Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Svar på spørgsmål om patientstatistik

Regionsrådets svar på spørgsmål om patientstatistik stillet af Niels Ove Andersen på regionsrådets møde 15. december 2008.

  • Se Spørgsmål
  • Se spørgetid på video - følger tirsdag 16. december 2008

Besvarelse ved regionsrådsmedlem Poul-Erik Svensen (S), regionsrådets 1. næstformand og formand for regionsrådets særlige udvalg vedr. sundhedsområdet.

Det talte ord gælder

Ja, der findes oplysninger om hvor sygehusenes patienter kommer fra. Og de er anvendt både i forbindelse med akutplanen og i materialet til regeringens ekspertudvalg.

I arbejdet med dimensioneringen af sygehusene har Region Syddanmark taget udgangspunkt i, at al akut behandling - bortset fra enkelte særlige funktioner - skal ske på nærmeste akutsygehus.

Som følge heraf tager alle beregninger af den forventede aktivitet på sygehusene udgangspunkt i patienternes bopælskommune samt køreafstanden til nærmeste akutsygehus.

Alle akutsygehuse er med enkelte undtagelser dimensioneret til at kunne dække efterspørgslen efter sygehusydelser for deres naturlige opland, uanset hvor behandlingen måtte finde sted i dag.

Oplysningerne om patienternes bopælskommune er ikke offentligt tilgængelige og optræder derfor ikke i en samlet statistik.

I forbindelse med enhver sygehuskontakt registreres der en række stamoplysninger om patienten, herunder patientens bopælskommune.

Oplysningerne registreres efterfølgende i Landspatientregistret, og det er data herfra, som er anvendt til beregningerne.

Beregningsgrundlaget er i øvrigt udførligt beskrevet i bilagssamlingen til gennemførselsplanen, nemlig i bilag 3.

Hent bilagssamlingen


Siden er sidst opdateret 15-12-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap