Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - referat 24-11-2008

Mødedato
24-11-2008 kl. 15:00 - 18:40

Mødested
Regionsrådssalen

Medlemmer
Carl Holst, Poul-Erik Svendsen, Poul Weber, Bo Libergren, Preben Jensen, Bent Poulsen, Thyge Nielsen, Bente Bendix Jensen, Carsten Abild, Jens Andersen, Karen Baungaard, Stephanie Lose, Jens Andresen, Ingeborg Moritz Hansen, Karsten Uno Petersen, Bente Gertz Hansen, Lisbeth Poulsen, Bent Krogh Petersen, Jørgen Bundsgaard, William Jensen, Carl Erik Jensen, Ole Jacobsen, Pierre Topaz, Christina Gammelgaard Jensen, Willy Sahl, Kristian Grønbæk Andersen, Kent Kirk, John Lohff, Søren Salling, Poul Sækmose, Bent Bechmann, Otto D. Lück, Lykke Debois, Per A. Moos Laursen, Jørgen Pless, Bjarne Juel Møller, Anita Kjøng-Rasmussen, Jytte Gramstrup Lauridsen, Sarah Nørris Christensen, Ib Madsen, Andrea Terp Christensen

Afbud
Per A. Moos Laursen - Helge C. Jacobsen deltog som stedfortræder.

Bjarne Juel Møller - Lars Wissing Aarup deltog som stedfortræder.

William Jensen - Bo Morthorst Rasmussen deltog som stedfortræder.

Bent Bechmann deltog ikke i behandlingen af pkt. 11-27.

Bo Libergren deltog ikke i behandlingen af pkt. 24-27.

 

 

Dagsorden

1.      Tillæg til gennemførelsesplanen vedr. fremtidig sygehusstruktur i Sønderjylland

Sagsnr:

08/15689

Resumé

Som opfølgning på regionsrådets beslutning den 29. september 2008 udarbejdes et tillæg til gennemførelsesplanen "Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed" vedr. den sønderjyske sygehusstrukur. 

Sagsfremstilling

På møde den 29. september 2008 godkendte regionsrådet gennemførelsesplanen "Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed" undtaget den sønderjyske struktur.

På samme møde godkendte regionsrådet et ændringsforslag til gennemførelsesplanen vedr. placering af akutsygehus i Sønderjylland, som blev fremsat af Socialdemokratiet og Venstre.

Ændringsforslaget indbefatter bl.a. følgende:

  • at fremtidens akutsygehus i Sønderjylland placeres i Aabenraa ved en udbygning af den eksisterende matrikel,
  • at der nybygges til psykiatri dækkende det sønderjyske område på den eksisterende matrikel Egelund 10,
  • at der på dette grundlag udarbejdes et tillæg til gennemførelsesplanen og,
  • at tillægget til gennemførelsesplanen forelægges regionsrådet til beslutning på et senere møde i 2008.

Det blev samtidig besluttet, at tillægget til gennemførelsesplanen vedr. den sønderjyske sygehusstruktur bl.a. skal bygge på følgende principper:

  • Befolkningen i de fire sønderjyske kommuner Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder - svarende til 230.000 indbyggere udgør planlægningsgrundlaget for den sønderjyske sygehusstruktur.
  • Anlægsprojekterne for akutsygehusene i Esbjerg og Kolding justeres i forhold til placeringen af de sønderjyske sygehus i Aabenraa.
  • Økonomien i den samlede investeringsoversigt omregnes, idet der vil være en besparelse ved at der skal nybygges mindre.
  • Konsolideringsplanerne for de sønderjyske sygehuse fastholdes dog således, at der sker en vurdering af behov for forskydninger af midlertidigt byggeri mellem Sønderborg og Aabenraa.
  • Gennemførelsesplanens beskrivelser vedr. Haderslev Sygehus og Tønder Sygehus er uændret.
  • Akutbilen i Sønderborg fortsætter og udbygges til døgndækning.
  • Der etableres akutbil i Skærbæk i stedet for i Tønder, som fortsat dækkes via Nieböll. 
  • Sønderborg Sygehus omdannes til specialsygehus under respekt for faglige og kvalitetsmæssige kriterier, bl.a. med en døgndækket skadestuefunktion med lægeligt backup.

På baggrund af beslutningen på møde den 29. september 2008 udarbejdes et tillæg til gennemførelsesplanen, som eftersendes til udvalget inden mødet.

Tillægget til gennemførelsesplanen fremsendes desuden til Sundhedsstyrelsen med henblik på indhentning af deres bemærkninger. Det forventes at Sundhedsstyrelsens bemærkninger vil foreligge til regionsrådsmødet.

Når tillægget til gennemførelsesplanen er endelig godkendt i regionsrådet foreslås det desuden, at tillægget indarbejdes i en samlet revideret gennemførelsesplan for Region Syddanmarks fremtidige sygehusstruktur og at der i samme forbindelse udarbejdes en folder som indstik i regionens sundhedsmagasin "Sund i Syd" med henblik på en bred borgerrettet information om fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark.

Folderen foreslås godkendt af forretningsudvalget før udsendelse af folder med februar-nummeret af Sund i Syd. 

Det særlige udvalg vedr. gennemførelsesplan på akutområdet behandlede sagen på møde den 19-11-2008 og ønsker, at der udarbejdes en generalplan for det sønderjyske sygehusvæsen forud for, at der foretages væsentlige investeringer her. Generalplanen forelægges regionsrådet på augustmødet i 2009.

Indstilling

Det indstilles:

  • At tillæg til gennemførelsesplan indarbejdes i en samlet revideret gennemførelsesplan for fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark.
  • At der udarbejdes en folder vedr. regionens fremtidige sygehusvæsen som - efter godkendelse i forretningsudvalget - publiceres bl.a. som indstik i sundhedsmagasinet "Sund i Syd".

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Bent Bechmann og Anita Kjøng-Rasmussen undlod at stemme.

Regionsrådet

Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse, at der udarbejdes en generalplan for det sønderjydske sygehusvæsen forud for, at der foretages væsentlige investeringer heri.

For beslutningen stemte 34 (A, V, F, O, B samt Jørgen Pless og Søren Salling. 1 stemte imod (Sarah Nørris Christensen), 6 undlod at stemme (Kent Kirk, Bent Bechmann, John Lohff, Otto Lück, Poul Sækmose og Anita Kjøng-Rasmussen).

Bilag:

2.      Sygehus Sønderjylland - igangsætning af den indledende planlægning af byggesagen vedr. den fremtidige sygehus struktur i Sønderjylland

Sagsnr:

08/15689

Resumé

Det foreslås, at der udarbejdes en generalplan for det samlede Sygehus Sønderjylland, og at der antages en bygherrerådgiver for udbygningen af Aabenraa Sygehus til akutsygehus. Det indstilles, at der til disse indledende planlægningsarbejder bevilges i alt 5,5 mio. kr. (indeks 125,3). 

Sagsfremstilling

Under forudsætning af, at regionsrådet tiltræder tillæg til gennemførelsesplan vedr. fremtidig sygehustruktur i Sønderjylland -jf. forrige punkt på indeværende dagsorden - foreslås som opfølgning herpå, at den indledende planlægning af byggesagen vedr. den fremtidige sygehusstruktur i Sønderjylland igangsættes. 

Med henblik på at få en samlet beskrivelse af forandringsprocesserne på Sygehus Sønderjylland frem mod den endelige udmøntning af gennemførelsesplanen foreslås, at der udarbejdes en generalplan for både sygehuset i Aabenraa og Sønderborg.

Generalplanen skal beskrive, hvorledes de nuværende arealer i Aabenraa kan anvendes i en fremtidig sammenhæng med etablering af mor/barn center, Fælles Akutmodtagelse (FAM) og kardiologi (etape 1) og udbygningen af Aabenraa Sygehus til akutsygehus (etape 2) og lokalisering af de funktioner, der placeres på Sønderborg Sygehus. Det foreslås, at der antages en rådgiver til opgaven, og det vurderes at beløbe sig til 1 mio. kr. (indeks 125,3). 

Med udgangspunkt i generalplanen foreslås antaget en bygherrerådgiver til at udfærdige grundlaget for udbuddet af totalrådgivning for udbygningen af Aabenraa Sygehus til akutsygehus (etape 2). I forbindelse med antagelsen af en totalrådgiver vil sagen blive forelagt regionsrådet. Bygherrerådgivningen vurderes at koste 4,5 mio. kr. (indeks 125,3).

De samlede udgifter til rådgivning vedr. planlægning af byggesagen omkring den fremtidige sygehusstruktur i Sønderjylland beløber sig således til 5,5 mio. kr. (indeks 125,3). Udgifterne fordeler sig med 3 mio. kr. i 2009 (indeks 125,3) og 2,5 mio. kr. i 2010 (indeks 125,3), og foreslås finansieret af rammen til fri disposition (frie midler). Rådgivningsudgifterne indgår i investeringsoversigten i tillæg til gennemførelsesplanen under "udvidelse af Aabenraa Sygehus".

Indstilling

Det indstilles:

  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 3 mio. kr. i 2009 (indeks 125,3) og 2,5 mio. kr. i 2010 (indeks 125,3) til rådgivning vedr. planlægning af byggesagen vedr. fremtidig sygehusstruktur på Sygehus Sønderjylland finansieret af ramme til fri disposition (frie midler).
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 125,3) til rådgivning vedr. planlægning af byggesagen vedr. fremtidig sygehusstruktur på Sygehus Sønderjylland.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at antage rådgivere indenfor den godkendte anlægsbevilling.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Bent Bechmann og Anita Kjøng-Rasmussen undlod at stemme.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt idet processen tilrettelægges således, at udbud af rådgivningsopgaven igangsættes nu, mens selve projekteringen af etape 1 iværksættes på grundlag af den generalplan for Sygehus Sønderjylland, der forventes forelagt regionsrådet i mødet den 22. juni 2009.

33 stemte for beslutningen (A, V, F, O, B og Ø). 8 undlod at stemme (C og L).

3.      Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, etablering af ekstra etage på dagkirurgisk bygning

Sagsnr:

08/16533

Resumé

Det fremgår af Region Syddanmarks "Gennemførelsesplan - Fremtidens sygehuse - fra plan til virkelighed", som blev vedtaget af regionsrådet på mødet den 29. september 2008, at der i 2009/10 skal etableres en ekstra etage på Vejle Sygehus´ dagkirurgiske bygning, som samtidig forbindes til laboratoriebygning. Etagen skal anvendes til to formål - udvidelse af den dagkirurgisk aktivitet, som følge af flytning af dagklinikken fra Give til Vejle og etablering af et kræftlaboratorium i tilknytning til laboratoriespecialerne.

Sagsfremstilling

Vejle Sygehus har fremsendt byggeprogram for anlægsprojektet - etablering af ekstra etage på dagkirurgisk bygning (benævnt B140) i alt ca. 1.343 m2, etablering af forbindelsesgang til laboratoriet på 75 m2 samt ombygning på etage B130 til etablering af to operationsstuer. Den ekstra etage vil blive trukket ud i flugt med den underliggende bygnings facade.

En del af etagen forventes indrettet efterfølgende. De samlede anlægsudgifter beløber sig til 27,608  mio. kr. (indeks 125,3) inkl. udgifter til løst inventar/IT og ekskl. medicoteknisk udstyr.  Den ekstra etage forventes klar til ibrugtagning ultimo oktober 2010 og ombygningen af eksisterende rum på etage B130 til to operationsstuer - forventes klar til ibrugtagning primo marts 2011. Byggeorganisation (styre- og projektgruppe er nedsat). 

Udbudsformen vil være: offentlig prækvalifikation i fagentrepriser med 3-5 tilbudsgivere indenfor hvert fagområde med tildelingskriteriet - laveste pris. Licitation september 2009.

De afledte tekniske driftsudgifter afholdes indenfor sygehusets driftsramme.

Anlægsøkonomi - tabel 1:

1000 kr.

Rådighedsbeløb 2009*

Rådighedsbeløb 2010*

Rådighedsbeløb 2011*

Anlægsbevilling*

Ekstra etage på dagkirurgisk bygning (B140) samt etablering af to operationsstuer på B130

6,000

18,572

3,036

27,608

Finansiering:

Ramme til disposition i 2009, 10 og 11

-6,000

-18,572

-3,036

* indeks 125,3

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogrammet for etablering af ekstra etage (B140) på dagkirurgisk bygning, etablering af forbindelsesgang samt ombygning på etage B130 til 2 ekstra operationsstuer, Vejle Sygehus godkendes.
  • At der meddeles anlægsbevilling på 27,608 mio. kr. (indeks 125,3) til dette anlægsprojekt.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb hertil på i alt 27,608 mio. kr., fordelt og finansieret over årene som angivet i tabel 1.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor anlægsbevillingen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

4.      Sydvestjysk Sygehus, Flytning af genoptræningsfaciliteter fra Sundhedscenter Varde til Grindsted - renovering af ergoterapi mv.

Sagsnr:

08/16645

Resumé

Med godkendelsen af "Gennemførelsesplanen - Fremtidens sygehuse" i regionsrådet den 29. september 2008 blev det besluttet af at flytte rehabiliteringsfunktionen fra Sundhedscenter Varde til Grindsted Sygehus i løbet af 2009.  Som sidste del af  flytningen til Grindsted Sygehus omhandler denne sag renovering af den eksisterende ergoterapi og tilhørende kontorfaciliteter, som ligeledes skal anvendes i forbindelse med rehabiliteringsfunktionen.

Sagsfremstilling

Sydvestjysk Sygehus har fremsendt programoplæg for ombygning af lokaler på Grindsted Sygehus til brug for rehabiliteringsfunktionen, som med vedtagelsen af gennemførelsesplanen skal flyttes fra Sundhedscenter Varde. Ombygningen omfatter efter programoplægget i alt 536 m2, fordelt på 3 forskellige afsnit af sygehuset, og det samlede kontorareal udgør ca. 50 % af det samlede areal. 2 af de 3 afsnit er indtil årsskiftet 08/09 udlejet til Billund Kommune, som har opsagt lejemålet på dette tidspunkt.

Som bilag er henvist til et link til et programoplæg fra Sydvestjysk Sygehus som beskriver projektets tidsplan og udbudsform samt anlægs- og driftsøkonomi. Den beskrevne anlægsøkonomi svarer til indholdet af den konsolideringsplan som Sydvestjysk Sygehus udarbejdede i forbindelse med tilblivelsen af gennemførelsesplanen. Projektet gennemføres som et delprojekt af den igangværende Masterplan for ombygning og renovering af Grindsted Sygehus.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der meddeles tillæg til anlægsbevilling vedr. Masterplan for SVS Grindsted på 2,880 mio. kr. (indeks 125,3) til renovering af lokaler til ergoterapi og tilhørende kontorfaciliteter.
  • At der afsættes og frigives tillæg rådighedsbeløb på i alt 2,880 mio. kr. til formålet i år 2009, jf. tabel.
  • At udgiften finansieres af Regionsrådets Ramme til disposition 2009.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor den godkendte anlægsbevilling.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

5.      Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, etablering af et samlet Mammacenter

Sagsnr:

08/16158

Resumé

Sydvestjysk Sygehus ønsker at samle de funktioner, som er involveret i at udrede, undersøge og behandle kvinder med mistanke for brystkræft, i et samlet Mammacenter.  En samling af funktionen vil betyde, at kvinder med henvisning til undersøgelse for mistanke for brystkræft fremover skal henvende sig ét sted på sygehuset i Esbjerg - nemlig Mammacentret,  at der bliver bedre lokalemæssige forhold for både patienter og ansatte samt en større nærhed mellem samarbejdende specialer på sygehuset. 

Sagsfremstilling

I Region Syddanmark er der fra 2007/2008 indført et tilbud  til alle kvinder mellem 50 og 69 år om hvert andet år at blive screenet for brystkræft. Som følge heraf forventer  Sydvestjysk Sygehus et øget antal patienter til behandling/operation, især de to første screeningsår. For tiden har sygehuset ca. 170 mammacancerpatienter om året. 

Sydvestjysk Sygehus ønsker at etablere et samlet Mammacenter på ca. 368 m2 i ergoterapiens nuværende lokaler i bygning 10 og at samle ergo- og fysioterapien i fysioterapiens nuværende lokaler (beliggende i behandlingsbygningen, etage 02).

De samlede udgifter til flytning og indretning af ergoterapien i fysioterapiens lokaler og etablering af et samlet mammacenter i ergoterapiens nuværende lokaler er vurderet til at beløbe sig til 3,596 mio. kr. (indeks 125,3) incl. løst inventar/IT. 

Projektet er planlagt udbudt i indbudt licitation. Anlægsprojektet forventes gennemført i 2009. Der er ingen afledte tekniske driftsudgifter forbundet med etableringen.

Indstilling

Det indstilles:

  • At ideoplæg/byggeprogram for etablering af Mammacenter på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i bygning 10, ergoterapiens nuværende lokaler - herunder flytning af ergoterapien til fyioterapiens lokaler godkendes.
  • At der meddeles anlægsbevilling på 3,596 mio kr. (indeks 125,3) til anlægsprojektet.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 3,596 mio. kr. i 2009 til anlægsprojektet, finansieret af Rammen til disposition 2009.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor anlægsbevillingen.  

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

6.      OUH/Svendborg Sygehus, etablering af lægepraksis på Ærøskøbing Sygehus

Sagsnr:

08/11648

Resumé

Lægedækningen på Ærø er truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. På den baggrund har forretningsudvalget tidligere besluttet, at der arbejdes videre med at etablere en lægepraksis til tre læger på Ærøskøbing Sygehus. Formålet er at etablere en bæredygtig lægepraksis i Ærøskøbing med plads til tre praktiserende læger med mulighed for et samarbejde med sygehuset og forbedret grundlag for rekruttering af unge læger. Byggeprogram forelægges hermed til godkendelse med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 3,192 mio. kr. (indeks 125,3).   

Sagsfremstilling

Lægedækningen på Ærø er truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. Der er tre enkeltmandspraksis i Ærøskøbing og én kompagniskabspraksis i Marstal. Praksisplanen for almen lægeområdet i Region Syddanmark peger på, at der er grundlag for en udvikling hen imod to bæredygtige praksis på Ærø, som i henhold til bosætningsmønstret skal ligge i henholdsvis Marstal og Ærøskøbing.

Der er åbnet mulighed for at etablere en bæredygtig praksis i Ærøskøbing på Ærøskøbing Sygehus, hvor de tre praktiserende læger på sigt kan samles i én praksis. Det forventes, at en flermandspraksis kan danne grundlag for rekruttering af unge læger. Endvidere er hensigten med at etablere lægepraksis på sygehuset at give basis for, at der på længere sigt kan skabes et integreret samarbejde mellem sygehuset og lægepraksis om bl.a. vagtarbejdet.

I første omgang har én praktiserende læge indvilget i at flytte ind i den nye praksis på sygehuset, når den er færdigbygget den 1.6.2009. Det er planen, at de to øvrige praksis i Ærøskøbing flyttes ind i den nye praksis på sygehuset i forbindelse med overdragelsen til to yngre læger. Den praktiserende læge, som flytter ind først i den nye praksis skal betale husleje inkl. driftsomkostninger for den del af den nye praksis, som han tager i anvendelse.

Huslejen skal fastsættes efter markedsvilkår og indbetales til OUH/Svendborg Sygehus, der skal stå for udlejningen af lokalerne. Sygehusets budget vil blive tilrettet i forhold til denne lejeindtægt. Fra de afsatte midler til "rekruttering og fastholdelse" vil praksisafdelingen under sundhedsområdet kompensere OUH/Svendborg Sygehus for eventuel manglende dækning af udgifter til de tomme lokaler i praksis, indtil lokalerne kan udlejes til nye læger. 

På den baggrund besluttede forretningsudvalget den 8. oktober 2008, at der arbejdes videre med etableringen af en lægepraksis til tre læger på Ærøskøbing Sygehus med henblik på forelæggelse i forretningsudvalget den 12. november og regionsrådet den 24. november 2008.

OUH/Svendborg Sygehus har fremsendt vedlagte byggeprogram til godkendelse, og ansøger om en anlægsbevilling på 3,192 mio. kr. (indeks 125,3), og afsættelse og frigivelse af rådighedsbeløb i 2009. Udgifterne omfatter etableringen af den nye lægepraksis på sygehuset og en afledt genhusning af sygehusfunktionerne andre steder på sygehuset inkl. tilbygning af en udestue/opholdsstue.

Den nye praksis skal indeholde 3 lægekonsultationer samt plads til hjælpepersonale, uddannelsesstillinger mm. Finansieringen foreslås taget fra rammen til fri disposition (frie midler).

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogram til etablering af lægepraksis på OUH/Svendborg Sygehus, Ærøskøbing godkendes.
  • At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 3,192 mio. kr. i 2009 (indeks 125,3) finansieret af ramme til fri disposition (frie midler).
  • At der meddeles en anlægsbevilling på 3,192 mio. kr. (indeks 125,3) til etablering af lægepraksis på OUH/Svendborg Sygehus, Ærøskøbing.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor den godkendte anlægsbevilling.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

7.      Sundhedsberedskabsplan

Sagsnr:

07/234

Resumé

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal sendes i høring i december 2009, hvorefter den skal endeligt politisk vedtages primo januar 2009.

I nærværende sag skal regionsrådet godkende, at sundhedsberedskabsplanen udsendes i høring.

Sagsfremstilling

I bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. af 26. september 2006 er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet én gang i hver valgperiode skal udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet.

Sundhedsberedskabet er en kombineret sundhedberedskabs- og præhospital plan, da sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Planerne for udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab.

Sundhedsberedskabsplanen består af en overordnet plan og en mere detaljeret vejledning.

Region og kommuner skal koordinere planarbejdet med hinanden og der skal indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen inden politisk vedtagelse af planerne.

Regionsrådet har den 29. september 2008 sammen med gennemførelsesplanen for en ny sygehusstruktur vedtaget en større præhospital udbygningsplan. Denne præhospitale udbygningsplan er indbygget i sundhedsberedskabsplanen.

Det er aftalt mellem kommunerne og regionen, at kommuner og regionen sender sundhedsberedskabsplanerne til høring i december med høringsfrist ultimo december. Hver myndighed sender selv planerne til høring. Planerne sendes efter evt. tilretning til politisk godkendelse hos de respektive myndigheder i januar 2009.

Regionen sender sundhedsberedskabsplanlægningen til høring i Sundhedsstyrelse, Lægemiddelstyrelsen, naboregioner, kommuner og politikredse i regionen.

I sundhedsberedskabshåndbogen fra Sundhedsstyrelsen er beskrevet en række sundhedsberedskabsopgaver, som der skal være en plan for, hvordan varetages. Styregruppen om sundhedsberedskab i Region Syddanmarks område har drøftet opgaveplaceringen på en række områder, og lavet forslag til en arbejdsdeling:

Indsats af sundhedspersonale ved større ulykker. Regionen har tilstrækkelige med præhospitale resurser og mulighed for at trække på udrykning fra sygehuse, så der er ikke behov for at kommuner/praksissektoren planlægger at stille med indsats på ulykkessteder.

Kriseterapeutisk indsats ved større hændelser er en regional opgave. Regionen kan ved større hændelser stille med et kriseteam fra psykiatriske akutsygehuse med kort varsel. Hvis kommunerne har en eller anden form for kriseterapeutisk assistance, skal der planlægges for, hvordan det koordineres med regionens. Kommunerne bør overveje, hvilke lokaliteter der i givet fald kunne anvendes som psykosociale støttecentre.

Massevaccination ved pandemier (globale epidemier)  o. l foretages af de praktiserende læger i regionen.

Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene. Ved ekstraordinær udskrivning fra sygehusene i en katastrofesituation, anvendes de sædvanlige procedurer ved udskrivning af patienter fra sygehuse.

Pandemi. Alle sektorer laver selv en plan for, hvordan presset i pandemisituationen, med mange syge borgere og medarbejdere, skal håndteres.

Akutsygehusenes sygehusberedskab - den eksterne del. Alle akutsygehuse kan stille med udryknings-/lægehold. Sygehusledelsesenhederne skal stille med sundhedspersonale til karantænelokaliteter og epidemiafdelinger på kaserner i sygehusets optageområde.

Kapitler om kriseterapeutiske beredskab i sundhedsberedskabsplanen har været behandlet på møde i det særlige udvalg om social- og psykiatriområdet samt specialundervisning den 23. oktober, der har anbefalet over for regionsrådet, at kapitlet indføjes.

Det særlige udvalg vedr. det præhospitale område behandlede sagen på møde 19-11-2008, og anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At sundhedsberedskabsplanen sendes til høring.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

8.      Økonomiske vilkår for projektet om rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale

Sagsnr:

08/15689

Resumé

Mangel på kvalificeret personale i form af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale er et stort og voksende problem indenfor såvel somatikken som psykiatrien. Regionsrådet har i forbindelse med budget 2009 ønsket en yderligere markant og målrettet indsats vedrørende rekruttering af også udenlandsk arbejdskraft. Denne sag omhandler økonomien i et fælles regionalt projekt for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Projektet skal sikre opbygning og udvikling af kompetencer og erfaringer, systemer og strukturer, der kan understøtte denne udfordring.

Sagsfremstilling

I budgetforliget for 2009 satte regionsrådet fokus på rekrutteringen af personale til sundhedsvæsenet. Regionsrådet ønskede den hidtidige målrettede indsats for at rekruttere og fastholde personale i sundhedsvæsenet suppleret med en yderligere markant og målrettet indsats vedrørende rekruttering af også udenlandsk arbejdskraft.

Evnen til at rekruttere og fastholde udenlandsk sundhedspersonale er en udfordring for alle enheder inden for regionens sundhedsområde. Der er derfor igangsat et fælles regionalt projekt for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Projektet har til formål at geare Region Syddanmarks sundhedsvæsen til både centralt og decentralt at rekruttere udenlandsk personale.

Det forudsættes at normalsystemet fungerer sideløbende med projektet, forstået således at hvis en udenlandsk sundhedsprofessionel ad andre kanaler - f. eks. på eget initiativ, søger ansættelse i regionens sygehusvæsen eller hvis et sygehus ønsker at rekruttere personale fra andre lande end projektet er rettet imod, er der intet til hinder herfor.

Målet er at få rekrutteret 200 udenlandske sygeplejersker og 100 udenlandske læger. Indsatsen vil være omkostningstung, både i relation til håndtering af de nødvendige administrative procedurer og ikke mindst i relation til indsocialisering og oplæring på afdelingerne.

Der er med regionsrådets beslutning af 23. juni 2008 afsat 5 mio. kr. til rekruttering af intensivsygeplejersker, men det vurderes, at det er nødvendigt at understøtte rekruttering af udenlandsk arbejdskraft yderligere økonomisk.

Det foreslås derfor, at der etableres en samlet rekrutteringspulje på op til 30 mio. kr. til understøtning af rekrutteringsprojektet. Til finansiering heraf indgår de 5 mio. kr., der allerede er afsat til rekruttering af intensivsygeplejersker. Herudover foreslås reserveret op til 25. mio. kr. af de midler regionsrådet har afsat til meraktivitetsafregning for 2008.

I den økonomi- og aktivitetsopfølgning, der blev forelagt regionsrådet den 29. september 2008 er der forventet et mindreforbrug på rammen i størrelsesordenen 100 mio. kr., der primært skyldes mindreafregning til sygehusene som en følge af strejken. Ny prognose for meraktivitetsafregningen i 2008 vil foreligge december 2008.

Det foreslås derfor, at mulighederne for at finansiere projektet med et mindreforbrug på meraktivitetsmidlerne fastlægges endeligt, når der er nærmere klarhed over regionens samlede økonomiske råderum på sundhedsområdet for 2008.

Hovedparten af rekrutteringspuljen forventes overført til 2009.

Det foreslås, at puljen fordeles i forhold til faktisk rekrutteret personale efter følgende nøgle:

En udenlandsk sygeplejerske udløser efter 6 måneders ansættelse et kompensationsbeløb i størrelsesordenen kr. 65.000.

En udenlandsk læge udløser efter 6 måneders ansættelse et kompensationsbeløb i størrelsesordenen kr. 125.000.

For så vidt angår det lægelige personale, omfatter det både ansættelse af speciallæger, læger i uddannelsesstillinger og almen praksis.

Kompensationsbeløbet foreslås anvendt til at dække de omkostninger, der er direkte forbundet med ansættelsen af den udenlandske medarbejder. Her tænkes på de direkte omkostninger til sprogundervisning og f.eks. tillæg til mentorer, men også som kompensation for den lønudgift afdelingen afholder, mens medarbejderen er under sproglig og faglig opkvalificering. Den periode er individuel, men det er rimeligt at forvente, at der kan gå op til 6 måneder før den nye medarbejder er i stand til at levere fuld værdi i arbejdet.

Den konkrete anvendelse af kompensationsmidlerne besluttes på de enkelte sygehuse, idet det forudsættes, at behov for koordinering af eventuelle standarder diskuteres og besluttes i projektets styregruppe.

Det foreslås herudover, at der afsættes 2 mio. kr. af den afsatte pulje til finansiering af de centrale initiativer (hjemmeside, jobmesse, markedsføring m.v.)

For at sikre en robusthed i økonomien, afsættes kr. 2.500.000 af puljen som buffer.

Da psykiatriområdet også indgår i rekrutteringsprojektet foreslås det, at der indenfor psykiatrien etableres en pulje på 3 mio. kr. der administreres særskilt for det psykiatriske område og anvendes efter samme principper som beskrevet ovenfor. Midlerne til puljen på det psykiatriske område foreslås finansieret af psykiatriens prioriteringspulje i 2008. Pengene formålsoverføres til 2009 til finansiering af projektet i 2009 og efterfølgende år.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der for det somatiske område søges etableret en samlet pulje på 30 mio. kr. til understøtning af det strategiske rekrutteringsprojekt. Puljen finansieres dels af de 5 mio. kr. der allerede er afsat til rekruttering af intensivsygeplejersker, mens de resterende 25 mio.kr. søges finansieret af de afsatte midler til meraktivitet.
  • At mulighederne for at finansiere projektet af et mindreforbrug på meraktivitetsmidlerne endeligt afklares i forbindelse med den 3. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2008.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Sarah Nørris kunne ikke tiltræde indstillingen, idet hun tilkendegav, at puljen burde bruges på regionens ansatte fremfor rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

9.      Nye §2-aftaler på almenlægeområdet

Sagsnr:

07/24000

Resumé

Der er indgået to nye lokalaftaler mellem de praktiserende læger i Region Syddanmark og Region Syddanmark:

§ 2-aftale vedrørende opfølgende hjemmebesøg,§ 2-aftale om alment praktiserende lægers efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i almen praksis.

Aftalerne forelægges regionsrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling

I henhold til Landsoverenskomsten om almen lægegerning mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation kan der indgås lokale aftaler (§ 2-aftaler) mellem regionen og de praktiserende læger om forhold, som ikke er omfattet af overenskomsten.

I forbindelse med regionsdannelsen blev der i Det Forberedende Samarbejdsudvalgs regí arbejdet med harmonisering af en række aftaler, ligesom der efterfølgende er godkendt og implementeret flere aftaler.

På mødet i det regionale samarbejdsudvalg for almen lægegerning den 9. september 2008 blev ovennævnte aftaler godkendt under forudsætning af regionsrådets godkendelse.

For begge aftaler gælder, at de forventes at kunne rummes inden for det afsatte budget til almen lægehjælp.

§ 2-aftale vedrørende opfølgende hjemmebesøg

Perspektivet i denne aftale er at facilitere samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger vedr. indsatsen, der følger efter udskrivninger fra sygehusene. Dette inkluderer en vægtning af den proaktive læge, som selv kan være opsøgende.

I de tidligere Ribe, Sønderjyllands og Fyns amter har der været indgået § 2-aftaler om opfølgende hjemmebesøg.

I den foreliggende aftale skabes der mulighed for at benytte en målrettet ydelse til opfølgning af sygehusindlæggelser i et samarbejde mellem lægen og kommunernes hjemmesygepleje.

Da det i aftalen beskrevne hjemmebesøg er tidskrævende honoreres der med et forhøjet sygebesøgshonorar.

Det er i aftalen præciseret, at den praktiserende læge også kan være opsøgende i forhold til patienten. Dette honoreres til almindelig sygebesøgstakst.

Det er vigtigt, at aftalen bliver kendt både af de praktiserende læger og kommunerne, og når aftalen er endelig godkendt, vil såvel de praktiserende læger som kommunerne blive inddraget i implementeringen.

§ 2-aftale om alment praktiserende lægers efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i almen praksis.

Der har på forskellig vis været aftaler i de tidligere amter om udveksling/efteruddannelse af alment praktiserende læger på sygehusafdelinger og omvendt. Aftalerne har været benyttet i begrænset omfang.

Det er ønsket at videreføre muligheden for disse efteruddannelsesophold, dog i udvidet form, så også praksispersonale har mulighed for at deltage f.eks. omkring KOL-behandling. Formålet med aftalen er dels at give mulighed for faglig ajourføring dels at styrke samarbejdet mellem de to sektorer.

Aftalen giver de praktiserende læger mulighed for ophold på en eller flere sygehusafdelinger i op til 5 dage årligt – med et honorar på 2.500 kr. pr. dag – for praksispersonale aftales kompensation i den konkrete situation.

De praktiserende læger stiller sig vederlagsfrit til rådighed for, at sygehusansatte overlæger eller fastansatte speciallæger, kan følge en almen lægepraksis i op til 5 dage årligt.

Det er vigtigt, at aftalen bliver kendt, og derved benyttes af både de praktiserende læger/praksispersonale og af lægerne på sygehusafdelingerne. Det er derfor besluttet, at det er Praksiskonsulentordningen der, i samarbejde med sygehusene, skal varetage implementeringen af aftalen. Samarbejdsudvalget har samtidig opfordret til, at der udarbejdes konkrete udvekslingsforløb f.eks. inden for kronikerstrategien.

Det særlige udvalg vedr. praksisområdet og samarbejde med kommuner har drøftet sagen på møde den 9. oktober 2008. Det særlige udvalg anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At §2-aftale vedr. opfølgende hjemmebesøg godkendes.
  • At  §2-aftale om alment praktiserende lægers efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i almen praksis godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

10.    Den fremtidige indsats inden for kræftrehabilitering i Region Syddanmark

Sagsnr:

07/1082

Resumé

Der har været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udforme forslag til et fremtidigt samarbejdsgrundlag for indsatsen inden for kræftrehabilitering. I den regionale strategi lægges der op til en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen på sygehusene i sammenhæng med introduktion af pakkeforløb inden for kræftbehandling. Det betyder samtidigt at det anbefales at aftalen med Kræftens Bekæmpelse om Dallund ikke forlænges i 2009.

Sagsfremstilling

Under det Administrative Kontaktforum, som er nedsat under sundhedskoordinationsudvalget, har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har haft til opgave at udforme forslag til et fremtidigt samarbejdsgrundlag mellem kommunerne, regionen og Kræftens Bekæmpelse i relation til den fremtidige indsats inden for kræftrehabilitering.

Arbejdsgruppen er nået frem til at anbefale en række overordnede principper for arbejdsdelingen mellem region, kommune og øvrige aktører i kræftrehabiliteringsindsatsen, som fremgår af vedlagte notat.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at ansvaret for helheden i rehabiliteringsindsatsen ligger i kommunalt regi, men det konkrete arbejde med tilrettelæggelse af sammenhængende kræftrehabiliteringsforløb vil kræve en tæt tværsektoriel koordinering.

I forhold til de regionale kræftrehabiliteringsopgaver lægges der op til en styrkelse af indsatsen i eget regi på sygehusene, således at disse i højere grad ses i sammenhæng med det øvrige patientforløb og derved integreres i de kræftpakkeforløb, som er i gang med at blive indført på sygehusene.

På den baggrund anbefales derfor også, at Region Syddanmarks aftale med Kræftens Bekæmpelse om benyttelse af RehabiliteringsCenter Dallund på Fyn ikke videreføres i 2009. Tilbuddet på Dallund vurderes i den nuværende form at have karakter af almen rehabilitering, og vurderes derfor ikke at falde inden for det regionale ansvarsområde. Regionen har årligt henvist ca. 180 kræftpatienter til et kursusophold på Dallund, svarende til en udgift på 1,8 mio. kr.

På grund af opsigelsesfristen til Kræftens Bekæmpelse i forhold til samarbejdet med Dallund, er sagen undtagelsesvist ikke nået at blive drøftet endeligt med kommunerne. Notatet om opgavefordelingen vil således efterfølgende blive forelagt Det Administrative Kontaktforum. Der lægges derudover op til, at snitfladerne mellem den specialiserede regionale indsats og den almene rehabiliteringsindsats i kommunerne, koordineres mellem sygehuse og kommuner via de lokale samordningsfora.

Det særlige udvalg vedr. praksisområdet og samarbejde med kommunerne har behandlet sagen på sit møde den 11. november 2008.

Det særlige udvalg kan tilslutte sig indstillingen med den tilføjelse, at det anbefales at aftalen opsiges pr. 1. januar 2010.

Indstilling

Det indstilles:

  • At de regionale kræftrehabiliteringsopgaver styrkes i eget regi ved at disse i højere grad integreres i de enkelte kræftpakkeforløb på sygehusene, samt i forlængelse heraf.
  • At Region Syddanmarks aftale om benyttelse af RehabiliteringsCenter Dallund ikke videreføres i 2009.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Forretningsudvalget anbefaler indstillingens 1. "at" over for regionsrådet. Endvidere indstiller forretningsudvalget, at Region Syddanmarks aftale om benyttelse af RehabiliteringsCenter Dallund opsiges pr. 1. januar 2010.

Regionsrådet

Forretningsudvalgets indstilling tiltrådt.

Bilag:

11.    Køreplanlægning for Sydtrafik i 2009

Sagsnr:

08/8455

Sagsfremstilling

Udgifterne til den kollektive bustrafik er steget kraftigt. Regionsrådet har derfor afsat ekstra 10 mio. kr. til kollektiv trafik i 2008 og 20 mio. kr. i 2009. De ekstra midler er tilført fra Regional Udviklings budgetramme.

Sydtrafik oplyser, at der på trods af tilførsel af ekstra midler fortsat mangler ca. 11,5 mio. kr. i 2009, såfremt de regionale ruter skal fortsætte som hidtil.

Derfor har Sydtrafik udarbejdet en oversigt over de 23 ruter, som Sydtrafik foreslår nedlagt for at overholde den økonomiske ramme for 2009.

Det særlige udvalg vedr. infrastruktur behandlede på mødet den 4. november Sydtrafiks forslag til regionale ruter i køreplan 2009. På baggrund af udvalgets gennemgang og vurdering af Sydtrafiks forslag anbefaler udvalget overfor regionsrådet, at Sydtrafiks forslag til køreplan i 2009 godkendes, dog således at 3 ruter skal vurderes af Sydtrafik med henblik på opretholdelse som midlertidig skolerute i 2009 og der er forslag til ændringer i andre ruter for at kompensere for merudgiften.

Det betyder, at følgende ruter foreslås således nedlagt som regionalruter i køreplan 2009:

  • 8. Varde – Esbjerg – Esbjerg Lufthavn
  • 29. Aabenraa – Agerskov – Skærbæk – Rømø
  • 36. Haderslev – Tønder
  • 43. Haderslev – Sjølund
  • 47. Kolding – Gram – Toftlund
  • 60. Agerbæk – Bramming – Darum
  • 84. Grindsted – Bække – Vejen
  • 86. Brørup – Vorbasse
  • 96. Grindsted – Brande
  • 207. Vejle – Ødsted – Gravens – Kolding
  • 301. Kolding – Fredericia – Middelfart
  • 322. Haderslev – Stepping – Højrup
  • 347. Vejen – Sommersted – Jels
  • 507. Egtved – Lunderskov – Vamdrup
  • 82. Grindsted – Ølgod
  • 83. Grindsted – Holsted
  • 307. Vejle – Filskov – Sdr. Omme – Skjern
  • 503. Grindsted – Give

Det foreslås, at Region Syddanmark beder Sydtrafik om at overveje behovet for transport til uddannelser og evt. på denne baggrund opretholde en midlertidig skolerute i 2009:

  • 56. Ribe – Brørup
  • 57. Ribe – Holsted
  • 506. Tørring – Jelling

Anbefalingen indebærer endelig, at følgende rute foreslås nedlagt som regionalrute nord for Varde:

  • 41. Esbjerg – Varde – Skjern

samt at følgende rute foreslås nedlagt som regionalrute nord for Fredericia:

  • 216. Vejle – Fredericia – Middelfart

Det foreslås, at regionsrådet tiltræder forslaget til regionale ruter og beder Sydtrafik om at udarbejde et endeligt forslag til køreplan, med henblik på ikrafttrædelse medio 2009.

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil den videre proces være som følger:

Efter opfordring fra kommunerne vil regionen derfor bede Sydtrafik om at koordinere en dialog med de berørte kommuner og regionen i processen med at udarbejde den endelige samlede køreplan for både kommunale og regionale ruter.

Som følge af kommunalreformens ændrede fordeling af opgaver og økonomi mellem region og kommunerne, vil en række af de tidligere regionale ruter fremover være lokale ruter.

Desuden anmodes Sydtrafik om, at den regionale finansiering af de i bilaget nævnte ruter indstilles ved sommerkøreplanens ikrafttræden medio 2009.

Herudover meddeles det Sydtrafik, at Region Syddanmark er indstillet på, at opsigelsen af kontrakterne udskydes for de ruter, som de berørte kommuner måtte ønske at videreføre indtil den endelige Regionale Trafikplan 2010 for Sydtrafik er vedtaget.

Dette betinger dog en kommunal finansiering af ruterne fra 2. halvår 2009.

Såfremt de økonomiske forudsætninger for Sydtrafiks drift ændrer sig, så besparelsesbehovet bliver mindre end det forudsatte, vil der skulle ske en tilsvarende justering i forslaget til ændringer i de regionale ruter. 

Indstilling

Det indstilles:

  • At Sydtrafiks forslag til regionale ruter i køreplan 2009 godkendes, dog således at 3 ruter skal vurderes af Sydtrafik med henblik på opretholdelse som midlertidig skolerute i 2009 og der foretages visse ændringer i andre ruter, jf. bemærkninger i skemaet i bilagsmaterialet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Et af SF fremsat ændringsforslag blev forkastet, idet 5 stemte for (SF, Pierre Topaz, Andrea Terp Christensen og Sarah Nørris Christensen), 34 stemte imod (V, resten af den socialdemokratiske gruppe, C, L, B og Jytte Gramstrup Lauridsen). Lars Wissing Aarup undlod at stemme. Ændringsforslaget bortfaldt hermed.

Indstillingen blev herefter tiltrådt med 32 stemmer for (den socialdemokratiske gruppe bortset fra Andrea Terp Christensen og Pierre Topaz, Venstres gruppe bortset fra Carsten Abild og Preben Jensen, C, B, L og Jytte Gramstrup Lauridsen). 4 stemte imod (SF, Ø og Carsten Abild). 4 undlod at stemme (Andrea Terp Christensen, Pierre Topaz, Preben Jensen og Lars Wissing Aarup).

Bilag:

12.    Nærtrafikplan for Schleswig-Holstein

Sagsnr:

08/8455

Resumé

LVS, som er det landsdækkende trafikselskab for delstaten Schleswig-Holstein, har den 2. september 2008 meddelt, at Region Syddanmark er høringsberettiget i forhold til nærtrafikplanen for Schleswig-Holstein. Svarfrist er 31. oktober 2008. Region Syddanmark kan inddrage bemærkninger fra andre parter og har i den forbindelse bedt Sydtrafik om at fremkomme med bemærkninger til nærtrafikplanen.

Sagsfremstilling

Nærtrafikplanen har fokus på regional persontrafik med tog.

Planen omfatter perioden 2008 til 2012, men indeholder fremskrivninger af passagergrundlaget frem til 2025.

Der vedlægges et forslag til regionens bemærkninger. Bemærkningerne er koncentreret om behovet for at forbedre sammenhængende attraktive regionale togforbindelser over grænsen, hvor den nuværende store daglige trafik over grænsen overvejende sker i bil.

LVS opfordres til at gå i dialog med DSB m.fl. for at afdække mulighederne.

Det særlige udvalg vedr. infrastrutur har behandlet sagen på møde den 20. oktober 2008. Det særlige udvalg anbefaler forslaget til høringssvar over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslaget til høringssvar godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

13.    Efterregulering af aftale om Vejle Kommunes overtagelse af sociale institutioner

Sagsnr:

07/12100

Resumé

Vejle Kommune overtog pr. 1. januar 2008 syv sociale institutioner fra Region Syddanmark. I den forbindelse blev der udarbejdet et aftaleudkast, hvor aktiver og passiver var værdiansat til værdierne pr. 31. december 2006. Da det faktiske overdragelsestidspunkt var 1.januar 2008 skal der udarbejdes en efterreguleringsoversigt, hvor der foretages en efterregulering for ændringerne i værdierne frem til 31. december 2007. Denne efterreguleringsoversigt forelægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 16. maj 2007 vedtog Vejle Byråd at overtage syv institutioner fra Region Syddanmark. På denne baggrund blev der af Region Syddanmark udarbejdet et aftaleudkast. Det revisionspåtegnede aftaleudkast blev vedtaget af Region Syddanmarks regionsråd den 5. november 2007 og af Vejle Byråd den 12. december 2007.

I henhold til den godkendte aftale er der efterfølgende udarbejdet vedlagte efterreguleringsoversigt, som der er opnået enighed om ved administrative forhandlinger mellem repræsentanter fra Region Syddanmark og Vejle Kommune. I efterreguleringsoversigten er der foretaget en efterregulering for ændringerne i værdierne frem til 31. december 2007.     

I henhold til efterreguleringsoversigten overtages værdiansatte aktiver for 168 mio. kr. og værdiansatte passiver for 17 mio. kr. Vejle Kommune skal derfor kompensere Region Syddanmark med i alt 151 mio. kr. Kompensationen skal erlægges i form af overtagelse af langfristet gæld. 

Indstilling

Det indstilles:

  • At den vedlagte efterreguleringsoversigt godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

14.    Aftale om Vejle Kommunes overtagelse af Fuglekær Udviklingscenter

Sagsnr:

08/7097

Resumé

Vejle Kommune overtager pr. 1. januar 2009 Fuglekær Udviklingscenter fra Region Syddanmark. I den forbindelse er der udarbejdet et aftaleudkast. Dette forelægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 14. maj 2008 har Vejle Byråd vedtaget at overtage Fuglekær Udviklingscenter fra Region Syddanmark.

I overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse om en sådan overtagelse, har Region Syddanmark udarbejdet vedlagte aftaleudkast, som der er opnået enighed om ved administrative forhandlinger mellem repræsentanter fra Region Syddanmark og Vejle Kommune.

Vejle Kommune overtager Fuglekær Udviklingscenter med 117 månedslønnede medarbejdere heraf 2 stillinger fra regionshuset. Der overtages endvidere værdiansatte aktiver for 38 mio. kr. og værdiansatte passiver for 8 mio. kr. Vejle Kommune skal derfor kompensere Region Syddanmark med i alt 30 mio. kr. Kompensationen skal erlægges i form af overtagelse af langfristet gæld. 

Indstilling

Det indstilles:

  • At det vedlagte aftaleudkast godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

15.    Aftale om Odense Kommunes overtagelse af Kollegiet Rømersvej og Tornhuset

Sagsnr:

08/3935

Resumé

Odense Kommune overtager pr. 1. januar 2009 to institutioner fra Region Syddanmark. I den forbindelse er der udarbejdet et aftaleudkast. Dette forelægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 18. juni 2008 har Odense Byråd vedtaget at overtage Kollegiet Rømersvej og Tornhuset fra Region Syddanmark.

I overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse om en sådan overtagelse, har Region Syddanmark udarbejdet vedlagte aftaleudkast, som der er opnået enighed om ved administrative forhandlinger mellem repræsentanter fra Region Syddanmark og Odense Kommune.

Odense Kommune overtager de 2 institutioner med i alt 95 månedslønnede medarbejdere heraf 2 stillinger fra regionshuset. Der overtages endvidere værdiansatte aktiver for 35 mio. kr. og værdiansatte passiver for 9 mio. kr. Odense Kommune skal derfor kompensere Region Syddanmark med i alt 26 mio. kr. Kompensationen skal erlægges i form af overtagelse af langfristet gæld.

Indstilling

Det indstilles:

  • At vedlagte aftaleudkast godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

16.    Etablering af Uddannelsespanel i Region Syddanmark

Sagsnr:

08/14537

Resumé

Det foreslås, at der etableres et Uddannelsespanel i Region Syddanmark for de regionsrådsmedlemmer, der er udpeget til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark.

Sagsfremstilling

For at give regionsrådets repræsentanter i bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne de bedst mulige forudsætninger for at varetage dette hverv, foreslås det, at der oprettes et Uddannelsespanel i Region Syddanmark for alle bestyrelsesmedlemmer.

Uddannelsespanelet skal have til formål, at give bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at drøfte uddannelsesmæssige problemstillinger og generel erfaringsudveksling om varetagelse af hvervet.

Udkast til kommissorium er vedlagt som bilag.

Det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde har drøftet sagen på møde den 23. september 2008, og anbefaler over for regionsrådet, at der nedsættes et uddannelsespanel med virkning fra 1.januar 2009. Udvalget anbefaler endvidere, at der afholdes et internt kursus om bestyrelsesarbejde for regionsrådets repræsentanter i bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der nedsættes et uddannelsespanel for regionsrådets repræsentanter i bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne med virkning fra 1.januar 2009.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Kent Kirk, John Lohff, Otto Lück og Søren Salling kunne ikke tiltræde indstillingen.

Bilag:

17.    Høringssvar til VUC Vest vedr. nye driftsoverenskomster

Sagsnr:

08/9674

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet. VUC Vests høringsmateriale er vurderet ud fra de nationale og regionale mål på FVU-området

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse" i samarbejde med voksenuddannelsesinstitutionerne i regionen koordinere FVU-indsatsen (forberedende voksenundervisning), herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

De nuværende driftsoverenskomster for overgangsperioden 2007-2008 udløber pr. 31. december 2008. Der skal derfor indgås nye driftsoverenskomster for området gældende pr. 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster.

VUC Vest har d. 20. oktober indsendt høringsmateriale. Af høringsmaterialet fremgår det, at VUC Vest ønsker at indgå driftsoverenskomst på FVU og ordblindeområdet med følgende institutioner:

Social og Sundhedsskolen - FVU dansk trin 1-4 og FVU matematik trin 1-2

AOF Center Sydjylland - FVU dansk trin 1-4, FVU matematik trin 1-2 og ordblindeundervisning.

Såvel AOF Sydjylland som VUC Vest er geografisk repræsenteret i 5 byer i VUC Vest dækningsområde. Dermed sikres den geografiske repræsentation.

Hvis ansøgningerne imødekommes vil det være de samme institutioner, som havde ret til at udbyde FVU og ordblindeundervisning i perioden 2007-2008, som også fremover fra d. 1. januar 2009 kan udbyde FVU og ordblindeundervisning i VUC Vests dækningsområde.

Regionsrådet vurderede på baggrund af VUC Vests FVU-plan januar/februar 2008, at de relevante institutioner tilsammen havde et tilstrækkeligt udbud i VUC Vests geografiske dækningsområde.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet sender vedlagte høringssvar til VUC Vest.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

18.    Høringssvar til VUC Vejle vedr. nye driftsoverenskomster

Sagsnr:

08/9674

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet. VUC Vejles høringsmateriale er vurderet ud fra de nationale og regionale mål på FVU-området

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse" i samarbejde med voksenuddannelsesinstitutionerne i regionen koordinere FVU-indsatsen (forberedende voksenundervisning), herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

De nuværende driftsoverenskomster for overgangsperioden 2007-2008 udløber pr. 31. december 2008. Der skal derfor indgås nye driftsoverenskomster for området gældende pr. 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster.

VUC Vejle har d. 2. oktober indsendt høringsmateriale. I høringsmaterialet fremgår det, at VUC Vejle har modtaget 3 ansøgninger til driftsoverenskomster. VUC Vejle ønsker at indgå driftsoverenskomst med de tre ansøgere:

CSV Vejle - FVU dansk trin 1-4, FVU matematik trin 1-2 og ordblindeundervisning

Sprogcenter Vejle - FVU Dansk trin 1-4 og FVU matematik trin 1-2

AOF Sydjylland på vegne af AOF Sydøstjylland(Vejle) - FVU dansk trin 1-5, FVU matematik trin 1-2 og ordblindeundervisning.

VUC Vejle har yderligere en afdeling placeret i Give.

Hvis ansøgningerne imødekommes, vil det med en enkelt undtagelse, være de samme udbydere af FVU undervisning som i den hidtidige periode, som også fra 1. januar 2009 vil udbyde FVU undervisning i VUC Vejles geografiske dækningsområde. Tørring daghøjskole, som er placeret i Vejle er den eneste udbyder der ikke fortsat vil udbyde FVU undervisning i VUC Vejles dækningsområde.

Regionsrådet vurderede på baggrund af VUC Vejles FVU plan januar/februar 2008 at de relevante institutioner havde et tilstrækkeligt udbud i VUC Vejles geografiske dækningområde.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet sender vedlagte høringssvar til VUC Vejle.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

19.    Høringssvar til VUC Sønderjylland vedr. nye driftsoverenskomster

Sagsnr:

08/9674

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet. VUC Sønderjyllands høringsmateriale er vurderet ud fra de nationale og regionale mål på FVU-området.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse" i samarbejde med voksenuddannelsesinstitutionerne i regionen koordinere FVU-indsatsen (forberedende voksenundervisning), herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

De nuværende driftsoverenskomster for overgangsperioden 2007-2008 udløber pr. 31. december 2008. Der skal derfor indgås nye driftsoverenskomster for området gældende pr. 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster.

VUC Sønderjylland har d. 12. september indsendt høringsmateriale. I høringsmaterialet fremgår det, at VUC Sønderjylland ønsker at indgå driftsoverenskomst på FVO og ordblindeområdet med:

AOF Syd FVU Dansk trin 1-4 og FVU matematik trin 1-2

AOF Syd er geografisk placering i 4 større byer i VUC Sønderjyllands dækningsområde

VUC Sønderjylland udbyder selv FVU dansk trin 1-4, FVU matematik trin 1-2 og ordblindeundervisning i fire større byer samt på Als.

Hvis ansøgningerne imødekommes, vil det med undtagelse af LOF Sønderborg være de samme udbydere af FVU og ordblindeundervisning som i 2007-2008. Da LOF Sønderborg er placeret i Sønderborg, får det ikke betydning for den geografiske dækning, af der ikke indgåes driftsoverenskomst med LOF Sønderborg.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet sender vedlagte høringssvar til VUC Sønderjylland.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

20.    Høringssvar til VUC Fredericia vedr. driftsoverenskomster på FVU området

Sagsnr:

08/9674

Resumé

Regionsrådet skal høres forud for indgåelse af driftsoverenskomster på FVU- og ordblindeområdet. VUC Fredericias høringsmateriale er vurderet ud fra de nationale og regionale mål på FVU-området.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til "lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse" i samarbejde med voksenuddannelsesinstitutionerne i regionen koordinere FVU-indsatsen (forberedende voksenundervisning), herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

De nuværende driftsoverenskomster for overgangsperioden 2007-2008 udløber pr. 31. december 2008. Der skal derfor indgås nye driftsoverenskomster for området gældende pr. 1. januar 2009. Regionsrådet skal høres før de seks voksenuddannelsescentre i regionen indgår nye driftsoverenskomster.

VUC Fredericia har indsendt høringsmateriale d. 22. oktober 2008. I materialet som VUC Fredericia har indsendt fremgår det, at de har modtaget ansøgninger fra to udbydere af FVU undervisning. VUC Fredericia ønsker at indgå driftsoverenskomst med begge institutioner:

ASV Kolding-Fredericia - FVU Dansktrin 1-4 og Ordblindeundervisning

Lær Dansk / Fredericia - FVU Dansk trin 1-4

Derudover udbyder VUC Fredericia selv FVU Dansk trin 1-4, FVU Matematik trin 1-2 og ordblindeundervisning i hele VUC Fredericias dækningsområde.

Hvis ansøgningerne imødekommes vil der, også fra 1. januar 2009 være et tilstrækkeligt udbud af FVU og ordblindeundervisning i hele VUC Fredericias dækningsområde, da der jf. VUC Fredericias FVU plan er tale de institutioner, der hidtil har stået for den faktisk afholdte FVU undervisningi VUC Fredericias dækningsområde.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet sender vedlagte høringssvar til VUC Fredericia.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

21.    Anlægsprojekter ved psykiatrien i Kolding, Haderslev og Augustenborg

Sagsnr:

08/14019

Resumé

Psykiatrien i Region Syddanmark har to mindre anlægsprojekter på investeringsoversigten for 2008. Det foreslås at der gives en samlet anlægsbevilling til projekterne

Sagsfremstilling

Regionsrådet har i investeringsoversigten for 2008 afsat et rådighedsbeløb på 1,552 mio. kr. til tekniske og bygningsmæssige justeringer ved psykiatrien i Kolding, Haderslev og Augustenborg.

Der er tale om flere mindre arbejder indenfor det tekniske og bygningsmæssige område i henhold til nuværende og kommende myndighedskrav.

Konkret drejer det sig om etablering af klimaanlæg og solafskærmning ved psykiatrisk afdeling i Kolding, automatisk branddørslukning i Haderslev og installation af brandmeldeanlæg i Augustenborg. Dele af projekterne udføres som bygherreleverance.

Køkkenrenovering Augustenborg

På investeringsoversigten for 2008 er der afsat 0,145 mio. kr. til køkkenrenovering i Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, jfr. forventet påbud fra Fødevarestyrelsen.

Beløbet er overført fra 2007, idet projektet med renovering af køkkenet i ungdomspsykiatrisk sengeafsnit afventede en nærmere afklaring omkring sengeafsnittets fortsatte drift. Da den godkendte psykiatriplan fortsat indebærer sengepladser i Augustenborg i en længere årrække, er renoveringen fortsat relevant at gennemføre.

Køkkenet er meget nedslidt og stammer fra tidligere rehabiliteringsafsnit inden afsnittet for 10 år siden blev omdannet til ungdomsafdeling.

For at imødegå myndighedspåbud fra Fødevarestyrelsen indstilles det, at køkkenrenoveringen gennemføres ultimo 2008.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der meddeles anlægsbevilling på 1,697 mio. kr. til anlægsprojektet.
  • At de afsatte rådighedsbeløb i 2008 på 1,552 mio. kr. til tekniske og bygningsmæssige justeringer og 0,145 mio. kr. til køkkenrenovering Augustenborg frigives.
  • At psykiatridirektøren bemyndiges til at godkende indhentede tilbud indenfor den afsatte ramme.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

22.    Æblehaven - genhusning Kløvervej, Kolding

Sagsnr:

08/14619

Resumé

Godkendelse af lejekontrakt i forbindelse med genhusning af bo- og aktivitetsstedet Æblehaven, Kolding.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på møde den 31. marts 2008 om- og tilbygning af Æblehaven, Kolding. En forudsætning for projektets gennemførelse er genhusning af Æblehaven i byggeperioden. I den forbindelse er der fundet et egnet lejemål på 1. sal, Kløvervej 44, Kolding. Kløvervej 44 er en del af Kolding Kommunes plejecenter Kløverhøj og ejes af Lejerbo. Kolding Kommune har lejeaftale med Lejerbo om leje af hele Kløvervej 44, derfor er nærværende lejekontrakt indgået med Kolding Kommune som udlejer.

Den foreslåede leje er fastsat ud fra Kolding Kommunes samlede lejeudgift til Lejerbo for Kløvervej 44, således der kun betales for de kvadratmeter, som Region Syddanmark benytter. Den årlige husleje er for nuværende udregnet til 1.020.896 kr. og lejemålet løber fra 15. september 2008 til foreløbig 31. januar 2010.

På baggrund af forespørgsel ved revisionen indarbejdes lejeudgiften i forbindelse med genhusningsperioden i taksten for Æblehaven. Lejeudgiften finansieres over 5 år første gang fra 2010 og betyder en takststigning på knap 50 kr. pr. døgn.

Indstilling

Det indstilles:

  • At lejeaftale med Kolding Kommune om leje af 1. sal, Kløvervej 44, Kolding godkendes.
  • At det afsatte rådighedsbeløb i 2008 på 0.619 mio. kr. reguleres ned med 0,321 mio. kr., og der frigives rådighedsbeløb på 0,298 mio. kr. i 2008.
  • At der afsættes samt frigives rådighedsbeløb på 1,021 mio. kr. i 2009 og 0,085 mio. kr. i 2010.
  • At der meddeles en samlet anlægsbevilling på 1,404 i indeks 122,2.
  • At de afsatte rådighedsbeløb i pengestrømsopgørelsen finansieres af restrådighedsbeløb på 0,321 mio. kr. afsat i 2008 til genhusningsudgifter af Æblehaven og den resterende del 0,785 mio. kr. finansieres af likvide aktiver.
  • At lejeudgiften afskrives over 5 år første gang i taksten for Æblehaven fra 2010.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

23.    Regionshuset - byggeprogram udbygning

Sagsnr:

08/8136

Resumé

Godkendelse af byggeprogram og meddelelse af anlægsbevilling i forbindelse med udbygning af regionshuset i Vejle.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2008, at der skulle udarbejdes byggeprogram for nybygning/ombygning af frontbygning ved regionshuset, Vejle samt at der i det videre arbejde skulle sættes fokus på parkeringsforhold for biler og cykler.

Der er nu udarbejdet byggeprogram, hvor centrale administrative funktioner, som er placeret i lejemål på andre adresser, placeres i regionshuset samt pladsforholdende i regionshuset generelt forbedres. Endvidere indgår der forbedrede forhold for politikkerne.

Den i byggeprogrammet skitserede nybygning opføres i 4 etager med parterre i alt brutto 1.674 m². I en af de underste etager indrettes trykkeri og ny vareindlevering. For at understøtte team- og projektarbejde indrettes der kontorer af forskellig størrelse, således at antallet af arbejdspladser varierer mellem 2 og 6 - i alt ca. 60 nye arbejdspladser. Hertil kommer arbejdspladserne i trykkeriet. Forbindelse mellem eksisterende bygning og nybygning opføres som mellembygning med glasfacader.

Faciliteter for politikerne indrettes i nuværende trykkeri i frontbygning. Dette giver en central placering i forhold til det nuværende mødecenter.

I de efterfølgende faser søges mulighederne undersøgt for at gøre byggeriet CO2 neutralt og herunder indbygge teknologier vedrørende passivhuse.

Der er for nybygning/ombygning af frontbygning kalkuleret med en samlet udgift på 36,2 mio. kr. De årlige regnskabsmæssige omkostninger er kalkuleret til 2,172 mio. kr. fordelt med afskrivning på 0,724 mio. kr. og beregnede interne renter på ca. 1,448 mio. kr. De resulterende årlige regnskabsmæssige omkostninger og teknisk afledte driftsudgifter (el, vand, varme, ud- og indvendig vedligeholdelse mv.) indarbejdes i budgetforslaget for 2010. Til delvis finansiering heraf vil indgå udgifter fra eksterne lejemål, som regionen har overtaget.

Placeringen af nybygningen med ny vareindlevering og etablering af varelift ved nuværende rampe/port til kælder betyder, at ca. 20 p-pladser nedlægges. Ved østindgangen flyttes cykelparkeringsplads som genetableres med overdækning ved ny gangsti, som etableres i forbindelse med nybygningen.

Jævnfør beslutning på regionsrådsmøde om fokus på parkeringsforhold for biler og cykler er der udarbejdet forslag til generel løsning af parkeringsforholdene og forbedrede forhold for de bløde trafikanter med ny gangsti langs regionshuset. Nuværende cykelparkering på parkeringsområdet fjernes, og der etableres tre overdækkede cykelparkeringer ved ny gangsti.

Parallelt med Damhaven etableres kørevej for at skabe mere sikre forhold for bløde trafikanter på parkeringsarealet. Det skitserede forslag i bilag benævnt "Skitseforslag nyt parkeringsareal og cykelparkering", betyder at p-pladserne udvides med 58 pladser i forhold til nuværende niveau. Der er kalkuleret med en udgift på ca. 7 mio. kr. for at gennemføre det skitserede projekt, hvori er indregnet en renovering/udskiftning af eksisterende belægning.

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogram godkendes.
  • At der i 2008, 2009 og 2010 afsættes og frigives rådighedsbeløb på 0,2 mio. kr. i 2008, 28,0 mio. kr. i 2009 og 8,0 mio. kr. i 2010.
  • At der meddeles en samlet anlægsbevilling på 36,2 mio. kr. i indeks 122,2.
  • At de afsatte rådighedsbeløb i pengestrømsopgørelsen finansieres af likvide aktiver.
  • At de teknisk afledte driftsudgifter og de resulterende årlige regnskabsmæssige omkostninger indarbejdes i budgetforslaget for 2010 m.v.
  • At Region Syddanmarks administrerende direktør bemyndiges til at godkende licitationsresultatet.
  • At der arbejdes videre med forslag om forbedrede parkeringsforhold for biler og cykler med henblik på senere fremlægning af særskilt forslag og afsætning af økonomi.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Bent Bechmann kunne ikke anbefale indstillingen.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt med 33 stemmer for (A, V, F, B, Ø, Jytte Gramstrup Lauridsen og Anita Kjøng-Rasmussen), 6 stemmer imod (C og Jørgen Pless). Lars Wissing Aarup undlod at stemme.

Bilag:

24.    Henvendelse fra Statsforvaltningen på baggrund af henvendelse fra regionsrådsmedlem Willy Sahl vedr. stedfortræder- indkaldelse

Sagsnr:

08/17237

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har den 6. november 2008 modtaget vedlagte skrivelse fra Statsforvaltningen Syddanmark.

Statsforvaltningen har modtaget en henvendelse fra regionsrådsmedlem Willy Sahl vedr. regionsrådets administration af reglerne om stedfortræderindkaldelse.

I den anledning anmoder Statsforvaltningen regionsrådet om en udtalelse til henvendelsen, herunder en beskrivelse af regionsrådets praksis for indkaldelse af stedfortræder.

Udtalelsen til Statsforvaltningen skal afgives efter at den har været behandlet i et møde i regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At udtalelsen til Statsforvaltningen tiltrædes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Brevet oversendes til behandling i regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen blev tiltrådt med en rettelse i 2. linje på side 4, således at der står "hvilket blev meddelt et medlem af den konservative gruppe". Willy Sahl undlod at stemme.

Bilag:

25.    Afrapportering fra studierejse til Norge i september 2008

Sagsnr:

08/8566

Resumé

I perioden 15. – 19. september 2008 blev der gennemført en studierejse til Norge for regionsrådsmedlemmer i Region Syddanmark. Rejsen havde til formål at hente inspiration og viden om distriktspsykiatri, retspsykiatri og fremtidens boformer til inddragelse i det videre arbejde i Region Syddanmark med implementering af psykiatriplanen og nybyggeri på det sociale område.

Sagsfremstilling

I perioden 15. – 19. september 2008 blev der gennemført en studierejse til Norge for nogle af regionsrådsmedlemmerne i Region Syddanmark.

Formålet med studierejsen var at hente inspiration og viden om distriktspsykiatri, retspsykiatri og fremtidens boformer til inddragelse i det videre arbejde i Region Syddanmark med implementering af psykiatriplanen og nybyggeri på det sociale område.

Der er fra studierejsen hentet følgende erfaringer og konkret inspiration:

  • Udviklingen af lokalpsykiatri i Region Syddanmark vil kunne inddrage erfaringerne fra mødet med lokalpsykiatrien i området omkring Stokmarknes, hvor der bl.a. arbejdes med gennemgående behandler, stor tværfaglighed og fleksibilitet samt principper om nærhed.
  • På det retspsykiatriske område vil der kunne hentes inspiration fra ideerne om en tættere kobling mellem retspsykiatrien og kriminalforsorgen i form af bl.a. kombinationsstillinger. Der kan ligeledes hentes inspiration fra omfanget og indholdet af sikkerhedskurser .
  • I forbindelse med planlægning af om- og nybyggeri for udviklingshæmmede vil besøgene i de to bofællesskaber i området omkring Bergen (Askøy og Fanafjellsvegen) kunne give stor inspiration, især hvad angår de personalemæssige lokaliteter/forhold.

Uddybende beskrivelse af rejsens program og udbytte er vedlagt.


Det særlige udvalg vedr. social og psykiatri samt specialundervisning har drøftet afrapporteringen fra studierejsen. Det særlige udvalg anbefaler regionsrådet, at inspiration og erfaring fra studierejsen indgår i det videre arbejde med implementering af psykiatriplanen og nybyggeri på det sociale område.

Indstilling

Det indstilles:

  • At inspiration og erfaring fra studierejsen til Norge den 15. - 19. september 2008 indgår i det videre arbejde med implementering af psykiatriplanen og nybyggeri på det sociale område.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

26.    Udpegning af medlem til bestyrelsen for International Business College (IBC)

Sagsnr:

08/16738

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har godkendt fusionen mellem International Business College (IBC), Kolding og VUC-Fredericia med virkning fra 1. januar 2008.

Ifølge vedtægterne skal der udpeges 1 regionsrådsmedlem fra Region Syddanmark til bestyrelsen. Udpegningsperioden er frem til 30. april 2010, hvor den normale udpegning for de kommende 4 år finder sted.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet udpeger 1 medlem til bestyrelsen for International Business College.

Regionsrådet

Regionsrådet udpegede Bjarne Juel Møller.

27.    Buskørsel mellem jul og nytår

Sagsnr:

08/7285

Sagsfremstilling

I arbejdet med at overholde budgettet for 2008 har begge trafikselskaber foreslået reduceret kørsel mellem jul og nytår, hvor der ikke er uddannelsessøgende pga. ferie.

Fynbus har sammen med Arriva udarbejdet en løsning, hvor de afgange der ikke har kunder aflyses. Fynbus har efter forretningsudvalgets møde fremsendt uddybende oplysninger, og det konkrete forslag er vedlagt som bilag.

Til gengæld har Sydtrafik senest meddelt, at denne løsning alligevel ikke er mulig i Sydtrafik, da de ikke teknisk kan håndtere opgaven. Ligeledes har der været protester fra vognmændene, der ikke har ønsket at ændre i deres vagtplaner mellem jul og nytår på trods af Sydtrafik kontraktligt har ret til dette.

Indstilling

Det indstilles: 

  • At regionsrådets tager trafikselskabernes meldinger vedr. reduceret ferie- og helligdagskørsel til efterretning.

Beslutning i Forretningsudvalget den 12-11-2008

Forretningsudvalget anbefaler, at regionsrådet tager trafikselskabernes meldinger vedr. reduceret ferie- og helligdagskørsel til efterretning.

Regionsrådet

Regionsrådet tog orienteringen til efterretning.

Bilag

27a - Notat – reduceret ferie- og helligdagskørsel


Siden er sidst opdateret 25-11-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap