Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - Referat - 27. oktober 2014

Mødedato
27-10-2014 kl. 15:00 - 18:00

Mødested
Regionsrådssalen

Deltagere
  • Carl Holst, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Thies Mathiasen, O
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Jørn Lehmann Petersen, A
  • Pia Tørving, A
  • Bente Gertz, A
  • Poul Andersen, A
  • Pierre Topaz, A
  • William Jensen, A
  • Simon Hempel-Jørgensen, A
  • Meho Selman, A
  • Peter Christensen, A
  • Andrea Terp, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • Lasse Krull, C
  • John Lohff, C
  • Poul Sækmose, C
  • Karsten Hønge, F
  • Ida Damborg, F
  • Marianne Mørk Mathiesen, I
  • Niels Erik Søndergaard, O
  • Susanne Eilersen, O
  • Holger Gorm Petersen, løsgænger
  • Peter Kofod Poulsen, O
  • Stephanie Lose, V
  • Bo Libergren, V
  • Preben Jensen, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Sonny Berthold, V
  • Carsten Abild, V
  • Thyge Nielsen, V
  • Mette Bossen Linnet, V
  • Tage Petersen, V
  • Hans Philip Tietje, V
  • Peder Hvejsel, V
  • Ulrik Sand Larsen, V
  • Herdis Hanghøi, V
  • Jens Møller, V
  • Vibeke Syppli Enrum, Ø
  • Mikkel Andersen, Ø

  • Afbud

    Luk alle punkter Referat


    1. Temadrøftelse - Smart administration
    2. Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI)
    3. Byggeprogram for Fase 2 af kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    4. Idéoplæg om flytning af Terapien på Kolding Sygehus
    5. Region Syddanmarks Forskningspulje 2014 - Indstilling af projekter
    6. Status på etablering af forsknings- og udviklingsfunktion inden for rehabilitering og palliation
    7. VKA-behandling (Vitamin K-Antagonist)
    8. Retningslinjer for sygehusbehandling i EU/EØS
    9. Nye retningslinjer for feriedialyse
    10. Shared Care Platformen
    11. Strategi for inddragelse af frivillige i Region Syddanmark
    12. Partnerskabsaftale om forebyggelse af tvang
    13. Revision af patient- og pårørendepolitik for Psykiatrien i Region Syddanmark
    14. Helhedsplan for Kingstrup
    15. Satspuljeansøgninger til puljen 2014-2017
    16. Årsrapport 2013 Region Syddanmarks Klimastrategi
    17. Orientering fra Vækstforum
    18. Indstillinger fra Vækstforum
    19. Opfølgning på sygefravær i Region Syddanmark januar-august 2014
    20. Sag efter anmodning fra Enhedslistens gruppe i regionsrådet
    21. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Center for Kommunikation og Hjælpemidler og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning
    22. LUKKET PUNKT: Konstituering af regionsdirektør


    Sagsnr. 14/25585
    1. Temadrøftelse - Smart administration
    fold dette punkt ind Resume

    I regi af projektet Smart Vækst og Velfærd er det besluttet at tage projektets syv spor op som politiske temadrøftelser i regionsrådet. Det første spor, der tages op, er Smart Administration.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet igangsatte på mødet den 25. august 2014 projektet Smart Vækst og Velfærd. Projektet skal medvirke til at skabe bedre velfærd for færre penge ved at udvikle og anvende nye og smartere løsninger indenfor regionens opgaveområder.

    Det blev besluttet, at hvert af projektets syv spor tages op som temadrøftelser med henblik på at drøfte de politiske sigtelinjer i hvert spor. Det første spor, som tages op, er Smart Administration.

    Smart Administration handler om at sikre en effektiv administrativ organisering af regionens virksomhed, samt sikring af de fornødne specialkompetencer til understøttelse af regionens operationelle kerneopgaver. Effektiv administration beror ligeledes på udnyttelse af især IT-teknologiske muligheder for at effektivisere regionens arbejdsprocesser.

    Regionsrådets drøftelse indledes af et kort oplæg.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Punktet blev drøftet. De faldne bemærkninger indgår i det videre arbejde med Smart Administration i Region Syddanmark.


    Sagsnr. 14/22924
    2. Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI)
    fold dette punkt ind Resume

    Det foreslås, at Region Syddanmark tilslutter sig Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

    Rent økonomisk forekommer medlemskabet af Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb uden betaling, men forudsætter fagspecifik samt ledelsesmæssig deltagelse i etablerede arbejdsgrupper.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmarks store indkøbsvolumen kan medvirke til at stille en række enslydende miljøkrav og dermed påvirke markedet, så der skabes øget efterspørgslen på grønne løsninger.

    Det er muligt via Partnerskabet for Grønne Indkøb. Partnerskabet er et forpligtende samarbejde mellem offentlige organisationer om formulering og konkret målopfyldelse for at fremme en grøn omstilling af markedet.

    Medlemmerne i partnerskabet er forpligtede til:

    • At have en grøn indkøbspolitik til at nå miljømæssige mål på udvalgte områder.
    • At overholde de fastsatte mål i Partnerskabet.
    • At skabe positiv debat om offentlige grønne indkøb, bl.a. ved formidling er vores erfaringer.

    Partnerskabet er åbent for alle offentlige institutioner, som ønsker at styrke de grønne indkøb. Medlemmerne i partnerskabet mødes hvert år for at justere og opstille nye mål.

    For at styrke indsatsen med at nedbringe miljøfremmede og hormonforstyrrende stoffer ved indkøb, indstilles det, at Region Syddanmark tilslutter sig Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

    Økonomi

    Rent økonomisk forekommer medlemskabet af Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb uden betaling, men forudsætter fagspecifik samt ledelsesmæssig deltagelse i etablerede arbejdsgrupper. Der er tale om et begrænset antal møder om året for de enkelte arbejdsgrupper.

    Partnerskabsmålene ligger inden for Region Syddanmarks egne mål og skønnes ikke at medføre væsentlige økonomiske meromkostninger. Der forventes en vis synergi i form af udveksling af viden og erfaring.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At Region Syddanmark tilslutter sig Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt med 40 stemmer for og 1 imod (Holger Gorm Petersen).


    Sagsnr. 12/5387
    3. Byggeprogram for Fase 2 af kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Udbygningen af akutsygehuset i Aabenraa er planlagt til at foregå i to faser. Fase 1 er færdigbygget og ved at blive taget i brug. Byggeprogrammet for Fase 2 forelægges hermed til regionsrådets godkendelse som grundlag for udarbejdelse af projektforslag.

    Etableringen af Fase 2 medfører primært en ny sengebygning, som også skal indeholde ambulatorier mv. Med byggeprogrammet følger et change request katalog samt justering af rådighedsbeløb mellem overslagsår til godkendelse.    

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Udbygningen af akutsygehuset i Aabenraa er planlagt til at foregå i to faser. Fase 1 er netop ved at blive afsluttet og ibrugtaget, mens planlægningen af Fase 2 er startet op.

    Regionsrådet udpegede den 25. november 2013 vinderen af projektkonkurrencen for udbygningen af akutsygehuset i Fase 2. På baggrund heraf meddelte regionsrådet den 24. marts 2014 en bevilling til rådgivning, og der er i august 2014 indgået kontrakt med totalrådgiveren. Regionsrådet har i første halvår af 2014 godkendt at fremrykke mindre delprojekter af Fase 2 til udførelse i 2014, herunder restaurant og foyer, kunst og design, parkeringspladser og garderober.

    Der foreligger nu et samlet byggeprogram for udbygningen i Fase 2, som indstilles til regionsrådets godkendelse som grundlag for udarbejdelse af projektforslag. Byggeprogrammet indeholder en beskrivelse af projektindholdet bestående af både nybyggeri og ombygning. Projektet omfatter et nettoareal på 16.041 m² og et bruttoareal på 30.884 m², hvilket betyder, at projektet overholder ekspertpanelets forudsætning om en brutto/nettofaktor på 2. Bruttoarealet fordeler sig på 21.020 m² nybygning, 8.992 m² ombygning og 872 m² indretning af råhus, der er udført under Fase 1.

    Nybyggeriet indeholder primært en sengebygning med plejeenheder og standard- og specialambulatorier. Desuden nybygges en intensivafdeling, en del af laboratoriecenteret, kontor- og mødefaciliteter, servicefunktioner (sengehåndtering, portør og rengøring og væskedepot) og kapel.  

    Der ombygges i eksisterende sygehus til følgende funktioner: Plejeenheder og standard- og specialambulatorier til kredsløbscenteret, operations- og opvågningsafsnittet, en del af laboratoriecenteret, apotek, kontorområde til sygehusledelsen og et auditorium.  

    Det bemærkes, at etableringen af sektionsstuer er udgået af byggeprogrammet (i forhold til konkurrenceprogrammet, godkendt af regionsrådet den 17. december 2012), idet udviklingen i antallet af obduktioner – bortset fra foster-/spædbørnsobduktioner – generelt har været faldende i mange år. Sygehus Sønderjylland vil bruge stuerne i Sønderborg frem til 2020, hvorefter der ikke vil være sektionsstuer på Sygehus Sønderjylland. Funktionen vil kunne udføres på andre sygehuse i regionen.  

    Det bemærkes endvidere, at der ifølge byggeprogrammet arbejdes på at finde en løsning på heliport, hvor de mindre akutlægehelikoptere kan lande, men ikke forsvarets store redningshelikoptere. Det er ikke muligt at opfylde kravene til de store redningshelikoptere på sygehusgrunden.

    Økonomien for byggeprogrammet, som dækker hele Fase 2, herunder også de mindre fremrykkede delprojekter, holder sig inden for rammen til Fase 2 på 701,5 mio. kr.

    Budgetoverslag. Beløb i 1.000 kr.

    Grundudgifter

    30.450

    Håndværkerudgifter

    396.136

    It, apparatur og udstyr

    142.089

    Kunst

    3.006

    Omkostninger

    98.499

    Vejrligsforanstaltninger

    4.253

    Uforudseelige udgifter

    27.075

    I alt

    701.508

    Indeks: 2013=106,55; 2014=107,4; 2015 og fremefter=108,8.

    Budgetoverslaget fordeler sig på overslagsår, som følger:

    Overslagsår

    Beløb i 1.000 kr.

    2013 (forbrug)

    1.264

    2014

    16.000

    2015

    19.000

    2016

    5.000

    2017

    159.000

    2018

    249.000

    2019

    250.000

    2020

    2.244

    I alt

    701.508

    Indeks: 2013=106,55; 2014=107,4; 2015 og fremefter=108,8.

    Udover rammen på 701,5 mio. kr. er der reserveret ekstra reserver til Fase 2. Der er afsat en risikopulje på 37,2 mio. kr., som endnu er udisponeret. Desuden er der udarbejdet ”change request”, som er et prioriteret katalog over umiddelbare projekttilpasninger, der kan gennemføres løbende, hvis der opstår budgetproblemer.

    Change request kataloget beløber sig til i alt 47,9 mio. kr. og dækker projektforslagsfasen. Kataloget vil blive bearbejdet yderligere i næste fase, og derpå forelagt regionsrådet i forbindelse med godkendelse af projektforslaget. Som det fremgår af styringsmanualen, godkendt af regionsrådet den 20. januar 2014, skal risikopuljen og change request kataloget godkendes af regionsrådet, og det er regionsrådet, der beslutter, hvorvidt punkter i change request kataloget skal indfries eller ej, og om der skal udbetales midler fra risikopuljen.   

    Der var i konkurrenceprogrammet afsat en ekstra reserve i form af disponible arealer, som kunne bringes i anvendelse under projekteringen af Fase 2. De disponible arealer er udgået af byggeprogrammet som en besparelse.

    I forbindelse med byggeprogrammet for Fase 1 blev der udarbejdet en række driftskoncepter, hvoraf nogle (logistik, plejeprincip og kontor) er revideret i forbindelse med byggeprogrammet for Fase 2. Bilag til byggeprogrammet er ikke vedlagt dagsordenspunktet med undtagelse af change request kataloget.

    I forhold til regionens udbetalingsanmodning for kvalitetsfondsprojektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, godkendt af regionsrådet den 24. september 2012, er arealsammensætningen ændret. I udbetalingsanmodningen indeholdt det samlede projekt et bruttoareal på 38.823 m² nybyggeri og 17.067 m² ombygning (brutto). Byggeprogrammet for Fase 2 sammenlagt med Fase 1 indeholder et bruttoareal på 41.059 m² nybyggeri og 10.440 m² ombygning (brutto). Kvalitetsfondsprojektet indeholder således mere nybyggeri og mindre ombygning end oprindeligt forudsat.

    Bearbejdningen af projektet har ført til en bedre logistikmæssig løsning og har skabt mulighed for en mere ekstensiv anvendelse af eksisterende sygehus. Det betyder, at et større areal i det eksisterende sygehus kan anvendes uden ombygninger, hvilket medfører en besparelse, der giver økonomisk mulighed for et større nybyggeri. Ændringerne vil senere blive forelagt regionsrådet i en faseskiftrapportering, som efterfølgende skal sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

    Tidsplanen for Fase 2, som regionsrådet godkendte sammen med konkurrenceprogrammet, følges fortsat. Efter regionsrådets godkendelse af byggeprogrammet udarbejdes dispositions-/projektforslag, som forelægges for regionsrådet inden sommerferien 2015.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At byggeprogrammet for Fase 2 af kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa, herunder change request kataloget, godkendes.

    At fordelingen af rådighedsbeløbene til Fase 2 mellem år justeres, jf. tabel i sagsfremstillingen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 18-09-2014

    Afbud: Sonny Berthold.

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 13/9332
    4. Idéoplæg om flytning af Terapien på Kolding Sygehus
    fold dette punkt ind Resume

    I masterplanen for Kolding Sygehus forudsættes det, at terapifunktionen samles. Der foreligger nu idéoplæg til, hvordan dette kan ske.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet godkendte den 27. maj 2013 masterplan for Sygehus Lillebælt. Af planen fremgår det, at Terapien skal samles og flyttes til de lokaler, som i dag anvendes af psykiatrien. Terapien omfatter:

    • Fysioterapi.
    • Ergoterapi.
    • Kontor – og personalefunktioner.
    • Hjælpemiddeldepot (er ikke omfattet af dette idéoplæg).

    Med den nye placering opnås:  

    • At alle Terapiens ambulante funktioner samles.
    • At Terapiens krav om nærhed til Hjertemedicinsk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling imødekommes med henblik på, at et tæt samarbejde kan opfyldes.
    • At Terapien får egen indgang med mulighed for at etablere en patientvenlig ud- og tilbagelevering af hjælpemidler.

    Der er nu udarbejdet idéoplæg om flytning af Terapien på Kolding Sygehus. Projektet skal gennemføres i 3. og 4. kvartal 2014 med henblik på ibrugtagning ultimo 2014.

    Begrundelsen for projektet er, at de arealer, som terapien i dag anvender, skal inddrages i etableringen af ny hovedindgang og forhal. I stedet samles Terapien i blok 11, hvor psykiatrien har frigivet arealer mod at kunne anvende de nye træningsfaciliteter i det omfang, de er ledige. Da der ikke er plads til hele Terapien i Blok 11 før Psykiatriens endelige udflytning i 2017, vil der være en midlertidig placering af Ergoterapien i Blok 40. Dette vil være forbundet med nogle få flytteomkostninger, som også er en del af dette idéoplæg.  

    Den permanente indflytning af Ergoterapien i Blok 11 vil være en del af den samlede renovering inden for Kvalitetsfondsprojektet.

    Projektet ønskes gennemført i 2. halvår 2014, så de nye terapilokaler kan tages i anvendelse ultimo 2014.

    Det skønnes, at flytningen af Terapien vil koste 2,5 mio. kr. hvoraf de 2,4 mio. kr. er udgifter til håndværkere.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At idéoplægget for flytning af Terapien godkendes.

    At der bevilges 2,5 mio. kr. (index 133,1) til gennemførelse af projektet.

    At der afsættes et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projektet, som finansieret inden for den ramme, som er afsat til gennemførelse af masterplanen.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultat.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 18-09-2014

    Afbud: Sonny Berthold.

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/35306
    5. Region Syddanmarks Forskningspulje 2014 - Indstilling af projekter
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmarks forskningspulje har været i opslag for første gang med ny struktur og forskningsindsatsområder. Der indkom 48 ansøgninger for 37,8 mio. kr. Der er fundet 15 støtteegnede ansøgninger for i alt 9,2 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet vedtog på mødet den 16. december 2013 en ny puljestruktur for Region Syddanmarks Forskningspulje.

    Den nye puljestruktur skal styrke forskning på tværs af sygehuse og sektorer inden for helt nye forskningsindsatsområder, og via en ny ambitiøs tilgang til samarbejde om forskning.

    Puljen har været i opslag for første gang. Der indkom 33 ansøgninger inden for forskningsindsatsområder, heraf 5 ansøgninger inden for puljens nye særlige kategori for støtte af større strategiske forskningsmiljøer. Desuden indkom 15 ansøgninger inden for den frie forskning. I alt er ansøgt om støtte for 37,8 mio. kr.

    Ansøgningerne er vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under det regionale strategiske forskningsråd samt af forskere fra Region Midtjylland i en ekstern bedømmelsesproces.

    De 5 ansøgninger der omhandler den særlige kategori til støtte af større strategiske forskningsmiljøer, er i en forlænget vurderingsproces inkluderende interview af udvalgte ansøgere og opfølgning. Det betyder, at disse ansøgninger ikke er omfattet af indeværende indstilling, men indstilles på regionsrådets næste møde.

    Det regionale strategiske forskningsråd fandt 9 støtteegnede forskningsprojekter inden for forskningsindsatsområderne og 6 inden for den frie forskning, som alle opfylder krav om samarbejde, høj kvalitet og relevans. Alt i alt indstilles støtte for 9,2 mio. kr. Det indstilles desuden, at det resterende beløb på 800.000 kr. overføres til puljens næste opslag primo 2015.

    Om den nye struktur for Region Syddanmarks Forskningspulje

    Der er i puljen afsat:

    • 5 mio. kr. til etablering af større strategiske forskningsmiljøer inden for indsatsområderne.
    • 5 mio. kr. til tværgående forskningsprojekter inden for indsatsområderne.
    • 5 mio. kr. til den frie tværgående forskning.

    Der er dog i puljestrukturen indlagt den mulighed, at midlerne kan flyttes mellem puljerne, således at de altid kan målrettes den bedste og mest relevante forskning. 

    Patientforløb er det nye gennemgående indsatsområde, og herunder støttes der tværgående forskning inden for:

    • Organisering af sundhedsvæsenet. Forskning i optimering af sundhedsvæsenet og dets ydelser.
    • Evidensbaseret diagnostik: Forskning i nye og mere specifikke og effektive diagnostiske metoder.
    • Minimal intervention. Forskning i udvikling af bedre og mere skånsomme behandlinger.
    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At støtte af 15 tværgående projekter fra Region Syddanmarks Forskningspulje 2014 for i alt 9,2 mio. kr.

    At det resterende beløb på 800.000 kr. overføres til nyt opslag primo 2015.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-09-2014

    Poul-Erik Svendsen deltog ikke i punktets behandling.

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 12/23336
    6. Status på etablering af forsknings- og udviklingsfunktion inden for rehabilitering og palliation
    fold dette punkt ind Resume

    Der forelægges status på etablering af en forsknings- og udviklingsfunktion inden for rehabilitering og palliation, som en del af et samlet Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Som led i etablering af den nye funktion overtog Region Syddanmark i 2013 en driftsherrefunktion for Rehabiliteringscenter Dallund, og regionen forlængede i den forbindelse et lejemål af Dallund Slot for perioden 2013-2015. Med organiseringen af den nye forskningsfunktion lægges der op til at lejemålet i Dallund ikke forlænges udover 2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    På møde den 12. december 2012 godkendte regionsrådet, at Region Syddanmark fra 2013 overtog driftsherrefunktionen for Rehabiliteringscenter Dallund fra Kræftens Bekæmpelse med det formål at omdanne centret til en forsknings- og udviklingsfunktion inden for rehabilitering og palliation.

    Dette skete som led i den nationale Kræftplan III, hvor det blev aftalt, at Rehabiliteringscenter Dallund, der er placeret på Dallund Slot i Søndersø, og Palliativt Videnscenter (PAVI) skal omdannes til et samlet Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Der blev på finansloven for 2011 og 2012 afsat årligt 19 mio. kr. til centret.

    Videnscentret bygges op omkring to hovedfunktioner:

    • En forsknings- og udviklingsfunktion, hvor Region Syddanmark i regi af Odense Universitetshospital (OUH) er driftsherre.
    • En formidlings- og dokumentationsfunktion, hvor Syddansk Universitet (SDU) er driftsherre.

    På møde den 2. april 2013 godkendte regionsrådet en forlængelse af lejemålet på Dallund Slot i Søndersø for perioden 2013-2015, som skulle sikre behørig tid til udvikling af det nye center. Der blev lagt op til, at der inden 2015 gøres status på forsknings- og udviklingsfunktionen, bl.a. med det formål at tage stilling til eventuel behov for yderligere forlængelse af lejemålet, også af hensyn til at sikre en afklaring hos fonden, som ejer Dallund Slot.

     

    Status på forsknings- og udviklingsfunktion og brug af Dallund
    Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har nedsat en rådgivende styregruppe, som skal medvirke til at etablere centeret samt sikre den nødvendige fremdrift i centrets arbejde. Styregruppens anbefalinger til en kommende organisering er beskrevet nærmere i bilag.

    I forhold til transformation af Rehabiliteringscenter Dallund til en forsknings- og udviklingsfunktion, herunder spørgsmålet om fortsættelse af funktionen på Dallund Slot, har man i styregruppen gjort sig følgende overvejelser.

    Rehabiliteringscenter Dallund har spillet en betydelig rolle i forhold til at sætte fokus på kræftrehabilitering, men med den nye funktion skal der ske en transformation fra en overvejende behandlingsinstitution til en mere målrettet forsknings- og udviklingsinstitution, der kan komme en bredere målgruppe til gavn, og skabe ny viden for de aktører, der er involveret i rehabilitering og palliation i kommuner og regioner.

    Fremadrettet skal alle tilbud være baseret på forskningsprotokoller, således at der kan genereres ny viden inden for feltet, og tilbuddene vil kunne bestå af såvel ambulante rehabiliteringstilbud som behovsbaseret internatophold. Der er i stigende grad blevet lagt vægt på at rehabilitering efter en kræftsygdom mest hensigtsmæssigt sker via tilbud i patientens nærmiljø i forhold til at kunne mestre at vende tilbage til livet efter endt sygdom. Dette taler for at forskning især knyttes op på ambulante tilbud i samarbejde med kommuner og regioner.

    Rammerne omkring Dallund er smukke og indbyder til ro og refleksion, men på grund af manglende adgang til elevatorer eller andre hjælpemidler har tilbuddet på Dallund været målrettet selvhjulpne ressourcestærke kræftpatienter. Desuden er driftsomkostningerne til slottet er relativt høje. Der betales årligt 1,3 mio. kr. i husleje.

    I den nye forskningsmæssige sammenhæng vurderes det derfor samlet, at midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt samt være til gavn for en større patientgruppe, herunder også patienter med mere komplekse behov for rehabilitering, hvis funktionen ikke er knyttet op på en fast matrikel.

    På den baggrund anbefales at lejemålet af Dallund Slot ikke forlænges udover 2015.

    I forhold til rehabilitering via internatophold mangler der evidensbaseret forskning som viser, at et ophold har større effekt i forhold til de ekstra midler, der anvendes til at drive internatophold. Videnscentret får derfor bl.a. til opgave indledningsvis at undersøge evidens, og såfremt der ikke kan påvises en større effekt, anbefales det, at ressourcerne i stedet udelukkende anvendes på ambulante projekter.

    Dallund er ikke egnet til at gennemføre disse protokollerede internatkurser, da patienterne her skal være selvhjulpne, hvilket ville indsnævre målgruppen for forskningsforsøgene. Der er derfor behov for nye midlertidige handicapvenlige lokaler til formålet. Det anbefales her at gøre brug af Ringe Sygehus, idet sygehuset vurderes at have de nødvendige faciliteter i forhold til handicapvenlige lokaler, forplejning mv. Samtidig vil der kunne indgås aftale om vagtberedskab med OUHs øvrige funktioner på sygehuset, hvorved der frigives flere midler til Videnscentrets egentlige formål.

    Ringe Sygehus er solgt til det statslige ejendomsselskab Freja, som pr. 1. juni 2014 har overtaget bygningerne, men regionen har ret til at bruge og pligt til at drive bygningerne indtil slutningen af 2016, med mulighed for at aftale en forlængelse. Det betyder, at Videnscentret som minimum frem til slutningen af 2016 vil have mulighed for at undersøge om der kan påvises en evidensbaseret effekt af internatophold. Eventuelle udgifter til etablering/flytning af funktion til Ringe Sygehus vil skulle afholdes inden for budgetrammen til forskningsfunktionen. Disse udgifter forventes at være af begrænset omfang, forventeligt under 500.000 kr. Det vurderes, at der ikke er behov for bygningsmæssige ændringer.

    Det er planen, at tilbuddene på Dallund skal køre relativt uforandret videre frem til medio 2015, mens den mere videnskabelige organisation parallelt bliver forberedt. I løbet af foråret forventes der at blive færdiggjort en forskningsstrategi og fastlagt en tidsplan for prioritering og opstart af forskellige tilbud, såvel ex- som internattilbud. De forskellige forskningsprotokoller forventes således gradvist at blive opstartet i løbet af 2015.

     

    Reallokering af midler fra forskningsfunktion til formidlingsfunktionen
    Midlerne på finansloven er fordelt med 15 mio. kr. til forskningsdelen (Dallund) og 4 mio. kr. til formidlingsfunktionen (PAVI), hvilket svarer til PAVI’s oprindelige budget. Der er i styregruppen lagt op til at der bør overføres midler svarende til ca. 1,5 mio. kr. fra forskningsfunktionen til formidlingsfunktion på PAVI. Dette sker med henvisning til at PAVI får et nyt opgavesæt med formidling af rehabilitering og ikke kun palliation, og samtidig bliver formidlingsfunktionen i Dallund nedlagt, idet PAVI overtager opgaven. Denne omflytning vil forventeligt skulle aftales med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At forslag til organisationen af Videnscentret tages til efterretning.

    At lejemålet for Dallund Slot ikke forlænges udover 2015.

    At Ringe Sygehus kan anvendes som beskrevet til at gennemføre protokollerede forsøg med internatophold.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-09-2014

    Poul-Erik Svendsen deltog ikke i punktets behandling.

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt med 39 stemmer for og 2 imod (Enhedslisten).

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 09/16758
    7. VKA-behandling (Vitamin K-Antagonist)
    fold dette punkt ind Resume

    I forbindelse med indførelsen af telemedicinsk VKA-behandling skal der tages stilling til finansieringen af henholdsvis indkøb af måleapparater samt oplæring af patienterne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Der er politisk og faglig fokus på at benytte den teknologiske udvikling inden for telemedicinske løsninger til at understøtte den patient-/borgernære behandling.

    Telemedicinsk behandling er et af regionens store satsningsområder. Udgangspunktet er, at de telemedicinske løsninger skaber merværdi både med hensyn til behandlingskvalitet og effektivitet.

    Region Syddanmark har igangsat flere telemedicinske projekter, bl.a. i forhold til sårbehandling, KOL og diabetes. Derudover har regionen indført muligheden for telemedicinsk VKA-behandling.

     

    Telemedicinsk VKA-behandling er et konkret eksempel på velfærdsteknologi, der understøtter den kroniske patients mulighed for at leve et normalt og fleksibelt hverdagsliv med sin sygdom, sådan som det f.eks. er forankret i de politiske målsætninger i forslaget til den kommende sundhedsaftale.

    Arbejdsgruppen for telemedicinsk VKA-behandling anbefalede i deres rapport, at patienter, der sættes i Vitamin K-Antagonist (VKA) behandling, vurderes med henblik på egnethed til selvtestende eller selvstyret telemedicinsk VKA-behandling.

    At telemedicinsk VKA-behandling anbefales, begrundes med en forbedret kvalitet i behandlingen ved hyppigere kontroller af International Normaliseret Ratio (INR, udtryk for graden af nedsat størkningsevne eller ”blodfortynding”).

    Kontrol af INR på sygehuset eller hos praktiserende læge er imidlertid billigere rent økonomisk, idet apparaterne og teststrimlerne til selvtestende og selvstyret behandling er forholdsvis dyre, selvom der spares personale.

    Regionen har pr. 1. maj 2014 indgået en aftale med Roche Diagnostics A/S med henblik på indkøb af INR-apparater til brug ved telemedicinsk VKA-behandling.

    Sygehusene er blevet bedt om at vurdere, hvor mange nyopstartede patienter, de forventer i henholdsvis 2014 og 2015, og dermed hvor mange INR-apparater, der forventes indkøbt.

    De forventede udgifter til indkøb af INR-apparater fremgår af nedenstående tabel.

    2014

    2015

    OUH

    270.000

    900.000

    SVS

    360.000

    1.080.000

    SLB

    540.000

    1.080.000

    SHS

    72.000

    288.000

    I alt

    1.242.000

    3.348.000

    Da telemedicinsk behandling generelt er et mere patientvenligt og patientnært behandlingstilbud end fremmøder og kontroller på sygehuset forslås det, at sygehusenes udgifter til indkøb af INR-apparater dækkes af de centrale midler, som regionen har afsat til patientnære sundhedstilbud.

    Såfremt en patient skal overgå fra traditionel VKA-behandling til telemedicinsk VKA-behandling kræves det, at patienten oplæres i brugen af måleapparatet og brugen af det internetbaserede AK-system.

    De samlede udgifter i forbindelse med oplæring beregnet på baggrund af ovenstående forventninger til nyopstartede patienter fremgår af nedenstående tabel:

    2014

    2015

    OUH

    136.350

    454.500

    SVS

    181.800

    545.400

    SLB

    272.700

    545.400

    SHS

    36.360

    145.440

    I alt

    627.210

    1.690.740

    Det foreslås, at sygehusene kompenseres for de øgende udgifter til oplæring i forbindelse med telemedicinsk VKA-behandling, og at de derfor tildeles en bevilling for 2014 og 2015, jf. ovenstående. Bevillingerne foreslås finansieret af de midler, som regionen har afsat til patientnære sundhedstilbud.

    Med udgangen af såvel 2014 og 2015 foretages der en opfølgning på aktiviteten og en evt. justering af budgettet.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At sygehusenes udgifter til INR-apparater dækkes af midler afsat til patientnære sundhedstilbud.

    At sygehusene tildeles en bevilling jf. notatet til dækning af udgifter forbundet med oplæring af patienter til telemedicinsk VKA-behandling, og at bevillingerne finansieres af regionens midler til patientnære sundhedstilbud.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 16-09-2014

    Afbud fra: Preben Friis-Hauge.
    Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i punktets behandling.

    Indstilling tiltrådt.

    Marianne Mørk Mathiesen er imod indstillingen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt med 40 stemmer for. Marianne Mørk Mathiesen kunne ikke tiltræde indstillingen.


    Sagsnr. 13/16375
    8. Retningslinjer for sygehusbehandling i EU/EØS
    fold dette punkt ind Resume

    Sagen omhandler retningslinjer for sygehusbehandling i EU/EØS efter patientmobilitetsdirektivet.

    I punktet konkretiseres forslag til praksis i forbindelse med bevilling af refusion og behandling af ansøgning om forhåndsgodkendelse til behandling i EU/EØS.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Formålet med EU-direktivet er at sikre bevægelighed over landegrænserne i EU/EØS.

    Derfor er udgangspunktet, at der er adgang til at få refunderet svarende til, hvad samme eller lignende behandling ville koste i Danmark. Der er ikke adgang til refusion for behandlinger, som ikke er en del af det danske sundhedstilbud og udredning/behandling kræver en lægehenvisning, ligesom i Danmark.

    Det er naturligvis hensigten, at borgerne skal kunne vide, hvordan de er stillet, hvis de ønsker behandling i EU/EØS og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anbefaler derfor, at man altid søger forhåndsgodkendelse, selvom det ikke kræves ved den ikke-specialiserede behandling. Så får man hurtigt svar på, om man kan forvente refusion for udgiften til den ønskede behandling – samt hvilken refusion, man kan forvente at modtage fra regionen.

    Behandlinger, der kræver forhåndsgodkendelse
    I visse tilfælde skal patienten søge regionen om en forhåndsgodkendelse. De behandlinger, hvor det kræves, er nærmere offentliggjort af Sundhedsstyrelsen til: specialiseret behandling, som er nævnt i specialevejledningerne, samt behandlinger, der kræver indlæggelse mindst en nat.

    Specialevejledningerne beskriver, hvilke sygehuse der foretager specialiseret behandling. Specialiseret behandling er enten højtspecialiseret behandling, som typisk er placeret 1-3 steder i landet eller behandling på regionsfunktion, der typisk er placeret 1-3 steder i hver region.

    Behandlingerne, som kræver forhåndsgodkendelse, skal opfylde et af nedenstående kriterier:

    • Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
    • Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
    • Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

    Den nuværende praksis, hvor der gives afslag på refusion for sygehusbehandling i udlandet, hvis der kunne gives et rettidigt tilbud i Danmark, sikrer potentielt størst mulig aktivitet på afdelingerne i regionen. Nuværende praksis for behandling af forhåndsansøgninger eller anmodninger om refusion kan illustreres i nedenstående figur.

      

     

     

    Ambulant behandling

     

    Indlæggelse i DK

    (mindst 1 nat)

     

     

    Specialiseret

    Behandling

    (højtspecialiseret eller regionsfunktion)

     

    Afslag

     

    Konkrete sager f.eks.:

     Kompliceret knælidelse

    Kompliceret tarmsygdom

    Strålebehandling:

    - prostatakræft

    - hudkræft

     

    Afslag

     

     

     

    Hovedfunktions-niveau

     

    Godkendelse

     

    Grå stær

    Koloskopi

    Ekg-måling

     

    Afslag

     

     

    Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med et sygehus i Flensborg om strålebehandling af brystkræftpatienter (regionsfunktion). Patienterne henvises i praksis fra Sygehus Sønderjylland efter patientens ønske til behandlingen i Tyskland som alternativ til behandling på Odense Universitetshospital. Denne samarbejdsaftale udløber med udgangen af 2016.

    For at fastholde det faglige niveau på regionens sygehuse, gives der fortsat afslag på forhåndsgodkendelse/refusion for så vidt angår behandlinger på regionsfunktion samt på højtspecialiserede behandlinger, hvis behandlingen ud fra en konkret lægefaglig vurdering tilbydes rettidigt i Danmark.

    Behandlinger som i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for de enkelte lægefaglige specialer beskrives som behandling på hovedfunktionsniveau, og som kan foretages uden indlæggelse, giver som udgangspunkt direkte adgang til refusion.

    Da der stadig er modtaget et relativt begrænset antal ansøgninger (ultimo august 2014: 33 ansøgninger) er det ikke muligt at tegne et entydigt billede af, hvilke udredninger/behandlinger der ydes refusion for.

     

    Information og vejledning
    Patientvejlederne i Region Syddanmark vejleder konkret om reglerne. Patientvejlederne kan også bistå med, hvilke informationer der skal indsendes i forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse/refusion.

    På Region Syddanmarks hjemmeside findes også link til Patientombuddets information om behandling i EU/EØS. Se nærmere i bilag.

    Refusionsbeløbet
    Der kan refunderes svarende til udgifter til samme eller lignende behandling som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet. Der kan altså være en vis egenbetaling forbundet med en undersøgelse/behandling i udlandet uanset, at der ikke kræves forhåndsgodkendelse.

    I vedlagte bilag beskrives praksis, aktivitet og gældende regler for patienterne, hvis de vælger behandling i andet EU/EØS-land.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At Region Syddanmarks praksis vedrørende sygehusbehandling i EU/EØS godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-09-2014

    Udvalget indstiller til regionsrådet at Region Syddanmarks praksis vedrørende sygehusbehandling i EU/EØS godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/35750
    9. Nye retningslinjer for feriedialyse
    fold dette punkt ind Resume

    På baggrund af brev fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslås det, at regionen ændrer retningslinjerne for tilbud til patienter, som ønsker at modtage dialysebehandling i udlandet.

    Det indstilles, at borgerne som får dialysebehandling på private sygehuse/klinikker, i lighed med andre borgere som får sygehusbehandling i EU-/EØS-lande, selv skal lægge ud for behandlingen og søge om efterfølgende refusion, og at der ikke længere gives refusion for udgift til dialyse i forbindelse med rejser udenfor EU/EØS.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Man kan helt overordnet få planlagt dialyse i udlandet på tre måder:

    1. man kan bruge sit blå sygesikringskort og få dialyse på offentlig klinik i EU/EØS,
    2. man kan lægge ud for behandlingen på offentlig/privat klinik i EU/EØS og derefter søge regionen om refusion, svarende til hvad dialysebehandlingen ville have kostet i Danmark eller
    3. regionen kan henvise borgeren til udlandet.

    Regionerne i Danmark har haft en meget forskellig praksis for at give refusion for patienternes udgifter til dialysebehandling under ferie i udlandet.

    Regionsrådet i Region Syddanmark vedtog i november 2007 retningslinjer for harmonisering af feriedialyse for borgere fra Region Syddanmark, som modtog behandling på private klinikker i EU/EØS eller som modtog dialyse i forbindelse med ferie i lande udenfor EU/EØS. Baggrunden for harmoniseringen var en ensretning af de tidligere amters praksis.

    For at få en ensartet national praksis har Danske Regioner bedt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om vejledning om den gældende lovgivning. På baggrund af ministeriets besvarelse (bilag) sammenfattes patienternes retsstilling og det indstilles, at regionsrådet ændrer de tidligere vedtagne retningslinjer i overensstemmelse med dette.

    For dialysepatienters ferieophold inden for EU/EØS landene
    Der gælder samme regler som for al anden sygehusbehandling inden for EU/EØS landene, skitseret ved punkt 1 og 2 ovenfor.

    Punkt 1:
    Ved at vise det blå sygesikringskort (EU-forordning 883/04) kan dialysepatienten få behandling på samme vilkår som behandlerlandets egne borgere på offentlige sygehuse, klinikker m.v. Hvis borgeren medbringer det ’blå kort’ til behandlingen, vil man som udgangspunkt ikke skulle lægge ud for behandlingen, men der kan være en egenbetaling svarende til det pågældende lands borgere ville have. Accepterer sygehuset ikke det blå kort, vil man kunne lægge ud for behandlingen og modtage refusion efter hjemkomsten med bopælskommunens hjælp (bopælskommunen er rette myndighed vedr. refusionskrav via blå sygesikringskort). Dialysepatienten planlægger og arrangerer selv behandlingen med det udenlandske sygehus.

    Punkt 2:
    Dialysepatienter kan, under visse betingelser, modtage dialyse efter reglerne i patientmobilitetsdirektivet. Dialyse af kroniske, i øvrigt ukomplicerede voksne dialysepatienter, er behandling på hovedfunktionsniveau og kræver derfor ikke forhåndsgodkendelse fra regionen, før man tager af sted og modtager behandling. Modtager borgeren dialysebehandling på offentlig/privat sygehus - og ønsker refusion efter patientmobilitetsdirektivet, skal man altid selv lægge ud for behandlingen og kan efter hjemkomst få refusion svarende til, hvad samme eller lignende behandling ville koste i Danmark. Refusionen kan aldrig overstige de faktiske udgifter. Dialysepatienten planlægger og arrangerer selv behandlingen med det udenlandske sygehus.

    Regionens retningslinjer for refusion for udgifter til dialyse under ferieophold vedrører punkt 2. Det indstilles, at retningslinjerne nu justeres, så borgerne som har fået dialysebehandling på private sygehuse/klinikker ligestilles med øvrige patientgrupper, som får sygehusbehandling i EU-/EØS-lande, altid skal lægge ud for behandlingen. Efterfølgende kan borgeren søge regionen om refusion.

    Selvom dialyse ikke kræver forhåndsgodkendelse kan der dog søges om forhåndsgodkendelse hos regionen. Denne forhåndsgodkendelse dokumenterer, hvilket beløb Region Syddanmark efterfølgende refunderer i forbindelse med udgiften.

    Regionens mulighed for at henvise patienten til konkret sygehusbehandling i punkt 3 gælder også inden for EU/EØS, men har ikke været anvendt, på grund af de konkrete bestemmelser i punkt 1 og 2, der giver mulighed for refusion for udgifter til behandling på både offentlige og private sygehuse og da der altid er kapacitet til dialysebehandlingen i Danmark.

    For dialysepatienters dialyse på krydstogtskib:
    Ministeriet har i deres svar fastslået, at forordningen og direktivet også gælder for passagerer på de skibe, som sejler under et flag fra et EU/EØS land. Sejler skibet under et flag fra et 3. land er passagererne omfattet af reglerne gældende uden for EU/EØS.

    For dialysepatienters ferieophold udenfor EU/EØS landene:
    Regionsrådets vedtagne retningslinjer fra 2007 indeholder mulighed for at modtage refusion for udgifter til dialysebehandling udenfor EU/EØS, svarende til udgiften til behandlingen i Danmark. Denne mulighed har været benyttet begrænset, se nedenfor i afsnit om aktivitet efter nuværende praksis.

    Ifølge ministeriet er der alene hjemmel til at tilbyde dialyse udenfor EU/EØS efter sundhedslovens § 89, stk. 1, hvorefter regionen kan vælge at henvise en patient til udlandet. Der er efter bestemmelsen ingen pligt til henvisning. Regionen kan, parallelt med § 89 stk. 1, vælge at indgå (ad hoc) samarbejdsaftaler om dialysebehandling for en eller flere dansk sikrede patienter på konkrete klinikker efter sundhedslovens §§ 75/76. Ministeriet har bemærket, at hvis regionen vælger at tilbyde en behandling efter disse regler, så får patienten rettigheder med sig som vederlagsfri behandling og befordringsgodtgørelse svarende til hvad patienten ville have haft ret til mellem bopæl og normalt behandlingssted i Danmark.

    Hvis regionen ønsker at løse sin sygehusopgave ved at købe dialysekapacitet i udlandet (udenfor EU) er der ikke hjemmel til egenbetaling for patienterne, da sygehusbehandling efter sundhedsloven er vederlagsfri i modsætning til, hvis behandlingen sker efter EU-forordningen eller efter reglerne om refusion efter patientmobilitetsdirektivet. Regionen skal altså i dette tilfælde afholde alle udgifter i forbindelse med dialysebehandlingen og ikke kun svarende, til hvad behandlingen ville koste i Danmark.

    Denne model kræver videre, at sygehusafdelingen/regionen har en langt mere aktiv rolle i forbindelse med behandlingen: at indgå ad hoc aftaler med klinikker og arrangere det konkrete behandlingsforløb for patienten i forhold til den nuværende praksis, hvor patienten selv står for planlægning og for at undersøge ledig kapacitet på feriestedet.

    Patienter som ønsker behandling på et samarbejdssygehus efter reglerne om frit sygehusvalg har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse svarende til reglerne om befordring i forbindelse med frit sygehusvalg – i praksis befordringsgodtgørelse svarende til afstanden mellem bopæl og patientens normale dialysested i modsætning til EU-reglerne, hvorefter der ikke ydes befordringsgodtgørelse.

    Hvis regionen skal henvise patienter eller indgå sådanne (ad hoc) samarbejdsaftaler vil man skulle fastsætte serviceniveauet for området. Dette skal ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige regler bl.a. principperne for ligebehandling og saglighed. Der ville derfor også kunne være andre patientgrupper, som kan være berettiget til henvisning til behandling udenfor EU/EØS.

    Der er ikke noget entydigt billede af, om et tilbud om dialyse udenfor EU/EØS vil smitte af på andre patientgrupper – og som vil blive omfattet af principperne om ligebehandling, ligesom ingen kan forudsige fremtidige patientgruppers muligheder for at tage til udlandet og efterfølgende ansøge om dækning for udgifter.

    Under hensyn til ovenstående øgede rettigheder i forhold til rejser i EU/EØS og større opgaver for sygehusafdelingerne indstilles, som en fælles regional retningslinje, at alle regioner ligestiller tilbud om behandling med andre patientgrupper og ikke tilbyder dialysebehandling udenfor EU/EØS. Hermed ligestilles dialysepatienter med andre patientgrupper, der ønsker behandling udenfor EU/EØS og samtidig gøres vilkårene ens på tværs af landet.

     

    Aktivitet efter nuværende praksis
    Interessen for dialyse i forbindelse med ferieophold kan illustreres som nedenstående:

    Dialyserejser i alt

    Dialyserejser i EU

    Dialyserejser udenfor EU

    Antal patienter

    Udgifter

    (i 1.000 kr.)

    Heraf udgifter i EU (i 1.000 kr.)

    2012

    22

    10

    12

    20

    184

    65

    2013

    13

    9

    4

    11

    99

    67

    2014*

    9

    3

    6

    9

    68

    22

       *(til 11. august 2014)

    For refusion til dialyse i forbindelse med rejser udenfor EU, har der oftest været tale om rejser til Tyrkiet og Thailand.

    Implementering af nye retningslinjer
    Under hensyn til formidling af information om de ændrede – indskrænkede – muligheder for feriedialyse udenfor EU/EØS i forhold til den eksisterende praksis, hvor borgere kan have forudbestilt rejser i lang tid i forvejen for at sikre sig ledig dialysekapacitet på feriedestinationen, foreslås de nye retningslinjer at træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2015.

    Proces

    Administrationen indstillede, at retningslinjerne for dialyse i forbindelse med ferie ændres sådan,

    • at borgeren i lighed med øvrig sygehusbehandling på private klinikker i EU/EØS betaler for behandlingen og søger efterfølgende refusion,
    • at der ikke henvises til dialyse udenfor EU/EØS eller ydes refusion i forbindelse hermed,
    • at ændringerne træder i kraft med virkning fra rejser, som påbegyndes 1. januar 2015 eller derefter.

    Sundhedsudvalget behandlede sagen på møde den 23. september 2014. Udvalget besluttede, at indstille til regionsrådet, at nuværende praksis fortsætter. Udvalgets beslutning fremgår ligeledes nedenfor. Indstillingen er tilrettet i overensstemmelse med udvalgets beslutning.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At nuværende praksis fortsætter.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-09-2014

    Udvalget indstiller til regionsrådet, at nuværende praksis fortsætter.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 12/22182
    10. Shared Care Platformen
    fold dette punkt ind Resume

    Shared Care Platformen understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og bidrager til styrket patient- og borgerinddragelse.

    Med Shared Care Platformen digitaliseres aftaler om tværsektorielt samarbejde forankret i regionens patientforløbsprogrammer.

    Shared Care Platformen skal i 2014 og 2015 afprøves i stor skala for at tilvejebringe viden om platformes værdi i det tværsektorielle samarbejde og danne grundlag for beslutning om den videre drift og udvikling af Shared Care Platformen i regionen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Shared Care Platformen er en tværsektorielt kommunikationsplatform, der samler relevante data for tværsektorielle patientforløb fra sektorernes it-systemer, og hvor også patienten har adgang til egne data, og dermed har mulighed for at tage aktiv del i egen behandling.

    Shared Care Platformen er udviklet for at imødekomme klinikernes behov for tværsektoriel kommunikation, og fungerer som fælles platform for de kronisk syges komplekse behandlings- og rehabiliteringsforløb. Shared Care Platformen har til formål at understøtte den syddanske strategi for personer med kronisk sygdom og digitalisere aftaler om samarbejde forankret i de konkrete patientforløbsprogrammer. Platformen skal således opfylde behovet for en fælles tværsektoriel handleplan, fælles oversigt over patientens samlede forløb, patientens plan samt inddragelse af patienten i egen behandling.

    Shared Care Platformen er udviklet i samarbejde med IBM. I regionen varetager Syddansk Sundhedsinnovation den overordnede projektkoordinering for Shared Care Platformen.

    Shared Care Platformen er desuden skrevet ind i høringsudkast til Sundhedsaftalen 2015-2018 i forhold til strategiske udviklingsindsatser inden for telemedicin. Udviklingen af en elektronisk svangre- og vandrejournal, som anvendes i kommunikationen mellem almen praksis, fødested (læger og jordemødre) samt den gravide, fremhæves som et specifikt eksempel.

    Fra konceptudvikling til storskalaafprøvning
    Shared Care Platformen er udviklet som et generisk basissystem, der kan konfigureres og videreudvikles til at dække alle typer af patientforløb, hvor der er behov for en særlig koordineret indsats. Shared Care Platformen er konkret afprøvet på flere patientforløb, som hver især har bidraget til det generiske basissystem. Shared Care Platformen er i 2014 overgået fra konceptudviklingsfasen til etablering af storskalaafprøvning.

    Storskalaafprøvningen har til formål at tilvejebringe viden om Shared Care Platformens værdi for digitalisering af det tværsektorielle samarbejde. Denne viden er en forudsætning for at modne platformen og skabe grundlag for beslutning om overgang til drift.

    Storskalaafprøvningen omfatter to patientforløb; Hjerterehabilitering og Svangre- og vandrejournalen. De to patientforløb bidrager tilsammen til afprøvning af Shared Care Platformen i storskala, dels med volumen via Svangre- og vandrejournalen, dels med et komplekst tværsektorielt setup via Hjerterehabilitering.

    Storskalaafprøvningen for Hjerterehabilitering på OUH tilrettelægges således, at alle nye hjertepatienter på hjerteambulatoriet håndteres via Shared Care Platformen som kommunikationsredskab med kommuner og lægepraksis. Svendborg, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Langeland Kommuner anvender ligeledes platformen i deres opfølgning på patientforløbene. Desuden inddrages de praktiserende læger på samme måde med udgangspunkt i de fælles patientforløb. Storskalaafprøvningen for Hjerterehabilitering inddrager således både sygehus, kommune og praktiserende læge. Ca. 300 patientforløb vil indgå. Storskalaafprøvningen gennemføres fra september 2014 til januar 2015.

    Der samarbejdes med Sygehus Lillebælt om at igangsætte storskalaafprøvningen for Svangre – og vandrejournalen, hvor det endelige design for storskalaafprøvningen aktuelt planlægges. Den elektroniske Svangre- og vandrejournal er udviklet i samarbejde med en klinisk referencegruppe bestående af praktiserende læge, obstetrisk overlæge, ledende jordemoder samt den regionale koordinator på fødeplanen. Der er her stor opbakning fra de praktiserende læger for at indgå i afprøvningen. Der forsøges at tage udgangspunkt i samtlige graviditetsforløb i nogle enkelte lægepraksis og at ”følge dem” via Shared Care Platformen rundt til jordemoder og til fødeafdelingen igennem et forløb. Også denne storskalaafprøvning gennemføres fra aftaleindgåelse i september 2014 til april 2015 med udgangspunkt i indpasning i afdelingens øvrige drift og i forsøg på at kunne få afprøvet de forskellige kontakter i et helt svangreforløb i den 8 måneders periode.

    Succeskriterierne for storskalaafprøvningen er at afdække om patienter/borgere oplever at kunne tage aktiv del i deres behandling via adgang til data og funktioner i Shared Care Platformen og at afdække, om sundhedsprofessionelle oplever at Shared Care Platformen understøtter kommunikationen på tværs af sektorer og bidrager til et sammenhængende patientforløb. Evalueringen af storskalaafprøvningen forventes gennemført i samarbejde med Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) på OUH.

    Udvikling og afprøvning af Shared Care Platformen for andre patientforløb
    Udover storskalaafprøvning er der igangsat udviklingsforløb for følgende patientforløb: Shared Care Vestjylland (Psykiatri), Unge hjerneskadede, Kræftrehabilitering.

    Herudover er Shared Care Platformen i drift i projektet Fælles psykiatriindsats Haderslev og Integrated Care projektet med fokus på områderne stress, angst og depression (SAD) og den ældre medicinske patient (DÆMP).

    Ligeledes evalueres Shared Care Platformen i EU-projektet SmartCare. Som evalueringsmodel anvendes MAST (Model for Assessment of Telemedicine), som er udviklet med støtte fra EU af et internationalt forskerteam med danske ekspertiser i spidsen.

    Ovenstående udviklings- og evalueringsforløb er finansieret af særskilte projektmidler.

    Budget
    Budgettet for drift og storskalaafprøvning i 2014 – 2016 er:

    Mio. kr.

    2014

    2015

    2016

    Drift af Shared Care Platformen

    Teknisk drift af platformen ved IBM1)

    4,15

    4,15

    4,15

    Teknisk support, programmering, kvalitetssikring og test

    1,25

    1,25

    1,25

    Storskalaafprøvning

    Projektledelse
    (1,5 årsværk)

    0,7

    0,2

    Konfigurering

    0,2

    Evaluering

    0,4

    Total mio. kr.

    6,3

    6,0

    5,4

    1) Der er indgået en samarbejdsaftale med IBM om drift, vedligehold, support og licenser for Shared Care Platformen. Aftalen er fireårig og løber frem til marts 2016. Såfremt antallet af brugere overstiger 20.000 vil der være behov for yderligere bevilling.

    I Region Syddanmarks budget for 2014 og overslagsårene 2015-2017 er der på sundhedsområdet årligt afsat 6,3 mio. kr. til Shared Care Platformen. Midlerne stammer fra puljen til patientnære sundhedstilbud på 250 mio. kr., som indgik som et element i regeringens økonomiaftale med regionerne for 2014.

    Budgettet dækker udgifter til drift af platformen samt gennemførelse af storskalaafprøvningen. Resultatet af storskalaafprøvningen forventes at foreligge foråret 2015.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At udmønte rammen fra puljen til patientnære sundhedstilbud til Shared Care Platformen forankret i Syddansk Sundhedsinnovation på 6,3 mio. kr. i 2014, 6,0 mio. kr. i 2015 og 5,4 mio. kr. i 2016.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 16-09-2014

    Afbud fra: Preben Friis-Hauge.
    Jørn Lehmann Petersen deltog ikke i punktets behandling.

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/11531
    11. Strategi for inddragelse af frivillige i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet besluttede i efteråret 2013, at der skal udarbejdes en strategi for inddragelse af frivillige i Region Syddanmark. Strategien skal gælde sektorområderne social, psykiatri og somatik. Der er nu udarbejdet udkast til en egentlig frivillighedsstrategi for Region Syddanmark, som hermed forelægges med henblik på at sende strategien i høring.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet drøftede i oktober 2013, hvordan frivillige kræfter i højere grad kan inddrages i regionens borgernære driftsområder på psykiatriområdet, det somatiske område og i forhold til socialområdet.

    Som konklusion på debatten bad regionsrådet om, at der bliver udarbejdet et oplæg til en egentlig strategi for det frivillige område i Region Syddanmark.

    Som et led i udarbejdelsen af et udkast til strategien, har udkastet været drøftet i en række fora med brugerrepræsentation, herunder Sundhedsbrugerrådet. I Sundhedsbrugerrådets drøftelser blev der blandt andet lagt vægt på at de frivilliges forsikringsforhold skal være afklarede, og at der sker en grundig rekruttering af frivillige.

    Forslaget har også været forelagt Psykiatrisk dialogforum og Kontaktforum for handicap.

    Psykiatrisk Dialogforum havde en drøftelse af strategien, hvor brugerorganisationernes bemærkninger kan inddeles i nedenstående emner:  

    • Man ville gerne have været inddraget tidligere i processen
    • Ønsker at samarbejdet med de frivillige skal ske gennem organisationerne
    • Det skal være attraktivt at være frivillig
    • Fokus på sproget i strategien
    • Befordringsgodtgørelse  

    På baggrund af de faldne bemærkninger er udkast til strategien blevet tilrettet.  

    Brugerorganisationernes synspunkter er meget vigtige, idet brugerorganisationerne har stor viden og meget erfaring i forhold til inddragelse af frivillige. Der vil derfor være fokus på, at der fremadrettet er en tæt dialog med organisationerne i forhold til implementering af strategien.

    Derudover er der taget initiativ til, at der laves et telefoninterview med brugerorganisationerne, hvor de får lejlighed til at uddybe deres synspunkter og give regionen gode råd til, hvordan vi lykkes med at implementere strategien.  

    Ligeledes har der været gennemført en grundig dialog på administrativt niveau med sygehusledelser på det somatiske og psykiatriske område, samt centerledere på det sociale område. Herudover har der været dialog i relevante medarbejderfora. Hovedudvalget har drøftet strategien på udvalgets møde i september.

    Endvidere skal frivillighedsstrategien sendes i høring i efteråret inden endelig vedtagelse i regionsrådet, forventeligt primo 2015. Høringen vil foregå imellem den 28. oktober og den 12. december 2014. Vedlagt er foreløbigt udkast til høringsliste.

    Grundlaget for en frivillighedsstrategi
    Der er mangfoldige muligheder for at inddrage frivillige, og Region Syddanmark vil med strategien sikre, at inddragelse af frivillige sættes højt på dagsordenen overalt i regionen.

    Tanken er, at strategien skal skabe nogle enkle og ubureaukratiske værktøjer og sigtelinjer, som sikrer ordnede forhold og trygge rammer for alle involverede.

    De mange eksisterende initiativer med inddragelse af frivillige skal forsætte og kan videreudvikles med inspiration fra og på grundlag af den samlede strategi for inddragelse af frivillige.

    Strategien tager udgangspunkt i følgende 7 punkter:

    1. Samarbejde med frivillige kan finde sted, hvor det tilfører en ekstra værdi for borgere og patienter i regionen.
    2. Den frivillige indsats skal tage udgangspunkt i lokale ønsker, forhold og behov.
    3. Frivillig indsats er et supplement og ikke en erstatning for den professionelle pleje, behandling og rehabilitering.
    4. Klare rammer for den frivillige indsats.
    5. Gensidig respekt.
    6. Det skal være attraktivt at være frivillig i Region Syddanmark.
    7. Tydelig ledelse af den frivillige indsats.

    Derudover er der for hvert driftsområde (somatik-, psykiatri- og socialområdet) beskrevet en række særlige forhold, der gør sig gældende på området, ligesom der er beskrevet en række formelle og juridiske aspekter af inddragelsen af frivillige. Udkast til frivillighedsstrategi er vedlagt som bilag.

    Psykiatri- og socialudvalget behandlede sagen på møde den 19. september 2014. Udvalget tiltrådte indstillingen, om at strategien sendes i høring. Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling.

    Sagen har været behandlet på sundhedsudvalgets møde den 23. september 2014. Udvalget tiltrådte ligeledes indstillingen om, at strategien sendes i høring.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At udkastet til frivillighedsstrategi tiltrædes, og at strategien sendes i høring.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 23-09-2014

    Indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/28950
    12. Partnerskabsaftale om forebyggelse af tvang
    fold dette punkt ind Resume

    Psykiatrien i Region Syddanmark har indgået en Partnerskabsaftale med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om halvering af tvang frem mod 2020. Partnerskabsaftalen fremlægges for regionsrådet til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Ministeren for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioners formandskab har den 12. juni 2014 indgået en aftale om et fælles mål om halvering af tvang. Aftalen er en opfølgning på finanslovaftalen for 2014, hvor der blev afsat 50 mio. kr. årligt til indgåelse af partnerskaber med regionerne om halvering af tvang.

    Målet om halvering af tvang er formuleret således, at ”andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020, og at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien samtidigt skal reduceres.”

    Partnerskabsaftalen beskriver Region Syddanmarks plan for forebyggelse af tvang frem mod 2020.

    Partnerskabsaftalen er bygget op om fire fokusområder, som ministeriet har fastlagt:

    1. Ledelsesfokus
    2. Medarbejdernes kompetencer
    3. Inddragelse og dialog
    4. Fysiske rammer og aktivitet.

    Partnerskabsaftalen indeholder en række tiltag og hertil knyttede milepæle, der udgør regionens løbende proces mål inden for de enkelte fokusområder frem mod 2020.

    Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder hen imod partnerskabets mål om halvering af tvang i følgende etaper:

    • Indtil 2018 vil der ved de nationale halvårlige opgørelser skulle præsteres et fald i forhold til den vedtagne baseline.
    • I 2018 opnås den ønskede effekt på en halvering af tvangsfikseringer, og de resterende to år anvendes til fastholdelse af den opnåede effekt.

    Partnerskabsaftalens mål for nedbringelse af tvang indskrives i psykiatriens målbillede, og der vil fremadrettet blive orienteret om udviklingen i anvendelsen af tvang tre gange årligt i forbindelse med opfølgning på målbilledet.

    Partnerskabsaftalen skal godkendes af regionsrådet. Da Region Syddanmark først modtog brev omkring partnerskabsaftalen den 2. juli 2014, og denne skulle være fremsendt senest den 29. august 2014, har det ikke været muligt at få den politisk godkendt inden fremsendelsen.

    Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At partnerskabsaftalen godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 19-09-2014

    Anbefales overfor regionsrådet.

    Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/4318
    13. Revision af patient- og pårørendepolitik for Psykiatrien i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume

    Der er udarbejdet et udkast til en ny patient- og pårørendepolitik for Psykiatrien i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Den gældende patient- og pårørendepolitik for Psykiatrien i Region Syddanmark er fra 2007. Det er derfor besluttet, at politikken skal revideres. Der er i foråret 2014 blevet udarbejdet et kommissorium for en arbejdsgruppe, der har til opgave at revidere patient- og pårørendepolitikken (jfr. regionsrådets godkendelse den 24. juni 2013 af revision af Psykiatriplanen 2013).

    Af kommissoriet fremgår bl.a., at arbejdsgruppen i arbejdet med den nye politik skal ind tænke indholdet i Den Danske Kvalitetsmodel 2, Region Syddanmarks sundhedsvision, Sundhedsplanen, Psykiatriens virksomhedsgrundlag samt afrapporteringen fra regeringens psykiatriudvalg.

    Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde et udkast til en revideret patient- og pårørendepolitik, der:

    • sætter retningen for øget inddragelse af og bedre samarbejde med patienter og pårørende i Psykiatrien i Region Syddanmark
    • sikrer en gensidig forventningsafstemning mellem patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrisygehuset.

    Af kommissoriet fremgår endvidere, at det er vigtigt, at politikken bliver et overordnet dokument, der skaber overblik og understøtter igangværende aktiviteter og politikker.

    Der er udpeget fire repræsentanter fra Psykiatrisk Dialogforum samt repræsentanter fra Psykiatrisygehuset til at deltage i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ledes af Ole Ryttov, der er sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien.

    Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i maj 2014, og der foreligger nu et første udkast til en ny patient- og pårørendepolitik. Arbejdsgruppen har i sit arbejde lagt stor vægt på, hvordan den reviderede patient- og pårørendepolitik bliver omsat i praksis på afdelingerne og i lokalpsykiatrien.

    Der er blevet udarbejdet et udkast til implementeringsplan for det videre arbejde med politikken. Der vil kunne ske ændringer i implementeringsplanen, men planen tegner de overordnede linjer for det kommende arbejde.

    Udkast til revideret patient- og pårørendepolitik er forelagt Psykiatrisk Dialogforum den 9. september 2014. Politikken foreslås sendt i høring i løbet af oktober 2014.

    Politikken forventes behandlet i regionsrådet primo 2015 - tidsmæssigt koordineret med en tilsvarende politik for sundhedsområdet.

    Udkast til patient- og pårørendepolitikken er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At udkastet til patient- og pårørendepolitikken tiltrædes, og at politikken sendes i høring.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 19-09-2014

    Psykiatri- og Socialudvalget anbefaler overfor regionsrådet, at patient- og pårørendepolitikken sendes i høring.

    Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/29140
    14. Helhedsplan for Kingstrup
    fold dette punkt ind Resume

    På investeringsbudget 2014 er der afsat 4,572 mio. kr. til ombygning af ”Kuben” på Kingstrup. Kingstrup er en afdeling under Center for Senhjerneskade. Projektering og udbud har vist, at nødvendig istandsættelse af bygningen bliver langt dyrere end forventet. Der er derfor blevet udarbejdet en helhedsplan for Kingstrup med særlig henblik på optimering af arealudnyttelsen til boliger, fællesarealer og administration. Helhedsplanen søges godkendt og der søges bevilget 6,2 mio. kr. til gennemførelse af planen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det fremgår af socialområdets Boligplan, at den overordnede målsætning er, at ”tilbyde mennesker med særlige behov, der benytter regionens tilbud, tidssvarende boliger af god kvalitet, der er tilpasset borgerens behov og ønsker.”

    Boligplanen definerer:

    ”En tidssvarende permanent voksenbolig i Region Syddanmark har som udgangspunkt to rum, eget badeværelse og køkkenmulighed, men indretningen skal altid tilpasses borgerens behov.”

    ”Boliger til midlertidigt ophold bør have eget bad og toilet, men ikke altid 2 rum og køkkenmulighed.”

    På investeringsbudget 2014 er der afsat 4,572 mio. kr. til ombygning af bygningen ”Kuben” på Center for Senhjerneskades afdeling i Kingstrup med henblik på opfyldelse af boligplanen. Beløbet blev frigivet af regionsrådet den 29. april 2013. Den nærmere projektering og prisindhentning har imidlertid vist, at nødvendig istandsættelse af bygningen bliver langt dyrere end forventet. Bevillingen søges derfor nulstillet.

    Administrationen har gennemgået hele den eksisterende bygningsmasse på Kingstrup med henblik på, at en ombygning vil leve op til Boligplanens målsætninger.

    Kingstrup har et omfattende bygningskompleks fordelt på over 20 bygninger. Nogle er enkle bygninger til beskæftigelsesformål (drivhus, smedeværksted, hønsehus mv.). Andre bygninger, herunder især hovedbygningen, er meget sammensatte og delvist ombygget ad flere omgange. Helhedsplanen for ombygning og renovering af Kingstrup optimerer anvendelse af nogle af de eksisterende bygninger, således at der kan etableres 2-rums boliger til alle 12 pladser. En mere rationel udnyttelse af bygningsarealet giver desuden mulighed for, at der kan etableres 4-5 ekstra boliger til overbelægning i perioder med spidsbelastning, heraf én 1-rums bolig og fire 2-rums boliger.

    Desuden medfører helhedsplanen:

    • At fremtidig placering af administrationen understøtter den fremtidige organisering i teams, og understøtter en optimering af ressourceanvendelsen.
    • At det eksisterende dagtilbud optimeres.
    • At eksisterende overbelægning i midlertidige pavilloner kan ændres til reelle 2-rums boliger.
    • At flugtvejsmuligheder for personalet optimeres.
    • At eksisterende ABA (automatisk brandalarmeringsanlæg) optimeres.
    • At den eksisterende, ikke anvendte bygning kaldet ”Kuben”, nedrives (idet ombygning og renovering af denne ikke er økonomisk rentabelt).

    Projektet er kalkuleret til 6,2 mio. kr. og ventes udført i to etaper, således at institutionen uden ekstern genhusning kan fortsætte i fuld drift under renoveringen.

    Det nye byggeprojekt er dermed 1,628 mio. kr. dyrere end det tidligere fremlagte byggeprojekt.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At den meddelte anlægsbevilling til ombygning af Kuben nulstilles.

    At helhedsplan for Kingstrup godkendes.

    At der meddeles anlægsbevilling på 6,200 mio. kr. (indeks 133,1) til gennemførelse af helhedsplanen.

    At det afsatte rådighedsbeløb vedr. Kingstrup forøges med 1,628 mio. kr. finansieret af rammen til mindre anlæg i 2014 og fordeles med 2 mio. kr. i 2014 og 4,2 mio. kr. i 2015 (begge i indeks 133,1) samt frigives.

    At økonomidirektøren bemyndiges til, at godkende licitationsresultat inden for den meddelte økonomiske ramme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 19-09-2014

    Anbefales overfor regionsrådet.

    Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/28838
    15. Satspuljeansøgninger til puljen 2014-2017
    fold dette punkt ind Resume

    Medio august 2014 var der frist for at fremsende ansøgninger til satspuljeaftalen på psykiatriområdet 2014-2017. Der er udarbejdet 3 ansøgninger, som fremlægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Sundhedsstyrelsen udmønter tre projekter fra satspuljeaftalen på psykiatriområdet 2014-2017:

    1. Forsøg med ambulante akutteams (AAT)
    2. Forsøg med tværfaglige rådgivende teams
    3. Forsøg med bæltefri afdeling

    1. I projektet vedrørende forsøg med ambulante akutteams (AAT) i den regionale psykiatri er der afsat 32 mio. kr. i en 4-årig periode. Region Syddanmark søger om 6.339.000 kr. til etablering af forsøg med fremskudt og mobil skadestue i Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle. Formålet med projektet er at øge kvaliteten i akuttjenesten, at opnå færre indlæggelser og genindlæggelser, samt opnå større tilfredshed og tryghed blandt patienter og pårørende.

    2. I projektet vedrørende forsøg med tværfaglige rådgivende teams er der afsat 40 mio. kr. i en 4-årig periode. Region Syddanmark søger om 7.555.000 kr. til etablering af et regionalt tværfagligt team vedr. medicin i regi af Telepsykiatrisk Center. Formålet med projektet er at styrke den kliniske farmaci i sygehuset, at fremme at ordinationspraksis følger nationale og regionale guidelines, at yde psykofarmakologisk rådgivning til primær sektor, samt at udbrede generel viden om psykofarmakologisk behandling til patienter og pårørende.

    3. I projektet vedrørende forsøg med bæltefri afdeling er der afsat 73,6 mio. kr. i en fireårig periode. Region Syddanmark søger 14.152.924 kr. til etablering af et bæltefrit afsnit på Psykiatrisk Afdeling Augustenborg-Haderslev. Formålet med projektet er via øget bemanding samt bedre uddannet plejepersonale, at afskaffe bæltefikseringer på afsnittet, samt reducere andre former for tvang generelt. Derudover vil projektet sikre, at behandlingen og miljøet i afsnittet samt lokalpsykiatrien, understøtter patientens medinddragelse og mestring, således at det forebygges, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare.

    Primo juni 2014 blev det udmeldt, hvilke satspuljer der kunne sendes ansøgning til. Ansøgningsfristen var den 15. august 2014. Grundet tidsfristen har det ikke været muligt at få den politiske godkendelse før fremsendelsen af de tre ansøgninger.

    Region Syddanmark har den 29. september 2014 fået svar fra Sundhedsstyrelsen på de fremsendte ansøgninger. Der er blevet bevilget midler til alle 3 ansøgninger. Fælles er dog, at der ikke er blevet bevilget det fulde ansøgte beløb. Årsagen hertil er, at Sundhedsstyrelsen har modtaget ansøgninger på et samlet beløb, der var større end det, der var afsat i puljen. Administrationen skal senest den 24. oktober 2014 fremsende revideret projekt og budget på de 3 projekter. Ændringerne vil være af mindre betydningsfulde karakter, som ikke ændre ved indsatsen i projekterne.

    Ansøgningerne er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At ansøgninger til satspuljen 2014-2017 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatri- og socialudvalget den 19-09-2014

    Anbefales overfor regionsrådet.

    Bente Gertz deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 13/10439
    16. Årsrapport 2013 Region Syddanmarks Klimastrategi
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet vedtog den 25. juni 2012 Region Syddanmarks ’Klimastrategi – den regionale strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015’.

    Årsrapporten 2013 beskriver i korte træk status for implementering af Klimastrategien. Årsrapporten omfatter konklusioner fra Energi- og Miljøredegørelsen, der indgår som bilag. Bilag 2 til Årsrapporten er en handlingsplan for det kommende års arbejde.

    Overordnet er konklusionen, at der er god fremdrift i Klimastrategien, men at der er behov for øget opmærksomhed på visse områder, herunder besparelser på energiforbruget i virksomheden Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Region Syddanmarks Klimastrategi 2012-2015 har sat mål indenfor følgende tre områder:

    Klima

    Målet er at reducere CO2-udledningen med 40% i 2020, både i virksomheden Region Syddanmark og i den geografiske enhed Region Syddanmark.

    For den geografiske enhed Region Syddanmark er der opnået en reduktion i CO2-udledningen på 23 % fra 1990 til 2011. Man har i 2013 fokuseret den eksterne indsats på to projekter i samarbejde med kommuner, energiselskaber m.fl., henholdsvis ELENA-projektet og Strategisk Energiplanlægning (SEP). Med ELENA-projektet arbejder regionen for øgede energibesparelser i offentlige og private bygninger, mens man med Strategisk Energiplanlægning arbejder hen imod en omlægning af energisystemet fra fossile brændsler til vedvarende energi.

    For virksomheden Region Syddanmark er der opnået en reduktion i CO2-udledningen på 11 % fra 2004 til 2013. Siden 2011 har der været et fald i varmeforbruget på 6 %, dog med en mindre stigning fra 2012 til 2013, mens elforbruget har været næsten konstant, hvilket skal holdes op imod produktivitetsstigninger og flere m2. Der arbejdes fortløbende på at reducere regionens eget energiforbrug, bl.a. gennem ELENA-projektet og implementering af et system til energiledelse.

    CO2-udledningen fra transport udgør ca. en tredjedel af den samlede klimabelastning. Der er gennemført enkelte lokale tiltag, som bidrager til en omstilling af transporten til mere klimavenlige løsninger, f.eks. indkøb af elbiler. Der er desuden iværksat en forbedring af regionens udbudsmateriale med henblik på, at stille højere klimamæssige krav i forbindelse med fremtidige udbud på området.

    Miljø – Sundhed

    Målet er at øge middellevealderen, reducere forbruget af varer, som indeholder miljøfremmede stoffer, og reducere at personale og patienter bliver udsat for miljøfremmede stoffer i forbindelse med drift af regionens sygehuse og institutioner.

    Der er iværksat et projekt om tidlig opsporing og forebyggelse med henblik på at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos 30-49-årige borgere i regionen. Der er desuden gennemført en sundhedsprofilundersøgelse, som vil vise status og give vigtige informationer om, hvor der er behov for yderligere tiltag.

    Der arbejdes på flere områder på at minimere belastningen fra miljøfremmede stoffer, og der er i den forbindelse gennemført en undersøgelse af PCB-belastningen i regionens bygninger. Der vil blive gennemført afhjælpende foranstaltninger i de tre bygninger, hvor der blev påvist et forhøjet indhold af PCB.

    Corporate Social Responsibility (CSR)

    Målet er, at Region Syddanmark skal være kendt for et godt arbejdsmiljø, samt at regionen går foran i forhold til at løfte et samfundsansvar.

    Sygefraværet i Region Syddanmark var i 2013 på 4,2 %, hvilket er det laveste blandt de fem regioner.

    Regionens enheder har iværksat en fokuseret indsats på arbejdsmiljøområdet med henblik på videndeling og læring. Der har desuden været afholdt temadage og kurser inden for arbejdsmiljøområdet i 2013 for at understøtte arbejdet.

    Regionen skal fortsat overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud. Der stilles sociale klausuler med praktik- og uddannelseskrav i forbindelse med udbud af visse tjenesteydelser og alle bygge- og anlægsopgaver. Der vil blive gjort status over udbredelsen af sociale klausuler i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen i 2015.

    Konklusion

    Der er god fremdrift i implementering af Klimastrategien.

    For virksomheden Region Syddanmark er der opnået en reduktion i CO2-udledningen på 9,5 % fra 2004 til 2012. Fra en umiddelbar betragtning kan det blive vanskeligt isoleret set at opnå de opsatte mål, da der i perioden er tale om såvel stigende produktivitet som øget m2 i forbindelse med sygehusbyggerierne. Man arbejder dog fortsat på at styrke de interne aktiviteter, som skal reducere regionens eget energiforbrug, bl.a. med ELENA-projektet og implementering af et system til energiledelse. Der stilles klausuler om ansættelse af praktikanter i forbindelse med større anlægsopgaver.

    Desuden arbejdes der i 2014-2015 videre med igangsatte eksterne projekter. Der vil blive arbejdet med de to projekter ELENA og Strategisk Energiplanlægning (SEP) i samarbejde med regionale parter.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At Årsrapport 2013 for Region Syddanmarks Klimastrategi godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 22-09-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen og Holger Gorm Petersen, deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/579
    17. Orientering fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    På mødet den 25. september 2014 drøftede Syddansk Vækstforum en række sager, herunder processen for Vækstforums bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, vækstpartnerskabsaftalen med regeringen, højvækst gennem incubatorer og acceleratorer samt orientering om optaget på de videregående uddannelser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Syddansk Vækstforum drøftede på det ordinære møde den 25. september 2014 en række sager.

     

    Orientering om inputfasen i forbindelse med de erhvervs- og vækstrettede dele af den kommende vækst- og udviklingsstrategi

    Vækstforum skal ifølge erhvervsudviklingsloven udarbejde et bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien, dvs. erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme.

    Vækstforum har drøftet de overordnede rammer for de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien. Der lægges op til, at de primære aktiviteter i inputfasen bliver afholdelsen af 5 seminarer i løbet af efteråret 2014. Temaerne bliver:

    • Seminar 1: Velfærdsteknologi
    • Seminar 2: Offshore
    • Seminar 3: Energieffektivisering
    • Seminar 4: Kreative erhverv og design
    • Seminar 5: Turisme

    På seminarerne stilles der skarpt på de erhvervs- og vækstmæssige potentialer, udfordringer og hvad der skal til for at lykkes inden for de konkrete temaer. Der vil i den forbindelse også blive sat fokus på, hvad generelle rammebetingelser betyder for, at Vækstforum kan lykkes med indsatserne på forretningsområderne. I løbet af seminaret bliver der også mulighed for at drøfte perspektiver på Vækstforums brede indsats på særligt udvalgte områder.

    Til seminarerne inviteres Vækstforums bagland og øvrige regionale nøgleaktører.

    Endvidere lægges der op til, at Vækstforum og relevante politiske udvalg i Region Syddanmark udveksler synspunkter i løbet af inputfasen i forhold til emner af fælles interesse, f.eks. yderområder.

     

    Vækstpartnerskabsaftale med regeringen

    Vækstforum besluttede på sit møde den 25. juni 2014, at en kommende vækstpartnerskabsaftale skal tage udgangspunkt i få, markante initiativer med udgangspunkt i de syddanske fyrtårne og med et klart, regionalt afsæt. På den baggrund er administrationen i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om et syddansk indspil til regeringen. Fra syddansk side foreslås følgende initiativer:

    • Højvækstmodel
    • Sundheds- og velfærdsinnovation:

    o        Smart specialisering i velfærdsteknologi

    o        Offentlig-privat innovation

    o        Dansk deltagelse i EU-program for videnopbygning og innovation (KIC)

    o        Samarbejde om robotteknologi

    • Bæredygtig energi:

    o        Offshore

    o        Energieffektivisering

    o        Ressourceeffektivisering i produktionsvirksomhederne med fokus på væksthussektoren

    • Etablering af Center for Designanvendelse
    • Bredbånddækning

    Regeringens forhandlingsudspil forelå den 19. september 2014 og blev præsenteret på Vækstforums møde den 25. september 2014. 

    Vækstforum drøftede forslag til aftale om regionalt vækstpartnerskab 2014 med regeringen. Vækstforum bemærkede, at aftaleudkastet har fået større regionalt fokus end de tidligere aftaler, men at der bør arbejdes med præcisering på flere punkter, herunder større gensidighed i forhold til initiativer og finansiering. Desuden blev det tilkendegivet, at det grænseoverskridende universitetssamarbejde bør indgå i aftalen, at ressourceeffektivisering bør tilbydes til en bredere kreds af energitunge virksomheder, samt at automatisering og robotteknologi bør uddybes. 

    Vækstforum bemyndigede formandskabet til at forhandle aftale om regionalt vækstpartnerskab 2014 med regeringen.

     

    Højvækst gennem incubatorer og acceleratorer
    Det er en udfordring, at der i Danmark bliver skabt for få nye arbejdspladser via nye store virksomheder. Det hænger sammen med, at den danske vækstvej tilsyneladende er vanskelig.


    På Vækstforums møde den 25. september 2014 blev det besluttet at arbejde videre med en sammenhængende højvækstmodel. Elementerne i modellen vil være et struktureret og specialiseret incubator- og acceleratorforløb med afsæt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, og hvor målet for de udvalgte vækstiværksættere i sidste ende er en børsintroduktion eller salg til en større kapitalfond. De strukturerede højvækstforløb skal sammen med en systematisk talentjagt tiltrække nationale og internationale iværksættertalenter og modne 1-2 højvækstvirksomheder årligt, som har potentiale til en 100 mio. $ omsætning.

    Modellen skal bygge på et sammenhængende koncept, hvor allerede eksisterende initiativer tænkes ind i et samlet partnerskab, og hvor de konkrete rammebetingelser, herunder rådgivning på højt niveau, risikovillig kapital samt fysiske vækstmiljøer spiller sammen hele vejen fra innovativ forretningsidé frem til virksomhedens børsintroduktion. Sammensætningen af partnerskabet vil variere fra område til område, men det vil bl.a. omfatte forskerparker, Væksthuset, innovationsmiljøer, klynger m.fl.

    Konceptet bygger således videre på Vækstforums fokuserede tilgang, hvor højvækstmodellen er det næste skridt i udviklingen af stærke klynger. Endvidere hænger konceptet sammen med et lignende tværregionalt initiativ, Team Vækst Danmark, som der pt. arbejdes med. Team Vækst Danmark skal udvikle en elite af vækstskabende virksomheder gennem træningscentre og træningsforløb. Team Vækst Danmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder i Danmark. Dette skal ske gennem en tværregional indsats og tværregional arbejdsdeling, som sikrer kritisk masse af virksomheder og kompetencer samtidig med, at de regionale specialiseringer understøttes og udnyttes.

    Sideløbende vil der blive arbejdet med at afdække mulighederne for at styrke væksten blandt de kreative iværksættere som en del af satsningen på design og kreative erhverv.


    Vækstforum tilkendegav, at der er behov for at skabe store virksomheder og for samarbejde om at finde relevante virksomheder. 

     

    Orientering om overblik over optaget på de videregående uddannelser

    De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet en stigning på 5% i antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2014 sammenlignet med 2013. Der er tale om en generel stigning hos de forskellige institutioner med undtagelse af de to professionshøjskoler, hvor der særligt har været fald på læreruddannelserne.

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 30. juli 2014 sammenlignet med samme tidspunkt i 2012 og 2013. Siden den 30. juli 2014 har der endvidere været løbende optag på uddannelser med ledige pladser. Derudover viser tidligere års erfaringer, at en vis andel af de optagne ansøgere springer fra den tilbudte studieplads i perioden mellem 30. juli og 1. oktober, hvor optagelsestallene opgøres på ny. Det endelige optag af studerende pr. 1. oktober vil derfor typisk afvige fra tallene i nedenstående tabel.

     

    Tilbud om optag på de videregående uddannelser 2012-2014

    Uddannelsesinstitution

    Optag

    Procentvis

    ændring

    2013-14

    2012

    2013

    2014

    Syddansk Universitet

    4252

    4560

    4839

    6,1

    Aalborg Universitet Esbjerg

    120

    160

    172

    7,5

    UC Lillebælt

    2098

    2054

    1986

    -3,3

    UC Syddanmark

    1748

    1813

    1789

    -1,3

    Erhvervsakademi Sydvest

    501

    515

    613

    19,0

    Erhvervsakademi Kolding

    374

    464

    640

    37,9

    Erhvervsakademi Lillebælt

    1286

    1323

    1356

    2,5

    SIMAC

    -

    119

    139

    16,8

    Fredericia Maskinmesterskole

    -

    67

    99

    47,8

    Designskolen Kolding

    59

    62

    72

    16,1

    Den Frie Lærerskole

    51

    71

    64

    -9,9

    I alt

    10489

    11208

    11769

    5,0

    Kilde: KOT tal opgjort pr. 30/7 2014

     

    Syddansk Universitet har haft en stigning i antallet, der er blevet tilbudt optag, på ca. 6% sammenlignet med 2013. Der er dog stor forskel på fakultetsniveau. Optaget er steget med 9,2% på samfundsvidenskab,  13,3% på teknisk videnskab, 8,8% på Sundhedsvidenskab og 20,9% på naturvidenskab. Humaniora, der sidste år oplevede en stor stigning, har i år et fald på 5,5%.

    Aarhus Universitet havde til sammenligning stort set status quo, Københavns Universitet oplevede pga. en neddimensionering af antallet af pladser på udvalgte uddannelser et minimalt fald, mens Aalborg Universitet har oplevet en tilbagegang på 5% grundet adgangsbegrænsning på flere uddannelser end tidligere.

    Alle uddannelsesinstitutioner på nær UC Lillebælt, UC Syddanmark og Den Frie Lærerskole har oplevet fremgang i antallet af optagne studerende. Årsagen til nedgangen skyldes i høj grad mindre søgning og optag på læreruddannelsen, hvor adgangskravene blev skærpet betydeligt i 2012. Endvidere kan lærerkonflikten og Folkeskolereformen have haft betydning. UC Lillebælt udbyder læreruddannelsen i Odense og Jelling. I Jelling er antallet af optagne faldet betragteligt med 38,9% sidste år og et yderligere fald på 6,9% i år i forhold til 2013, således at optaget nu er nede på 54 studerende.

    UC Syddanmark har haft et mindre fald i antallet af optagne på 1,6% hovedsageligt pga. af stort fald i optaget på læreruddannelsen og pædagoguddannelserne.

    Alle erhvervsakademier i Syddanmark har oplevet en fremgang i antallet af optagne. Erhvervsakademi Kolding har haft 38% større optag end i 2013, mens Erhvervsakademi Sydvest har oplevet en stigning på 19% i antallet af optagne. Der er, som det ses af bilaget, ofte stor forskel på, hvor mange ansøgere der er til de enkelte uddannelser fra år til år. Endvidere er det værd at bemærke, at optaget på SIMAC og Fredericia Maskinmesterskole er steget, bl.a. som følge af, at de har fået lov at øge optaget af studerende. Det er positivt ift. bl.a. offshoresektoren.

    Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Esbjerg har oplevet en markant fremgang på ingeniørstudierne. Øget optag på ingeniørstudierne er et af delmålene i Vækstforums handlingsplan inden for forretningsområdet Bæredygtig Energi.

    De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på SDU har haft en fremgang på over 10% i antallet af optagne. Desuden har en række af de tekniske uddannelser på erhvervsakademierne haft fremgang. Fremgangen styrker Syddanmark som Science Region og er vigtig i forhold til på sigt at kunne imødekomme efterspørgslen efter teknisk uddannede.

    I forlængelse af punktet drøftede Vækstforumkonsekvenserne af regeringens udmelding om dimensionering, særligt i relation til den decentrale uddannelsesstruktur og uddannelsesefterslæbet i regionen, samt mulige reaktioner på udmeldingen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/579
    18. Indstillinger fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume

    Vækstforum har den 25. september 2014 behandlet en række sager, der indstilles til endelig beslutning i regionsrådet.

    Det drejer sig om beslutning om medfinansiering af vækstplan for turisme, pulje til øget internationalisering af klyngerne, medfinansiering af KIC inden for innovation i sund levevis og aktiv aldring og om pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation.

    Derudover har Vækstforum og Vækstforums formandskab i september behandlet 7 projektansøgninger vedrørende regionale erhvervsudviklingsmidler, der indstilles til endelig beslutning i regionsrådet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Medfinansiering af vækstplan for turisme

    Der er nu indgået Aftale om vækstplan for dansk turisme af 20. juni 2014 mellem Regeringen og Folketingets øvrige partier (Liberal Alliance undtaget). Med aftalen afsættes i alt 45,5 mio. kr. til 14 indsatsområder under de temaer, som vækstplanen fra januar 2014 indeholdt.

    Til udvikling af Kyst og Naturturisme har regeringen afsat 23 mio. kr. Af de 23 mio. kr. afsættes 20 mio. kr. til udviklingsselskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme, herunder de to partnerskaber for hhv. Vestkysten og Østersøen. Der er ikke øremærkede midler til partnerskaberne. De sidste 3 mio. kr. afsættes til oprettelse af Det Nationale Turismeforum. Til vækst i Storby- og Erhvervs­turisme afsætter regeringen i alt 14,5 mio. kr. Udviklingsselskabet Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) styrkes i deres arbejde med at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark. I alt afsættes 3,5 mio. kr. til MeetDenmark. Hertil kommer mindre initiativer for i alt 11 mio. kr. Til service- og kvalitetsløft i dansk turisme afsættes i alt 6 mio. kr.

    Af den efterfølgende politiske aftale mellem regionerne og Regeringen offentliggjort den 1. juli 2014 fremgår det:

    • At der med virkning fra 1. januar 2015 etableres et udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme med egen bestyrelse og direktør. Herunder samles de relevante aktiviteter fra regionerne og deres selskaber, samt funktioner og aktiviteter fra Videncenter for Kystturisme. Selskabet placeres i Nordjylland. Under selskabet etableres to partnerskaber – et for vestkystturismen, der placeres i Midtjylland og et for Østersøen, der placeres på Sjælland.
    • At udviklingsselskabet Dansk Erhvervs- og Mødeturisme etableres med virkning fra 1. januar 2015. Det­te selskab erstatter det nuværende MeetDenmark og får sekretariat i Wonderful Copenhagen (WoCo). Under selskabet etableres et partnerskab for erhvervs- og mødeturismen i Vestdanmark, der placeres i den syddanske region. Det vestdanske partnerskab forankres forventeligt hos Inspiring Denmark.
    • At selskabet Dansk Storbyturisme etableres og forankres hos WoCo uden statslig medfinansiering.

    Der forventes regional medfinansiering svarende til den statslige investering på i alt 25,5 mio. kr. til 2014-2015 i de to selskaber for hhv. Kyst og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Fordelingsnøglen de fem regioner og Bornholms Regionskommune imellem er endnu ikke forhandlet færdig.

    Med etableringen af de nye selskaber og partnerskaber er der tale om en gennemgribende omorganisering af dansk turisme. De nye kystpartnerskaber og partnerskabet for erhvervsturismen i Vestdan­mark ligger i forlængelse af Vækstforums satsning på udvikling af stærke syddanske destinationer og erhvervsturisme­satsningen Inspiring Denmark. Vækstforum har endvidere, på mødet den 7. april 2014, tilkendegivet, at man vil prioritere part­nerskabernes erhvervsrettede aktiviteter og arbejde for, at de omfatter turismefyrtårne inde i landet, samt styrke satsningen på erhvervs­turisme ved Inspiring Denmark og international markedsføring ved markedsføringsforeningen Fomars med turismevirksomhederne i front.

    Henrik Höhrmann, tidligere direktør for Legoland, er udpeget som bestyrelsesformand for Vestkyst-samarbejdet.

    Vækstforum tilkendegav, at man er villig til at dække regionens forholdsmæssige økonomiske andel, når denne er kendt. Midler vil skulle ansøges efter vanlig procedure for ansøgere af regionale erhvervsudvik­lings­­midler, og i sagsbehandlingen vurderes bidrag til indfrielse af Vækstforums målsætninger om flere ferie- og erhvervsturister jf. Handlingsplanen 2014-2015.

    Pulje til øget internationalisering af klyngerne

    Det fremgår af Syddansk Vækstforums handlingsplan 2014-2015, at Vækstforum vil arbejde for internationalisering af de fire prioriterede klynger, herunder blandt andet tiltrækning af midler fra INTERREG-programmerne og EU"s forskningsprogrammer (bl.a. Horizon2020), styrke samspillet med internationale videninstitutioner og etablere en pulje til at understøtte internationalisering.

    Klyngerne har i et vist omfang arbejdet med internationalisering, herunder tiltrækning af EU-midler. Dog har klyngernes muligheder været relativt begrænsede inden for de eksisterende rammer for at tilrettelægge en større og mere fokuseret indsats i forhold til de forberedende aktiviteter, der kræves for at tiltrække EU-midler. Dette omfatter blandt andet synliggørelse af klyngernes styrker, involvering i udviklingen af nye programmer, identificering af stærke konsortiepartnere, dannelse af konsortierne, samt udvikling og udarbejdelse af ansøgninger.

    På den baggrund foreslås det, at der etableres en international pulje på i alt 5 mio. kr. til forberedende aktiviteter i de fire prioriterede klynger. Formålet er at sikre øget tiltrækning/hjemtagning af EU-midler, som kan styrke syddanske virksomheders innovation, sikre adgang til relevant international forskning på højt niveau, viden, kompetencer og talent, samt skabe øget vækst.

    Det foreslås, at udmøntningen af puljen sker gennem samarbejdsaftaler med de enkelte klyngeorganisationer, og at aftalerne forelægges Vækstforums formandskab til godkendelse. Hjemtagning af midler sker i samspil med klyngens øvrige aktører. Samarbejdsaftalerne vil indeholde konkrete mål for indsatsen samt sikre, at klyngernes indsats er supplerende i forhold til allerede bevilgede midler til klyngerne samt i forhold til de øvrige aktørers indsats på det internationale område. Det gælder særligt i forhold til det Syddanske EU-kontor, som har ansvaret for at bistå med tiltrækning af midler fra EU-programmer med fokus på Vækstforums forretningsområder, mens klyngerne har til opgave at involvere virksomhederne i internationale aktiviteter. Derudover skal aktiviteterne være supplerende i forhold til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, EU-DK support, samt de to markedsføringskonsortier på henholdsvis design- og velfærdsteknologiområdet. Endelig vil det være et krav, at klyngerne har en samlet international strategi.

    Medfinansiering af KIC (Knowledge and Innovation Community) inden for innovation i sund levevis og aktiv aldring

    Af Vækstpartnerskabsaftalen 2013 med regeringen og i Syddansk Vækstforums handlingsplan for 2014-15 fremgår det, at der skal arbejdes for dansk deltagelse i et Knowledge and Innovation Community (KIC) inden for sund levevis og aktiv aldring.

    På den baggrund deltager Region Syddanmark sammen med Syddansk Universitet i det europæiske konsortium LifeKIC, som den 10. september 2014 indsendte en ansøgning til European Institute of Innovation and Technologies (EIT). Ansøgningen forventes færdigbehandlet i december 2014. Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 29. september 2014 Region Syddanmarks deltagelse i ansøgningen.

    Syddansk Universitet har den 30. juli 2014 anmodet om, at Vækstforum/regionsrådet afsætter en ramme på 10 mio. kr., som efterfølgende kan ansøges til at medfinansiere nye initiativer i KIC’et, såfremt LifeKIC konsortiet vinder. Ud over at en bevilling muliggør, at de projekter, der igangsættes i regi af det danske LifeKIC knudepunkt, styrkes, så vil bevillingen også styrke chancerne for at vinde KIC’et, idet medfinansiering er en central vurderingsparameter hos EIT’s bestyrelse.

    OPI-pulje - Pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation.

    Vækstforum og regionsrådet besluttede i december 2013, at afsætte en ramme på 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, til medfinansiering af konkrete projekter om offentlig-privat innovation i form af en ny OPI-pulje. Baggrunden var en positiv midtvejsevaluering af den tidligere OPI-pulje og en anbefaling fra regionrådet om at afsætte midler til en ny pulje.

    Puljen skal understøtte syddanske virksomheder i at få flere produkter fra prototype til markedet og derigennem bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport for syddanske virksomheder.

    På Vækstforummødet drøftes forslag til rammer for puljen. Det foreslås bl.a. at små og mellemstore virksomheder kan være ansøgere, som det også var tilfældet med den gamle pulje. Der skal kunne søges midler til offentlig-private samarbejder om innovation. Puljen foreslås fortsat, at skulle kunne søges til projekter indenfor forretningsområderne Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.  

    Det foreslås desuden, at ansøgninger vurderes ud fra en række kriterier: At det sandsynliggøres, at projekterne vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder i form af vækst og arbejdspladser, at det offentlige behov for produktet sandsynliggøres, at der foreligger en velbeskrevet forretningsplan og plan for markedsintroduktion af produktet samt, at det sandsynliggøres, at produktet har et eksportpotentiale. Vækstforum bemærkede i den forbindelse, at det bør præciseres, hvordan kravet om eksportfokus skal ses i relation til oplevelseserhverv.

     

    Projektansøgninger

    På Vækstforums møde 4. april 2013 besluttede Vækstforum at bemyndige formandskabet til at indstille projekter til bevilling fra EU’s Socialfond og Regionalfond i den resterende strukturfondsperiode for 2007-13, hvor det er muligt at indstille tilbageløbsmidler til fondene.

    Vækstforum besluttede samtidig at bemyndige Vækstforums Formandskab til at indstille til regionsrådet om eventuel medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på maksimalt 1 mio. kr. Vækstforum træffer fortsat beslutning om indstilling til regionsrådet vedrørende ansøgninger om medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på mere end 1 mio. kr.

    Formandskabet har behandlet følgende 3 tillægsbevillinger vedr. regionale erhvervsudviklingsmidler, der indstilles til beslutning i regionsrådet:

     

    Tillægsbevilling til AutoSyd. Der er søgt under den særlige indsats for produktion gennem automatisering. Vækstforums Formandskab traf beslutning om at indstille projektet til 361.645 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler samt 723.291 kr. fra Den Europæiske Regionalfond. Sagen er under behandling i Erhvervsstyrelsen vedr. EU-strukturfondsmidlerne.

     

    Tillægsbevilling til SAFIR. Projektet er en del af Vækstforums særlige indsats for produktion gennem automatisering. Der er søgt om 299.602 kr. fra den Europæiske Socialfond og 608.282 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforums Formandskab indstillede projektet til afslag. Sagen er under behandling i Erhvervsstyrelsen vedr. EU-strukturfondsmidlerne.

    Tillægsbevilling til Fremtidsfabrikken Sydfyn. Der er søgt under den særlige indsats for kompetenceudvikling. Vækstforums formandskab besluttede at indstille til tilsagn på 187.500 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler for perioden 1.7.2014-31.12.2014.

    Vækstforum har den 25. september 2014 behandlet følgende 5 ansøgninger vedr. regionale erhvervsudviklingsmidler, der indstilles til beslutning i regionsrådet:

    Tillægsbevilling til Fremtidsfabrikken Sydfyn. Der er søgt under den særlige indsats for kompetenceudvikling. Vækstforum besluttede at indstille til tilsagn på 375.000 kr. fra Den Europæiske Socialfond prioritet 2.. Vækstforum besluttede at indstille til tilsagn på 1.650.000 kr. fra de Regionale erhvervsudviklingsmidler for perioden 1.1.2015- 30.6.2015. Sagen er under behandling i Erhvervsstyrelsen vedr. EU-strukturfondsmidlerne.

     

    Tillægsbevilling til International markedsføring af ferieturismen i Syddanmark 2012-2015. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv. Vækstforum besluttede at indstille til tilsagn på 3.450.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    International markedsføring af ferieturismen i Syddanmark i 2016-2017. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv. Vækstforum besluttede at indstille til tilsagn på 17.250.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Den intelligente container. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig energi – energieffektivisering. Der er søgt om 280.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Vækstforum besluttede at indstille ansøgningen til afslag.

    Innovationsnetværket Lean Energy Cluster, INLEC. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig energi – energieffektivisering. Vækstforum besluttede at indstille til tilsagn på 5.500.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    En kort beskrivelse af alle 7 projekter er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Vedr. Medfinansiering af Vækstplan for turisme indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At regionsrådet tilkendegiver, at man er villig til at dække regionens forholdsmæssige økonomiske andel, når denne er kendt.

    Vedr. Pulje til øget internationalisering af klyngerne indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At regionsrådet etablerer en pulje på 5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2014 til finansiering af samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger vedr. en forberedende indsats, der skal øge internationalisering, bl.a. ved at tiltrække EU-midler i perioden 2014-15.
    • At regionsrådet bemyndiger Vækstforums formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger.

    Vedr.Medfinansiering af KIC (Knowledge and Innovation Community) inden for innovation i sund levevis og aktiv aldring indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At regionsrådet afsætter en ramme på 10 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2014.
    • At Vækstforum bemyndiges til at udmønte rammen på baggrund af konkrete ansøgninger fra LifeKIC, såfremt KIC’et får et positivt tilsagn.

    Vedr. OPI-pulje - Pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At den afsatte ramme til medfinansiering af OPI-puljen reduceres til 29.851.080,68 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler – bevillingen kan maksimalt udgøre 72,34 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

     

    Projektansøgninger:

     

    Vedr. ansøgning om tillægsbevilling til Automation Syd (Auto Syd) indstiller Vækstforums formandskab til regionsrådet:

    • At projektet bevilges yderligere støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2014 på 361.645 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At det forudsættes, at de indstillede tilbageløbsmidler fra Den Europæiske Regionalfond er til rådighed for Vækstforum.
    • At der forudsættes, at Erhvervsstyrelsen godkender at projektet forlænges til 31. marts 2015.
    • At det forudsættes, at de hidtil gældende vilkår for bevillingen i fastholdes.

    Vedr. ansøgning om tillægsbevilling til SAFIR indstiller Vækstforums formandskab til regionsrådet:

    • At ansøgningen indstilles til afslag, fordi det ikke er sandsynligt, at projektet kan øge aktiviteten yderligere, idet projektet allerede for at kunne nå sit oprindelige budgetterede aktivitetsniveau skal øge aktiviteten betydeligt.

    Vedr. ansøgning om tillægsbevilling til Fremtidsfabrikken Sydfyn indstiller Vækstforums Formandskab og Vækstforum til regionsrådet:

    • At projektet modtager en tillægsbevilling fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2014 på 187.500 kr. til fase 1 (1.7.2014 – 31.12.2014) – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At indstillingen til fase I er betinget af, at Vækstforum får rådighed over de fornødne tilbageløbsmidler fra Den Europæiske Socialfonds prioritet 2.
    • At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2014 på 1.650.000 kr. til fase 2 (1.1.2015 – 30.6.2015) – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At det forudsættes, at de hidtil gældende strukturfondsvilkår herunder statsstøttevilkår for projektet fastholdes både for fase 1 og fase 2.

    Vedr. ansøgning om tillægsbevilling til international markedsføring af ferieturismen i Syddanmark 2012-2015 indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på maksimalt 3.450.000 kr. fra budgettet i 2014 til kampagner til gennemførsel i 2015. Denne del af bevillingen kan maksimalt udgøre 30 % af de støtteberettigede udgifter.
    • At der, pga. projektets indhold af både kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, er tilknyttet en række supplerende vilkår, der skal sikre, at bevillingen udelukkende anvendes til projektets ikke-kommercielle aktiviteter. De supplerende vilkår vil efterfølgende blive indsat i bevillingstilsagnet.
    • At Fomars i sin afrapportering til vækstforumsekretariatet forpligter sig til at redegøre for de læringer og erfaringer, der oparbejdes i de enkelte kampagneprojekter i forhold til de bearbejdede markeder og målgrupper, samt formidler disse eksternt bl.a. via Fomars hjemmeside, således at disse kan komme en bredere offentlighed til gode.
    • At vilkårene i tilsagnsskrivelse fra 4. januar 2012 og senere ændringer er gældende for tillægsbevillingen. 

    Vedr. International markedsføring af ferieturismen i Syddanmark i 2016-2017 indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budgettet i 2014 på maksimalt 17.250.000 kr.
    • At 16.500.000 kr. er øremærket til tilskud til konkrete kampagner (projekter) til gennemførsel i 2016 og 2017. Denne del af bevillingen kan maksimalt udgøre 30% af de støtteberettigede udgifter i de pågældende projekter.
    • At 750.000 kr. er øremærket til administration og projektkoordinering i 2016 - 2017. Denne del af bevillingen kan maksimalt udgøre 75% af de støtteberettigede udgifter.
    • At der, pga. projektets indhold af både kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, er tilknyttet en række supplerende vilkår, der skal sikre, at bevillingen udelukkende anvendes til projektets ikke-kommercielle aktiviteter. De supplerende vilkår vil efterfølgende blive indsat i bevillingstilsagnet.
    • At Fomars i sin afrapportering til vækstforumsekretariatet forpligter sig til at redegøre for de læringer og erfaringer, der oparbejdes i de enkelte kampagneprojekter i forhold til de bearbejdede markeder og målgrupper, samt formidle disse eksternt bl.a. via Fomars hjemmeside, således at disse kan komme en bredere offentlighed til gode.

     

    Vedr. Den Intelligente Container indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At ansøgningen ikke bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, da ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for forudsætningerne, og dermed er der betydelig usikkerhed om, hvorvidt projektet vil opnå de angivne effekter.

    Vedr. Innovationsnetværket Lean Energy Cluster, INLEC indstiller Vækstforum til regionsrådet:

    • At projektet bevilges støtte på 5.500.000 kr. fra rammen til medfinansiering af innovationsnetværk – bevillingen kan maksimalt udgøre 15,50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden.
    • At det forudsættes, at bevillingen skal anvendes til medfinansiering af Innovationsnetværk for Energieffektivitet og Intelligente energisystemer 2014-2018, støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation, og at de regler og retningslinjer, der gælder for tilskuddet i sin helhed, også er gældende for bevillingen fra Syddanmark.
    • At det forudsættes, at projektet indgår i Syddansk Vækstforums porteføljestyring. Dette indebærer, dels at projektet skal deltage i et opstartsmøde med vækstforumsekretariatet, dels at der skal indgås en resultatkontrakt, dels at projektet i samarbejde med vækstforumsekretariatet løbende hvert halve år følger op på projektets fremdrift ift. økonomi, aktiviteter og opnåede resultater og effekter, dels at projektet medvirker i en ekstern midtvejs – og slutevaluering.
    • At det forudsættes, at projektet leverer de i ansøgningen og resultatkontrakten beskrevne aktiviteter, resultater og forventede effekter.   
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 11/12952
    19. Opfølgning på sygefravær i Region Syddanmark januar-august 2014
    fold dette punkt ind Resume

    Der gives en orientering om sygefraværet i Region Syddanmark. Det ser samlet set ud til, at Region Syddanmark når årets måltal for sygefravær ved årets udgang. Det er dog usikkert om sygefraværet kan bibeholdes på det ønskede niveau frem mod udgangen af 2015. Der er derfor blevet introduceret en plan med seks nye initiativer til nedbringelse af sygefravær.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Hermed en opfølgning på sygefraværet i Region Syddanmark som led i opfølgning på Sygefravær & Trivsel 2015. 

    Sygefraværet i Region Syddanmark var i perioden januar – august 2014 på 4,0 %, hvilket er uændret sammenlignet med samme periode i 2013. Sygefraværet er steget på Sygehus Sønderjylland, i Psykiatrien, i regionshuset og på de sociale centre. Sygefraværet svarer til i gennemsnit 10,3 dage pr. fuldtidsansat.

    Prognosen for årsresultatet er på 4,1 %, hvilket indikerer, at hvis sygefraværet fortsætter med samme tendens, vil måltallet blive nået. Regionen forventes dermed, at nå de 4,1 % allerede ved udgangen af 2014. Regionen når derved sit måltal før tid, jf. den politiske beslutning, hvor visionen er at nå måltallet ved udgangen af 2015. Dette kan tilskrives regionens initiativer på området.

    Prognosen indikerer, at det er et spørgsmål, om måltallet nås i Psykiatrien, regionshuset og Sygehus Sønderjylland.

    Det korte sygefravær er faldet for alle enheder på nær i øvrig sundhed i perioden januar – august 2014 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2013. 

    Det lange sygefravær er steget i perioden januar – august 2014 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2013. Det lange sygefravær er steget på alle enheder på nær på Sygehus Lillebælt og i øvrig sundhed.

    6 supplerende initiativer til at forebyggelse af sygefravær og styrkelse af trivsel

    Region Syddanmark ser samlet set ud til at nå årets måltal for sygefravær ved årets udgang. Men det er usikkert, om Region Syddanmark kan bibeholde et sygefravær på højst 4,1 % frem mod udgangen af 2015. Særligt bekymrende er det, at det længerevarende sygefravær i 2014 konstant ligger over 2013-niveauet.

    Derfor har Koncern HR introduceret en plan for at supplere de oprindelige syv initiativer for nedbringelse af sygefravær med seks nye. Disse ligger i naturlig forlængelse af den hidtidige systematik i arbejdet med at håndtere sygemeldte medarbejdere. Der vil blandt de supplerende initiativer være øget fokus på forebyggelse af sygefravær og sikring af, at sygemeldte medarbejdere kommer godt tilbage i jobbet. I bilaget er notatet med de seks initiativer beskrevet.

    ”Kom godt tilbage”-vejledning hjælper langtidssyge tilbage i jobbet

    For at støtte op om en systematisk og tæt ledelsesmæssig opfølgning, når der ligger en konkret aftale om, at en medarbejder skal genoptage arbejdet (TTA) efter en længere sygefraværsperiode, er der udviklet en vejledning. Vejledningen hedder ”Kom godt tilbage” og er vedhæftet som bilag. ”Kom godt tilbage” er et af de nye supplerende initiativer.

    Den er tænkt som inspiration til personaleledere, men kan også anvendes som led i en afdelings drøftelse af sygefravær og trivsel samt brainstorming på muligheder for skånehensyn i den konkrete afdeling.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 08-10-2014

    Til orientering.

    Karsten Uno Petersen, Marianne Mørk Mathiesen, Bo Libergren og John Lohff deltog ikke i sagens behandling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 14/41337
    20. Sag efter anmodning fra Enhedslistens gruppe i regionsrådet
    fold dette punkt ind Resume

    Enhedslistens gruppe i regionsrådet har anmodet om at få nærværende sag optaget på regionsrådets dagsorden, jf. den kommunale styrelseslovs § 11.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Syddansk Vækstforum godkendte i 2009 en ansøgning fra SOF Academy om 4,4 millioner kroner fra EU’s Regionalfond til et såkaldt træningscenter for politi og militær på Langeland. I alt blev der af Erhvervsstyrelsen udbetalt 1,5 millioner kroner fra Regionalfonden.

    Projektet på Langeland blev aldrig til noget. Det blev stoppet, nærmest inden det gik i gang.

    Regionsrådet bør på den baggrund anmode Syddansk Vækstforum om, at henvende sig til Erhvervsstyrelsen med en opfordring til, at Erhvervsstyrelsen skal kræve de 1,5 millioner kroner tilbagebetalt fra SOF Academy.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Regionsrådet opfordrer Syddansk Vækstforum til at anmode Erhversstyrelsen om at gennemføre en ekstraordinær kontrol af projektet.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 13/5111
    21. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Center for Kommunikation og Hjælpemidler og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning
    fold dette punkt ind Resume

    Regionsrådet skal udpege 1 medlem til bestyrelsen for Center for Kommunikation og Hjælpemidler og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning efter indstilling fra Syddansk Universitet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Det fremgår af § 2 i Vedtægt for styrelsen af Center for Kommunikation og Hjælpemidler og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, at Regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen efter indstilling fra Syddansk Universitet.

    Studienævn for Audiologi og Logopædi ved Syddansk Universitet har indstillet studieleder Dorthe Hansen som repræsentant i bestyrelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At regionsrådet udpeger studieleder Dorthe Hansen som repræsentant for Syddansk Universitet til bestyrelsen for Center for Kommunikation og Hjælpemidler og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 27-10-2014

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr.
    22. LUKKET PUNKT: Konstituering af regionsdirektør
    fold dette punkt ind Resume
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
    fold dette punkt ind Indstilling

    Siden er sidst opdateret 28-10-2014.
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring