Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Svar på spørgsmål om jordforurening

Svar på spørgsmål om jordforurening i forbindelse med sygehuset i Aabenraa stillet af Niels Ove Andersen på regionsrådets mødet 15. december 2008.

  • Se spørgetid på video - følger tirsdag 16. december 2008

Besvarelse ved regionsrådsmedlem Poul-Erik Svendsen (S), regionsrådets 1. næstformand og formand for regionsrådets særlige udvalg vedr. sundhedsområdet.

Det talte ord gælder

Besvarelsen af spørgsmålet om jordforurening i Aabenraa kan jeg bedst besvare med udgangspunkt i det kort, som er omdelt til regionsrådet.

Klik her for at se i fuld skærm
Kortet viser sygehusgrunden i Aabenraa – til venstre på kortet - og den nabogrund, hvor TDC har haft værksteds- og lagerbygning.Den kortlagte forurening på sygehusets grund er angivet som en lyserød firkant, lige midt i billedet.

Kortet viser sygehusgrunden i Aabenraa – til venstre på kortet -og den nabogrund, hvor TDC har haft værksteds- og lagerbygning, men som nu delvis er lejet af distriktspsykiatrien.

Den kortlagte forurening på sygehusets grund er angivet som en lyserød firkant, lige midt i billedet.

Både sygehusets grund og den gamle TDC-grund har væretregistreret som forurenet da der har været en mindre losseplads på grunden.

Deponeringen er formentligt sket i perioden 1969 til 1973, hvor man også mener, at der er sket afbrænding af affald.

Forureningen på sygehusets område ligger i dag urørt i et grønt bevokset område, fordi man ikke mener at den udgør nogen særlig risiko.

TDC-grunden er allerede oprenset, i forbindelse med at der er bygget på det forurenede område.

Hvis vi får behov for at bygge på det forurenede areal må vi nok forvente, at kommunen vil stille krav om, at der skal ske en lignende oprensning af restarealet.

Men med de nuværende planer er det ikke sandsynligt at området skal bebygges.

Det er nemlig planlagt, at somatiske byggeri skal ske syd for den nuværende bebyggelse, mens det psykiatriske byggeri skal ske mod nord.

Så svaret på spørgsmålet fra Niels Ove Andersen er, at vi ikke forventer, at forureningen af sygehusmatriklen vil medføre ekstraudgifter.

Med hensyn til det generelle spørgsmål som omfatter regionens øvrige grunde er det sådan, at der samlet set er lavet 13 kortlægninger af jordforurening på regionens sygehusmatrikler.

Der er både kortlægninger der viser, at der måske er forurenet og kortlægninger, der viser, at der med sikkerhed er sket en forurening.

Hvis den forestående sygehusplanlægning medfører, at der skal bygges ovenpå nogle af disse forureninger, så skal der uden tvivl finde ekstra undersøgelser sted.

I det tilfælde må vi, ligesom andre alle andre ansvarlige bygherrer, forholde os til forurening når denne undersøgelse er lavet.


Siden er sidst opdateret 15-12-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap