Skip til primært indhold

Den Særlige Tilskudsordning

Tilskud til tandbehandling efter en cancerbehandling

Hvis du har fået betydelige problemer med dine tænder på grund af kræftbehandling med kemoterapi- og/eller strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan du ansøge om et særligt tilskud til tandpleje.

Det gælder også, hvis du lider af Sjøgrens Syndrom. Der ydes ikke tilskud til parodontosebehandling, idet det ikke er videnskabeligt bevist, at der er sammenhæng mellem Sjøgrens Syndrom og parodontose. Dette er også baggrunden for, at der ikke gives tilskud til protetiske behandlinger, såfremt tandtabet skyldes parodontose.

Behandling
Behandlingen foregår hos din egen tandlæge.

Når en borger får en bevilling om særligt tilskud til tandbehandling, vil det af afgørelsen fremgå, hvilken tandbehandling der er omfattet. Vær opmærksom på, at der altid skal indsendes behandlingsoverslag, inden behandlingen påbegyndes, når det drejer sig om behandlingsydelser, der ikke fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til tandpleje hos praktiserende tandlæge (BEK nr. 961 af 14/06/2022) eller behandlingsydelser, der koster mere end 1.500 kr.

Afregning med regionen sker via indsendelse af regning til EAN nr. 5798002571165. Der skal foreligge dokumentation for, at borgeren har afholdt sin egenbetaling, før regionen kan udbetale tilskud under den særlige tilskudsordning.

Hvad koster det
Der er en egenbetaling på 2.130,00 (2023) kroner årligt. Beløbet er satsreguleret og reguleres hvert år pr. 1. januar. Beløbet er pr. 1/1 2024 på 2.200,00 kr.

Ansøgning
I samarbejde med din tandlæge kan du hente et ansøgningsskema her:

 

Ansøgningsskema § 166
 

Den Særlige Tilskudsordning kan kontaktes på telefonen:

Mandag til fredag fra kl. 9.00 til kl. 14:00 på tlf.: 99 44 08 52 

Venligst indsend kopi af tandlægejournal inkl. tanddiagram i farver, PA-skema, medicinliste fra FMK samt digitale røntgenbilleder, materiale der er fra før diagnosetidspunkt, skal ligeledes indsendes.

Materiale sendes til Den Særlige Tilskudsordning gennem:

  • Sikkermail på tilskudsordning@rsyd.dk (klinikken skal sende fra en signeret krypteret mail)
  • EDI-portalen, I finder Den Særlige Tilskudsordning, under tlf.: 99 44 08 52 
  • Med PostNord er adressen: Den Særlige Tilskudsordning, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle.
  • Vejledning til indsendelse af ansøgning i E-boks

    vælg min side
    gå til din digitale post
    skriv ny post
    Vælg herefter den rette modtager:

    Offentlige myndigheder / Regioner
    Region Syddanmark
    Administration - Regionshuset
    Sundhedsstaben
    Den Særlige Tilskudsordning

Her kan du eventuelt blive indkaldt til visitation

Regionstandplejen, Heden 7 3.sal, 5000 Odense C

Den Regionale Specialtandpleje, Sygehusvej 22, 6000 Kolding

Den Regionale Specialtandpleje, Sydvang 5, 6400 Sønderborg

Den Regionale Specialtandpleje, Nørregade 63a, 6700 Esbjerg

 

Klager
Hvis du ønsker at klage over Region Syddanmarks afgørelse på § 166, kan du gøre dette ved at rette direkte henvendelse til www.stpk.dk

Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Klageadgangen fremgår af Lov nr. 706 af 25. juni 2010, § 6, nr. 12, og klagefristen af § 10.

Kontakt Region Syddanmark

Heidi Feldt Jepsen

Tandfaglig sagsbehandler

Praksis


99 44 08 52 Skriv sikkert til Heidi Feldt Jepsen
APPFWU02V