en voksen/omsorgsrolle.

    Det foreslås, at der ansøges om i alt 2.637.889 kr. til projektet. Hertil kommer en medfinansiering fra Region Syddanmark på 149.323 kr. og 229.000 kr. fra Aabenraa Kommune. I alt beløber projektet sig til 3.016.212 kr. Projektperioden er oktober 2016 – juni 2019.

    Der er indsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen ved ansøgningsfristen den 28. april 2016. Ansøgningen er indsendt med forbehold for regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At ansøgningen godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/5477
    21. Ansøgning til national pulje om vidensopsamling vedr. patientinddragelse
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås, at Region Syddanmark indsender en ansøgning til ny national pulje om vidensopsamling vedr. patientinddragelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regeringen har som en del af finansloven for 2016 afsat 15 mio. kr. til at samle viden om indsatser, der fremmer patientinddragelse. Puljen skal understøtte, at der målrettet og systematisk indsamles viden om metoder og indsatser til implementering og udbredelse i sundhedsvæsenet. Derved skal puljen medvirke til en fælles forståelse og retning på området, og til at kommende indsatser bygger på den bedste viden. Der udmøntes 7,5 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Puljen forventes udmøntet til 2-5 projekter.

    Relevante aktører i regioner, kommuner, patientforeninger, videnscentre mm. kan ansøge puljen. Yderligere information om puljen kan findes her: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2016/vidensopsamling-patientinddragelse.

    Der er for Region Syddanmark udarbejdet én samlet ansøgning, som omfatter såvel de fire somatiske sygehuse som psykiatrisygehuset. Den fælles ansøgning beror på en systematisk vidensopsamling fra projekter, der allerede er i gang på sygehusene med henblik på fælles læring om, hvordan der opnås positive resultater.

    Både somatikken og psykiatrien har i 2015 vedtaget nye strategier for samarbejdet med patienter og pårørende, og har dertil fokus på patientinddragelse i regi af projekt Borgernes Sundhedsvæsen. På de fem sygehuse er der pt. mange initiativer og projekter i gang om patient- og pårørendeinddragelse. Sygehusene har i forbindelse med udformning af ansøgningen indmeldt 23 projekter, der kan indgå i det samlede projekt. I projektets indledende fase vil der blive suppleret med yderligere et antal patientinddragelsesprojekter, som sygehusene ønsker, indgår i projektet.

    Den fælles ansøgning lægger op til:

    1. At udvalgte igangværende aktiviteter evalueres.
    2. At gode indsatser spredes eller afprøves i nye rammer.
    3. At der genereres anbefalinger og modeller i forhold til samarbejde med patienter.

    Med afsæt i en systematisk vidensopsamling vil projektet således give anbefalinger om succesfulde patientinddragelsesindsatser til gavn for patienten og sundhedsvæsenet.

    Projektets organisering og formidling af resultaterne tager desuden afsæt i, at der allerede i projektperioden sker en ledelsesmæssig forankring på sygehusene i forhold til anvendelse af den viden, projektet frembringer.

    Styregruppen for patient- og pårørendeinddragelse tilslutter sig den beskrevne form og indhold i den fælles projektansøgning. I styregruppen indgår repræsentanter fra såvel somatikkens som psykiatriens sygehusledelser. Desuden anbefaler direktionen og koncernledelsesforum ansøgningen.

    Det foreslås, at der søges om 3.925.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen, og der lægges 1.659.000 kr. ind som egenfinansiering. Egenfinansieringen er ikke penge op af lommen, men ansattes deltagelse i projektet (workshops og andet).

    Sagen blev behandlet i sundhedsudvalget den 17. maj 2016. Sundhedsudvalget tiltrådte indstillingen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At ansøgningen godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og Socialudvalget den 17-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/20284
    22. Nyt universitetshospital i Odense – Købsaftale med Energi Fyn
    fold dette punkt ind Resume
     

    Energi Fyn ønsker at købe et mindre areal af Region Syddanmark beliggende ved Nyt OUH-grunden til brug for etablering af en transformerstation.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forbindelse med etableringen af en transformerstation ønsker Energi Fyn at købe et mindre areal (ca. 1.400 m2) af Region Syddanmark.

    Det er i Nyt OUH-projektets interesse, at der etableres en transformerstation, da det er hovedforsyningen af el til hospitalet. Dette har også indgået i lokalplanlægning i området, og forudsættes ligeledes i dispositionsforslaget for Nyt OUH.

    Salget gennemføres som en udmatrikulering med overdragelse af det udstykkede grundareal til Energi Fyn.

    Salget skal opfylde de regler, som er gældende for regionens ejendomssalg, og købsaftale indgås betinget.

    Energiselskabet ønsker at iværksætte forberedelse til etablering af transformerstation snarest muligt, men da en række faktiske forhold endnu ikke er helt afklarede, foreslås det at bemyndige økonomidirektøren til at indgå en betinget aftale om frasalg af de ca. 1.400 m2, hvor der i salgsprisen tages udgangspunkt i regionens erhvervelsespris.

    De bevillingsmæssige konsekvenser forelægges for regionsrådet efterfølgende.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Region Syddanmark tiltræder udstykning og frasalg af et areal på ca. 1.400 m2 til etablering af en transformerstation, som forudsat i dispositionsforslag for Nyt OUH.

    At økonomidirektøren bemyndiges til at indgå betinget salgsaftale, hvor der tages udgangspunkt i regionens erhvervelsespris.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 16/15861
    23. 17. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 1. kvartal 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har besluttet, at der skal ske en periodisk rapportering til Regionsrådet om fremdriften i Region Syddanmarks store sygehusbyggerier.

    Denne sag indeholder rapporteringen for 1. kvartal 2016 for udbygningen af Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Rapporteringen følger rammerne for kvalitetsfondsprojekter, der er fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet. Kvartalsrapporten sendes ikke til ministeriet, idet udbygningen af Esbjerg Sygehus ikke modtager finansiering fra kvalitetsfonden.

    Generalplanen for udbygningen af Esbjerg Sygehus forventes gennemført inden for den fastsatte økonomi, tid og kvalitet.

    Fase1
    Byggeprojektet vedrørende den Fælles Akutmodtagelse (FAM) forløber planmæssigt. 3. og sidste etape, og dermed den samlede FAM, er taget i brug den 10. maj 2016. Der blev afholdt officiel indvielse af FAM den 13. maj 2016.

    Idéoplæg til regionsrådets godkendelse vedr. indretning af ambulatorie- og forskningsklynge fremgår af andet punkt på dagsordenen.

    Fase 2
    Tilbagemelding til totalentreprenør, og deraf følgende afklaring i forbindelse med projektforslaget, er gennemført tilfredsstillende i 1. kvartal 2016. Totalentreprenøren har medio april 2016 afleveret forprojektet til bedømmelse/granskning hos projektafdelingen. Tilbagemeldingen til totalentreprenøren er gennemført medio maj 2016 i overensstemmelse med kontrakttidsplanen.

    Byggeriet af den nye sengebygning forventes igangsat medio 2016 og forventes færdiggjort primo 2019, i stedet for medio 2019. Den tidligere færdiggørelse er muliggjort, fordi regionsrådet den 25. april 2016 besluttede at fremrykke rådighedsbeløb fa 2019 til 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Til orientering.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Til orientering.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/12075
    24. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den revisorpåtegnede rapportering for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, samt en uvildig risikovurdering.

    Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH forelægges hermed til godkendelse med henblik på at videresende rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet.

    Status på Nyt OUH
    På økonomien rapporteres projektet til at være gået fra grøn til gul, da det er vurderingen, at økonomien er under pres. Totalrådgiver har i relation til target cost budgetteringen vurderet, at der er et underskud i størrelsesordenen 146 mio. kr.

    Tid og kvalitet rapporteres fortsat til at være grøn, da det er vurderingen at den overordnede tidsplan og kvalitetsparametrene holder.

    Første spadestik, Nyt OUH, blev afholdt den 28. april 2016 med deltagelse af bl.a. Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde og regionsrådsformand Stephanie Lose.

    Letbanen deler de kommende byggefelter for Nyt OUH i to, hvorfor alle forbindelser under jorden mellem de to områder bliver etableret nu. Arbejdet med byggemodningen starter i forbindelse med de forberedende arbejder på letbanen, og endelig kontrakt på de forberedende arbejder blev indgået den 19. april 2016.

    Ifølge tidsplanen skal Totalrådgiver aflevere projektforslaget den 21. juni 2016, hvorefter materialet granskes af bygherre og bygherrerådgiver. Projektforslaget forelægges til regionsrådets godkendelse den 24. oktober 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At rapporteringen for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH godkendes med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/8765
    25. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de sygehusbyggerier, som modtager tilskud fra Kvalitetsfonden.

    Den revisorpåtegnede rapportering for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeriet sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, samt en uvildig risikovurdering.

    Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa forelægges hermed til godkendelse med henblik på at videresende rapporten til Sundheds- og Ældreministeriet. Projektet i Aabenraa er inddelt i to faser.

    Fase 1 blev ibrugtaget i 2014, og regnskabet blev lukket i 2015.

    Fase 2 er i projekteringsfasen. Økonomi er markeret ”uændret gul”, idet økonomien fortsat er under observation. Der er opmærksomhed på udfaldet af tvister vedrørende Fase 1. Desuden indeholdt projektforslaget for Fase 2 et overslag over håndværkerudgifter, som oversteg budgettet med 13,7 mio. kr., svarende til 3,2 procent (jf. kvartalsrapporten for 2. kvartal 2015). Projektet og økonomien bearbejdes, optimeres og konkretiseres nu under udarbejdelse af hovedprojektet. Hovedprojektet skal afsluttes i juli 2016, hvorefter prækvalifikation af entreprenører og entrepriseudbud skal gennemføres i efteråret 2016.

    Tid er markeret ”uændret grøn”. Den reviderede tidsplan, som regionsrådet godkendte den 29. februar 2016, var indarbejdet i forrige kvartalsrapport under forudsætning af regionsrådets godkendelse. Den reviderede tidsplan indeholder en forlængelse af projektperioden på et år frem til den 2. august 2021.

    Kvalitet er markeret ”uændret grøn”.

    Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At rapporteringen for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa godkendes med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/11788
    26. Rapportering nr. 22 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den revisorpåtegnede rapportering for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding forelægges til Regionsrådets godkendelse med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Sundheds- og Ældreministeriet om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Kvartalsrapporterne skal indsendes til ministeret sammen med en revisorerklæring, en ledelseserklæring, samt en uvildig risikovurdering. Revisorerklæringen indeholder ingen supplerende oplysninger.

    Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding forelægges hermed til godkendelse med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    Projektet er i den forgangne periode overordnet forløbet planmæssigt.

    Den Fælles Akutmodtagelse (FAM) forventes endeligt afsluttet i juli 2016, herefter er FAM fuldt funktionsdygtig, dog er den fulde kapacitet afhængig af den øvrige færdiggørelse af kvalitetsfondsprojektet. Sengebygningen forventes afsluttet i august 2016, hvorefter der vil ske indflytning fra september 2016 frem til primo december 2016.

    Økonomien for det samlede projekt rapporteres uændret i gult, og trods en styrkelse af projektets reservepulje er der fortsat behov for ekstra opmærksomhed på de risikofaktorer, der kan påvirke økonomien, herunder forbruget af uforudsete udgifter.

    Vedrørende de anvendte MgO-plader er der på baggrund af den eksterne juridiske vurdering afsendt reklamationsskrivelser til entreprenør og totalrådgiver. Entreprenør og totalrådgiver har meddelt, at de ikke erkender et ansvar i sagen og dermed ikke vil bære omkostningerne til udskiftning af MgO-pladerne. Dialog mellem parterne pågår.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At rapporteringen for 1. kvartal 2016 for kvalitetsfondsprojektet i Kolding godkendes med henblik på videresendelse til Sundheds- og Ældreministeriet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 09/3307
    27. Idéoplæg for indretning af ambulatorie- og forskningsklynge på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
    fold dette punkt ind Resume
     

    På Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg planlægges, som en del af generalplanen at indrette en ambulatorie- og forskningsklynge. Der foreligger nu idéoplæg til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Generalplanen for udbygningen af Esbjerg Sygehus blev vedtaget af regionsrådet i marts 2010. Generalplanen skal etablere Esbjerg Sygehus som et af regionens fire akutsygehuse.

    I oktober 2015 godkendte regionsrådet idéoplæg for udvidelse af intensiv- og intermediær kapacitet med 6 sengepladser som en del af generalplanens Fase 1.

    Udvidelsen af intensiv- og intermediærkapaciteten var i generalplanen planlagt til i alt 30 pladser, mod den nuværende kapacitet på i alt 15 pladser. Imidlertid har tilgangen til intensiv behandling, siden vedtagelsen af generalplanen og udvidelsen gennemført i 2011, været mindre end forudsat. Endvidere har forøgelsen af kompetenceniveau lokalt i de stationære sengeafsnit, i samarbejde med intensivafdelingen, bevirket, at intermediære patientforløb gennemføres der. Det nærmere analysearbejde i forbindelse med planlægningen af intensiv- og intermediærudvidelsen har således afklaret, at de intermediære patienter i vidt omfang kan behandles på de stationære sengeafsnit. Denne behandlingspraksis videreføres i den nye sengebygning, som således planlægges til at kunne rumme intermediære patienter.

    Ambulatoriekapaciteten er under pres på Sydvestjysk Sygehus, da niveauet for ambulant aktivitet for 2015 allerede ligger over det i generalplanen oprindeligt planlagte niveau for 2020. Desuden ønskes rammerne for forskningsaktivitet på Sydvestjysk Sygehus styrket. Dette sker ved at samle og styrke rammerne for den kliniske forskning, hvor den centrale placering i afdeling 242 understøtter forskningen ved nem adgang til de kliniske funktioner.

    Afdeling 242 anvendes i dag som sengestuer, indretningen til ambulatorie- og forskningsbrug planlægges udført således at fleksibiliteten i rummenes anvendelse bevares, bl.a. bevares de tekniske installationer for sug, ilt m.v.

    Indretningen budgetteres til 15,7 mio. kr. (indeks 137,1).

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At idéoplæg for indretning af ambulatorie- og forskningsklynge på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg godkendes.

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 15,7 mio. kr. (indeks 137,1) til indretning af ambulatorie- og forskningsklynge, som en del af generalplanens Fase 1 på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

    At anlægsbevillingen på 7,3 mio. kr. (indeks 133,9) til udvidelse af intensiv og intermediær kapacitet, som en del af generalplanens Fase 1 på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg annulleres.

    At projektet finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til generalplanens Fase 1 på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, hvoraf 8,4 mio. kr. fremrykkes fra 2019 til 2016.

    At konsolideringsrammen vedr. anlæg, somatik reduceres med 8,4 mio. kr. i 2016 med henblik på overholdelse af anlægsloftet for 2016.

    At regionsdirektøren bemyndiges til at godkende byggeprogram og licitationsresultat inden for den godkendte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/52779
    28. Region Syddanmark som referencested i det europæiske partnerskab for aktiv og sund aldring
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det Europæiske Innovationspartnerskab for Aktiv og Sund Aldring, der er initieret af Europakommissionen, har til formål at øge den europæiske konkurrencedygtighed og håndtere samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med den demografiske udvikling.

    Region Syddanmark har de seneste tre år været referencested, og har med forbehold for regionsrådets godkendelse netop genansøgt om at blive udnævnt til europæisk referencested for aktiv og sund aldring. Den endelige ansøgning forelægges nu til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Europakommissionen har oprettet det Europæiske Innovationspartnerskab for Aktiv og Sund Aldring for at samle Europas førende sundhedsinnovatører i et partnerskab, hvor organisationer, herunder regioner, kommuner og industri skal dele erfaringer, skabe fælles standarder og udvikle morgendagens sundheds- og plejeløsninger. Partnerskabet har været uden finansiering, og Region Syddanmark har deltaget i partnerskabet siden udnævnelsen til referencested i 2013.  

    Den overordnede målsætning for partnerskabet er at øge europæisk konkurrencedygtighed og håndtere samfundsmæssige udfordringer gennem forskning og innovation. Desuden skal partnerskabet øge den generelle sundhed i Europa med det konkrete mål at øge gennemsnitsalderen i Europa med 2 år i 2020 gennem fokus på tre hovedområder: 1) forebyggelse, screening og tidlig diagnosticering, 2) behandling og helbredelse samt 3) aktiv aldring og en uafhængig livsførelse.

    Europakommissionen har, på baggrund af erfaringerne fra de tidligere år, åbnet for en genansøgning om at blive referencested. Samtidig med ansøgningen skal man beskrive, hvordan man forpligter sig, og igennem initiativer og projekter er med til at sikre kvalitet, effektivitet og vækst.


    Den 29. februar 2016 godkendte regionsrådet, at Region Syddanmark genansøger om at blive referencested i partnerskabet. Ansøgningen var på tidspunktet for behandlingen i regionsrådet ikke udarbejdet, og den nu indsendte ansøgning forelægges således til endelig godkendelse. 

    På den baggrund har Region Syddanmark indsendt en ansøgning om at indgå i det europæiske innovationspartnerskab og blive udnævnt til referencested for sund og aktiv aldring. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

    Rammen for ansøgningen er både et regionalt udviklingsperspektiv med fokus på innovation som drivkraft for økonomisk vækst, samt et socialt- og sundhedsperspektiv med henblik på at yde effektive og omkostningsbevidste ydelser.

    I forbindelse med ansøgningen har Region Syddanmark ligeledes indsendt tilsagn om at indgå i udvalgte arbejdsgrupper. Alle har fokus på udnyttelsen af økosystemet i regionen inden for sundheds- og velfærdsteknologi. I løbet af de næste tre år skal Region Syddanmark både fremvise best-practice inden for området (herunder igennem allerede planlagte aktiviteter i WHINN), men også lære fra andre regioner vedrørende patient empowerment (øge patientens mulighed for at tage medansvar for egen behandling), vidensdele vedrørende innovative services samt forskningsresultater. Ligeledes har Odense Universitetshospital sat særligt fokus på at viderebringe resultaterne fra et EU-projekt til etableringen af en ny aktionsgruppe, der fokuserer på mental sundhed.

    Aktiviteterne, der indgår i ansøgningen, har fokus på allerede planlagte aktiviteter i regionen, og udføres af både Syddansk Sundhedsinnovation, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet (Institut for Idræt og Biomekanik).

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At ansøgningen om at blive udnævnt som europæisk referencested for sund og aktiv aldring godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3904
    29. WHINN, Week of Health & INNovation, 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    WHINN vil i 2016 løbe af stablen i uge 40 (3. – 7. oktober). For dette års WHINN forventes det overordnede tema at være ”Patients and Politics in Focus”. Dette tematiske fokus vil danne rammerne for de konferencer og events, der lægges ind i programmet for WHINN 2016.

    I forbindelse med WHINN 2016 foreslås det at gennemføre et antal politiske temadrøftelser med deltagelse af politikere fra kommuner, regioner og Folketinget samt nordiske og andre relevante lande.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Kommunale, regionale og nationale aktører er gået sammen om at samle store konferencer og internationale events inden for sundhedsinnovation og velfærdsteknologi i en enkelt uge, kaldet WHINN, Week of Health & INNovation fra 2015. Baggrunden er, at Region Syddanmark og Odense Kommune gennem flere år har prioriteret og investeret i sundhedsinnovation og velfærdsteknologi, og derved opnået en unik position på området. Med en række centrale aktører og initiativer forankret i Syddanmark og Odense gennemføres løbende events og konferencer og nye samarbejdspartnere tiltrækkes.

    Der er etableret en styregruppe bestående af Odense Kommune (Odense & Co), Healthcare DENMARK, Welfare Tech, Syddansk Universitet, Inspiring Denmark og Region Syddanmark (OUH og Syddansk Sundhedsinnovation). WHINN bliver desuden realiseret igennem samarbejde med andre centrale aktører eksempelvis Udvikling Fyn, MedCom, Syddanske Forskerparker etc. 

    WHINN er en samlet platform for konferencer og aktiviteter med de overordnede formål:

    • At brande de velfærds- og sundhedsteknologiske kompetencer og muligheder, der er til stede i Odense, Syddanmark og nationalt.
    • At skabe vækst og arbejdspladser, samt styrke sundhedsinnovation som vidensområde.
    • At tiltrække eksisterende og nye nationale og internationale konferencer.
    • At give merværdi til de konferencer, der er en del af WHINN.

    Ambitionen er, at en samling af events og konferencer skaber merværdi for den enkelte deltager – men også synergier for de enkelte events.

    WHINN 2016
    WHINN vil i 2016 løbe af stablen i uge 40 (3. – 7. oktober). Det overordnede tema for dette års WHINN forventes at være ”Patients and Politics in Focus”. Dette tematiske fokus vil danne rammerne for de konferencer og events, der lægges ind i programmet for WHINN 2016.

    Af større konferencer afholder OUH en nationalt fokuseret konference om telemedicin og en internationalt orienteret konference om hygiejne. Herudover er der en række konferencer i pipeline for ugen, ligesom der arbejdes på at tiltrække andre konferencer og aktiviteter til at blive afviklet i konferenceugen.

    Det foreslås herudover, at der i løbet af WHINN-ugen gennemføres et antal politiske temadrøftelser. Region Syddanmark har bl.a. sendt en invitation til EU’s Sundhedskommissær, og ligeledes forventes kommunale, regionale og folketingspolitikere, samt politikere fra nordiske og andre relevante lande, at blive inviteret.

    Temaerne kan eksempelvis være Integrated data care, personlig medicin, teknologi og etik, udbytterigt samspil mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet, Norden som fælles marked etc. Medlemmer af regionsrådet vil modtage invitation til deltagelse i de politiske temadrøftelser, når disse er fastlagt.

    Med ”Patients and Politics in Focus” ønsker WHINN i 2016 at sætte rammerne for, at politikere, embedsmænd, borgere og organisationer med indsigt i sundhedsvæsenet udfordrer hinanden og lader sig inspirere til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen er til gavn for borgerne.

    Budget
    WHINN er et initiativ på tværs af organisationer, herunder Region Syddanmark. Konferencer og events, der afholdes i WHINN-ugen er fastlagt og finansieret af de enkelte organisationer, der indgår i WHINN.

    Det fælles budget for WHINN består af bevilling fra Odense Kommune på 1 mio. kr. årligt, og fra Region Syddanmark ved Regional Udvikling på 450.000 kr. årligt. Dette budget er dedikeret koordineringen af WHINN, formidling, afholdelse af fælles understøttende tiltag, herunder bl.a. politiske temadrøftelser med videre.

    Der er forhåndstilkendegivet finansiering til og med 2017, dog under forudsætning af, at WHINN opfylder fastlagte mål. Målene er fokuseret på erhvervsorienterede effekter, herunder erhvervsturisme, investeringsfremme og virksomhedskontakter.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der tilkendegives politisk opbakning til politiske temadrøftelser i WHINN 2016 og engagere sig aktivt i afholdelsen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 19-05-2016
     

    Indstilling tiltrådt.

     

    John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 16/18427
    30. Ansøgninger til Uddannelsespuljen marts 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der er to ansøgningsfrister til uddannelsespuljen i 2016, hvor puljen pt. udgør ca. 21,6 mio. kr. inkl. tilbageløb. Der er indkommet 9 ansøgninger til ansøgningsfristen i marts 2016. Der indstilles seks projekter til støtte på i alt 10.753.777 kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Uddannelsespuljen anvendes til realisering af mål og indsatser i Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan for 2016-17.

    Regionsrådet har tidligere besluttet, at i handlingsplanperioden 2016-17 skal de to årlige ansøgningsrunder være åbne for alle gode projektidéer, der kan bidrage til realiseringen af handlingsplanen for 2016-17. Dertil skal der være øget fokus på anvendelsen af eksisterende viden og best practice, samt på implementering og forankring af indsatserne i uddannelsespuljeprojekterne.

    Der er indkommet 9 ansøgninger til ansøgningsfristen i marts 2016. Samlet set søges der om 18.027.062 kr.

    Ansøgningerne er:

    • Harteværket
    • Øget tilgængelighed til erhvervsuddannelser
    • Karrierelæring på tværs
    • EUX – en del af svaret
    • Innovation på de gymnasiale uddannelser
    • Science i Syddanmark – karrierelæring i sciencefag
    • Kompenserende forløb for kontanthjælpsmodtagere
    • Samarbejde mellem Faaborg Gymnasium og de lokale grundskoler
    • Over broen: Bedre brobygning – sikrere overgange

    Projekterne er vurderet ud fra kriterierne for uddannelsespuljen:

    • Projektets forventede effekter på en eller flere af regionens målsætninger:

    ·       95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

    ·       60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

    ·       25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.klasse.

    ·       20% flere skal gennemføre en science uddannelse.

    • I hvilken grad projektet bidrager til at realisere handlingsplanen 2016-17.
    • I hvilken grad der sker en implementering og forankring af projektets indsats bredt i organisationen hos parterne.
    • I hvilken grad projektet anvender eksisterende viden og best practice.
    • I hvilken grad projektet fremmer samarbejdet mellem aktørerne i Syddansk Uddannelsesaftale.
    • I hvilken grad projektets leverancer/viden/koncepter formidles og stilles til rådighed for alle aktører i Syddansk Uddannelsesaftale

    Administrationen vurderer, at nedenstående seks projekter alle lever op til uddannelsespuljens kriterier og bidrager til at opfylde regionens og Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan.

    • Harteværket
    • Øget tilgængelighed til erhvervsuddannelser
    • Karrierelæring på tværs
    • EUX – en del af svaret
    • Innovation på de gymnasiale uddannelser
    • Science i Syddanmark – karrierelæring i sciencefag

    Administrationen vurderer, at de resterende tre projekter ikke i tilstrækkelig grad lever op til uddannelsespuljens kriterier.

    Der henvises til bilaget for en nærmere gennemgang og præcisering af de enkelte indstillinger.

    Såfremt indstillingerne på projekterne følges, og alle seks ansøgninger får tilsagn om støtte, vil der være 10.867.321 mio. kr. tilbage i uddannelsespuljen i 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At ansøgningen ”Harteværket” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 1.002.000 kr.

    At ansøgningen ”Øget tilgængelighed til erhvervsuddannelser” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 604.500 kr.

    At ansøgningen ”Karrierelæring på tværs” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 3.422.160 kr.

    At ansøgningen ”EUX – en del af svaret” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 1.326.494 kr.

    At ansøgningen ”Innovation på de gymnasiale uddannelser” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 1.912.407 kr.

    At ansøgningen ”Science i Syddanmark – karrierelæring i sciencefag” modtager tilsagn om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje på 2.486.216 kr.

    At ansøgningen ”Kompenserende forløb for kontanthjælpsmodtagere” modtager afslag om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.

    At ansøgningen ”Samarbejde mellem Faaborg Gymnasium og de lokale grundskoler” modtager afslag om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.

    At ansøgningen ”Over broen: Bedre brobygning – sikrere overgange” modtager afslag om støtte fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.

    Administrationen vil tage kontakt til de ansøgere, der modtager afslag, med henblik på afklaring af fremtidige projektmuligheder under Syddansk Uddannelsesaftale.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 10-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. De faldne bemærkninger indgår i den videre dialog om de ansøgninger, der er indstillet til afslag.

    Preben Friis-Hauge og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.
     

    Pia Tørving deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.


    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.
     

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/17249
    31. Udbud af erhvervsuddannelser - indstilling til yderligere to ansøgninger
    fold dette punkt ind Resume
     

    På mødet den 23. maj 2016 behandlede regionsrådet de i alt 314 rettidigt indkomne ansøgninger om udbudsgodkendelser til erhvervsuddannelser med virkning fra 1. august 2017. Den 24. maj 2016 blev Region Syddanmark anmodet om indstilling til yderligere to ansøgninger, begge fra Syddansk Erhvervsskole.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 23. maj 2016 behandlede regionsrådet de i alt 314 rettidigt indkomne ansøgninger om udbudsgodkendelser til erhvervsuddannelser med virkning fra 1. august 2017.

    Den 24. maj 2016 modtog Region Syddanmark en skrivelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvori ministeriet anmoder regionen om indstilling til to yderligere ansøgninger om udbudsgodkendelser, begge fra Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Odense. Ansøgningerne blev indsendt til ministeriet efter ansøgningsfristen, som var den 14. marts 2016.

    Det drejer sig om grundforløbets 2. del til uddannelserne ”Buschauffør i kollektiv trafik” og ”Turistbuschauffør”, hvor SDE vil samarbejde med AMU Fyn, der har søgt om godkendelse til at udbyde hovedforløbet til de to uddannelser.

    SDE har over for ministeriet oplyst, at de ved en misforståelse ikke fik ansøgt de to uddannelser rettidigt. Ministeriet anfører desuden, at AMU Fyn i deres rettidigt indsendte ansøgning om udbud af hovedforløbene for de samme uddannelser refererer til samarbejdet med SDE. Her forklarer AMU Fyn således, at SDE har ansøgt om grundforløb 2, men med aftale om, at AMU Fyn genansøger og afvikler hovedforløb.

    Administrationen har i den sammenhæng erfaret, at SDE samarbejder med AMU Fyn om afviklingen af flere uddannelser, og at man også tidligere har samarbejdet om personbefordringsuddannelsen, forløberen for ”Turistbuschauffør” og ”Buschauffør i kollektiv trafik”.

    DEKRA AMU Center Fyn ApS (DEKRA) havde ansøgt rettidigt om udbudsgodkendelsen til grundforløb 2 til de to samme uddannelser, og da der ud fra det foreliggende vidensgrundlag ikke var andre ansøgere til disse to grundforløb 2 i Odense, besluttede regionsrådet på mødet den 23. maj 2016 at indstille DEKRAs ansøgninger til godkendelse.

    Det er administrationens vurdering at SDE, via deres samarbejde med AMU Fyn, har et eksisterende bæredygtigt fagligt og pædagogisk miljø inden for personbefordringsområdet.

    Samlet set er det administrationens vurdering, at regionsrådet bør indstille de to yderligere ansøgninger fra SDE til godkendelse over for ministeriet.

    Svarfristen for regionsrådets indstilling er den 29. juni 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regionsrådets indstilling fra den 23. maj 2016 fastholdes, hvor DEKRA AMU Center Fyn ApS’ ansøgninger til ”Buschauffør i kollektiv trafik” og ”Turistbuschauffør”, begge i Odense, blev godkendt.

    At indstille til ministeriet, at Syddansk Erhvervsskoles ansøgninger til ”Buschauffør i kollektiv trafik” og ”Turistbuschauffør”, begge i Odense, godkendes.

    At vedlagte indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 10-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Preben Friis-Hauge og Poul Andersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/14946
    32. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi - byregionale udviklingsaftaler
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i opfølgningen på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, er der sammen med de syddanske kommuner udarbejdet en aktionsplan, der kan suppleres med en specifik udviklingsaftale for de fire byregionale områder i Syddanmark.

    Der forelægges udkast til udviklingsaftale for henholdsvis Sønderjylland og Trekantområdet til regionsrådets godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 29. februar 2016 den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2016-19. Strategien sætter mål for Syddanmarks udvikling, og er udarbejdet i tæt samarbejde med bl.a. de syddanske kommuner. På samme møde besluttede regionsrådet at iværksætte strategiopfølgningen gennem en fælles regional-kommunal aktionsplan, som skulle indeholde tre temaer fra strategien: Byregioner, syddanskernes liv i de enkelte kommuner, samt kvalificeret arbejdskraft. Aktionsplanen kan suppleres med byregionale udviklingsaftaler, der sigter på specifikke problemer og muligheder i hver af de fire syddanske byregionale områder.

    Udviklingsaftalerne udarbejdes i overensstemmelse med kommunernes/byregionernes forskellige samarbejdstraditioner. Aftalernes indhold skal bidrage både til de kommunale udviklingsmål og målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Aftalerne forudsættes godkendt politisk såvel i kommunerne som i Region Syddanmark. 

    Der foreligger nu forslag til byregional udviklingsaftale med de sønderjyske kommuner. Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner har alle godkendt forslaget politisk. Efter regionsrådets godkendelse kan aftalen således træde i kraft. Aftalens emner er bl.a.:

    • Bosætning, flytninger og attraktivitet.
    • Større kendskab til byregionens styrker og betydning. Byregional analyse.
    • Understøtte transport og tilgængelighed.
    • Integration af områder uden for de større byer.

    Endvidere foreligger et forslag til byregional udviklingsaftale 2016-19 for kommunerne i Trekantområdet inkl. Haderslev, der således indgår i to aftaler. Aftalens emner er bl.a.:  

    • Øge kendskabet til Trekantområdets styrker.
    • Byernes rolle i en byregional sammenhæng.
    • Jyllandskorridoren.
    • Videnopbygning på produktionserhverv.
    • Indsats for flere og bedre faglærte med henblik på at styrke produktionserhvervet.
    • Et erhvervspartnerskab mellem Syddansk Vækstforum og Trekantområdet Danmark.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslaget til byregional udviklingsaftale for Sønderjylland godkendes.

    At forslaget til byregional udviklingsaftale med Trekantområdet godkendes, betinget af politisk opbakning fra områdets kommuner.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-05-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    De faldne bemærkninger indgår i det fremadrettede arbejde.

    Preben Friis-Hauge og Holger Gorm Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/12211
    33. Status Vestbanen 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sydtrafik og Vestbanen har udarbejdet status over Vestbanen for 2015. Denne status omhandler punkter vedrørende nuværende og fremtidig drift og økonomi samt gennemførte og fremtidige investeringer. Status indeholder også initiativer i forhold til kommunikationen med togpassagerne, samt et resumé vedrørende status på analysen af bloktilskudsmodellen i forhold til Regional Udvikling og status på omlægningerne af investeringstilskuddet til bloktilskud.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vestbanen har et stabilt antal påstigninger på ca. 270.000 pr. år. Således forventes både indtægterne på ca. 3,5 mio. kr., og udgifterne på 29,0 mio. kr. om året i 2014 at ligge på samme niveau i de kommende år.

    Driften varetages af Arriva Tog, der har fået forlænget kontrakten med 2 år frem til 2020. Som følge af statens forlængelse af deres kontrakt med Arriva Tog vedrørende strækningerne i Midt- og Vestjylland, har Sydtrafik automatisk forlænget kontrakten.

    Trafikstyrelsen vil påbegynde arbejdet med udbud af den nye driftkontrakt, der skal løbe fra 2020, her i 2016. Udbuddet af driften på Vestbanen skal koordineres med samtrafikken i forhold til statens strækninger og det kommende arbejde med oprettelse af Esbjerg Nærbane. Der skal i 2016 foretages overvejelser vedrørende Vestbanens videreførelse efter 2020, herunder skal investeringsbehovet analyseres.

    Ud af den forventede investering på 113,6 mio. kr. vedrørende Vestbanen, der blev vedtaget i regionsrådet i 2011, er der afholdt udgifter eller igangsat arbejder for 92,6 mio. kr. Der resterer således en pulje på 21 mio. kr.

    De resterende midler på 21 mio. kr. var afsat til udskiftning af signalsystemer og fjernstyring. Et udbud afholdt i 2014 viste, at det ikke var muligt at gennemføre denne investering på en teknisk tilfredsstillende løsning i forhold til det afsatte budget.  Der arbejdes således pt. sammen med Banedanmark om at udarbejde en mere gennemarbejdet teknisk løsning, hvilket skal resultere i afdækning af de økonomiske konsekvenser. På nuværende tidspunkt vurderes det, at investeringen kan gennemføres for 75 mio. kr. Analysen forventes afsluttet ultimo 2016.

    Det statslige bloktilskud til Regional Udvikling er fortsat afhængigt af antallet af kilometer privatbanespor, idet der ikke er foretaget ændringer i finansieringsmodellen for Regional Udvikling. Finansieringsmodellen har efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner, været analyseret i forhold til mulighederne for at foretage ændringer, men regeringen har efter analysens udgivelse fastholdt modellen.

    I forhold til investeringstilskuddet til privatbanerne, som for Region Syddanmarks vedkommende er på knap 1 mio. kr., var det oprindeligt forudsat, at tilskuddet skulle overgå til bloktilskud i 2016. Ved overgangen til bloktilskud var Region Syddanmark stillet en forhøjelse af bloktilskuddet på 17,8 mio. kr. i udsigt. Regeringen har valgt at videreføre investeringstilskuddet i sin nuværende form i 2016, og således ikke overføre investeringstilskuddet til blokstilskud. Der er fremsat forslag om helt at undlade omlægningen til bloktilskud.

    Senest er der den 15. marts 2016 fremsat forslag om, at lokalbanernes infrastruktur og drift overgår til staten.

    Der er i 2015 gennemført markedsføringsmæssige tiltag, forbedret informationstavler og igangsat tiltag i forhold til dialog med pendlerne.

    Statusnotater fra Sydtrafik og Vestbanen er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 12-05-2016
     

    Til orientering.

    Preben Friis-Hauge og Holger Gorm Petersen deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Til orientering.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Til orientering.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/20546
    34. Underskriftsbemyndigelse
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet skal tage stilling til, hvem der bemyndiges til at underskrive sammen med regionsrådets formand/næstformænd i sager om bl.a. køb og salg af fast ejendom.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ifølge regionslovens § 16 skal regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og optagelse af garantiforpligtelser underskrives af regionsrådets formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet.

    Regionsrådet har tidligere bemyndiget regionsdirektør Jane Kraglund, økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen, regnskabschef Johan Meyer og vicedirektør Lene Borregaard til at underskrive sammen med regionsrådets formand/næstformænd.

    Det indstilles, at regionsrådet også giver formel underskriftsbemyndigelse til koncerndirektør Rikke Vestergaard.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til at underskrive sammen med regionsrådets formand/næstformænd.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 14/15739
    35. Udgiftsgodtgørelse til medlemmer af patientinddragelsesudvalget
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås, at der gives adgang til at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af patientinddragelsesudvalget i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark har i medfør af sundhedslovens § 204, stk. 3, nedsat et patientinddragelsesudvalg. Medlemmerne af patientinddragelsesudvalget udpeges af patient- og pårørendeorganisationer, og udvalget skal inddrages i sundhedskoordinationsudvalgets og praksisplanudvalgets drøftelser.

    Der har ikke tidligere været det nødvendige lovmæssige grundlag for at godtgøre medlemmerne i udvalget de udgifter, de har haft i forbindelse med mødedeltagelsen. Sundhedsloven er imidlertid blevet ændret, så medlemmerne af patientinddragelsesudvalget fra 1. juli 2016 kan få dækket deres udgifter i forbindelse med møderne, hvis regionsrådet beslutter det.

    Det foreslås derfor, jf. sundhedslovens § 204, stk. 4, at medlemmerne af patientinddragelsesudvalget ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf.

    Medlemmerne af udvalget vil ikke være forpligtede til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse, der tilkommer de pågældende.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At medlemmer af patientinddragelsesudvalget ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 15-06-2016
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Pia Tørving, Bo Libergren, Karsten Uno Petersen og Vibeke Syppli Enrum deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.


    Sagsnr. 07/17463
    36. Udpegning af ny suppleant til INTERREG 4A Udvalget
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet skal udpege én ny suppleant som repræsentant for Kommunekontaktrådet Syddanmark (KKR) til INTERREG 4A Udvalget.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark på dansk side og Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel, Stadt Flensburg og Stadt Neumünster på tysk side gennemfører i fællesskab programmet ”INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.” i perioden 2007-2013.

    For programmet er der nedsat et kombineret overvågnings- og styringsudvalg kaldet INTERREG 4A Udvalget. I løbet af programperioden har INTERREG 4A Udvalget bevilget programmets samlede tilskudsmidler på 320 mio. kr. til 73 dansk-tyske projekter. Selvom programperioden officielt udløber i 2013, fortsætter medlemmernes og suppleanternes hverv frem til, at programmet er endeligt afrapporteret i 2017.

    Med henblik på programafslutningen vil INTERREG 4A Udvalgets primære opgaver bestå i overvågning af afsluttende aktiviteter og resultater samt behandling af programmets endelige afrapportering til EU-Kommissionen. Der forventes at blive afholdt maksimalt ét årligt møde. Møderne afholdes skiftevis på dansk og tyske side og simultantolkes.

    INTERREG-Udvalget består af 27 medlemmer, som repræsenterer de programbærende parter samt regionale repræsentanter for kommuner, erhvervspolitik, miljø, uddannelse, beskæftigelse, det danske og tyske mindretal, nationalstaterne og forvaltningsmyndigheden. Derudover har EU-Kommissionen en observatørplads i udvalget.

    Regionsrådet skal udpege én ny suppleant fra Kommunekontaktrådet Syddanmark som følge af Tønders borgmester Laurids Rudebecks død.

    Kommunekontaktrådet Syddanmark indstiller som ny suppleant:

    • Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune

    Efter § 23 i bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond udpeges de danske medlemmer af udvalget af de regioner, som er omfattet af programmet. I nærværende program udpeges de danske medlemmer således af Region Syddanmark efter aftale med Erhvervsstyrelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regionsrådet udpeger én ny suppleant for Kommunekontaktrådet Syddanmark.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt. Regionsrådet udpegede Henrik Frandsen som ny suppleant til INTERREG 4A Udvalget.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr.  
    37. LUKKET - udbud
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    38. LUKKET - strategi
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    39. LUKKET - køb
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 16/23154
    40. Indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Mikkel Andersen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indkaldelse af stedfortræder for regionsrådsmedlem Mikkel Andersen, der forventer at være fraværende i en forventet periode på over en måned.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådsmedlem Mikkel Andersen, Enhedslisten, har meddelt, at han vil være fraværende i en forventet periode på over en måned af helbredsmæssige og arbejdsrelaterede årsager.

    Ifølge reglerne i den kommunale styrelseslov § 15, stk. 2 indkaldes der stedfortræder, hvis et medlem er forhindret i at varetage sit regionale hverv af f.eks. helbredsmæssige og arbejdsrelaterede årsager i en periode af mindst en måneds varighed. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

    Mikkel Andersen er af regionrådet udpeget til at være medlem af psykiatri- og socialudvalget.

    Ifølge § 28, stk. 2 i styrelsesloven kan gruppen bestemme, om der skal indsættes en anden i udvalget.

    Gruppen har meddelt, at såfremt anmodningen fra Mikkel Andersen imødekommes, besættes pladsen af Vibeke Syppli Enrum. Det gælder også pladserne i psykiatrisk dialogforum og kontaktforum for handicap.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regionsrådet godkender, at betingelserne for at indkalde stedfortræder for regionsrådsmedlem Mikkel Andersen er til stede.

    At 1. stedfortræder på Enhedslistens kandidatliste, Andreas Lund Andersen indkaldes som stedfortræder for Mikkel Andersen, så længe han er forhindret i at varetage sit regionale hverv af helbredsmæssige og arbejdsrelaterede årsager.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-06-2016
     

    Indstillingen tiltrådt.

    Preben Friis-Hauge, Poul Sækmose, Jørn Lehmann Petersen, Karsten Uno Petersen og Mikkel Andersen deltog ikke i sagens behandling. Susanne Linnet, Knud Erik Langhoff, Vibeke Hejnfelt, Ole Finnerup Larsen og John Littau deltog som stedfortrædere.

     


    Siden er sidst opdateret 28-06-2016.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |