Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Ansættelsesvilkår og personaletilbud

Personaletilbudene i Region Syddanmark er mange. Læs her om vores tilbud i forhold til fx barsel, pension, seniorbonus og børns sygedage. Eller om vores ferieboliger og hvordan du kan skifte job internt og samtidig bevare opsigelselsvarsler mm.

Barsel

Som ansat får du får løn under barsel samtidig med, at du optjener ferie og pension. Det er med til at skabe gode rammer for både dig og din familie.

Barnets sygedage

Du har mulighed for at holde både barnets 1. og 2. sygedag efter aftale med din chef. Det bidrager til en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Omsorgsdage

2 omsorgsdage pr. barn om året, ind til barnet fylder 7 år, bidrager også til at gøre det lettere at få et familieliv til at fungere optimalt.

Seniorbonus

Du har ret til seniorbonus, når du bliver enten 58 eller 60 år - afhængigt af din overenskomst. Din seniorbonus kan komme dig til gode i form af enten udbetaling, fridage, ekstra kompetenceudvikling eller ekstra pensionsindbetaling.

Betalt frokostpause

Pauser under ½ times varighed, hvor du står til rådighed og ikke kan forlade dit arbejdssted, er medregnet i arbejdstiden i de fleste af de regionale overenskomster.

Pensionsordning

Alle ansatte i Region Syddanmark er sikret en god pensionsordning. Alt efter overenskomst og faglige organisationstilhørsforhold er der attraktive pensionssatser sammenlignet med mange private virksomheders pensionsordninger.

Ferieboliger

Region Syddanmark har en feriefond, hvor du har mulighed for at leje sommerhuse eller en ferielejlighed til attraktive priser. Der er ferielejligheder i København og Berlin. Og sommerhuse i hele landet.

Regionen - én ansættelsesmyndighed

Når du ansættes på én af Region Syddanmarks mange arbejdspladser, er din arbejdsgiver altid Region Syddanmark. Det har betydning i forhold til internt jobskifte, opsigelsesvarsler, tilgodehavende ferie og lignende.

Læs om regionen som én ansættelsesmyndighed

Regionshusets ansættelsesforhold

Hvis du bliver ansat i regionshuset i Vejle eller tilhørende satellitter, er der ansættelsesforhold, der er særlige for dig.

Læs om hvilke tilbud du kan finde i regionshuset og satellitter

Ansættelsesforhold på ét af regionens sygehuse

Informationer om sygehusenes ansættelsesforhold finder du på det enkelte sygeshus' hjemmeside.
 

 

Siden er sidst opdateret 14-03-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |