Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Regionsrådet - referat 26-05-2008

Mødedato
26-05-2008 Kl. 15:00 - Kl. 18:00

Mødested
Regionsrådssalen

Medlemmer
Carl Holst, Poul-Erik Svendsen, Poul Weber, Bo Libergren, Preben Jensen, Bent Poulsen, Thyge Nielsen, Bente Bendix Jensen, Carsten Abild, Jens Andersen, Karen Baungaard, Stephanie Lose, Jens Andresen, Ingeborg Moritz Hansen, Karsten Uno Petersen, Bente Gertz Hansen, Lisbeth Poulsen, Bent Krogh Petersen, Jørgen Bundsgaard, William Jensen, Carl Erik Jensen, Ole Jacobsen, Pierre Topaz, Christina Gammelgaard Jensen, Willy Sahl, Kristian Grønbæk Andersen, Kent Kirk, John Lohff, Søren Salling, Poul Sækmose, Bent Bechmann, Otto D. Lück, Lykke Debois, Per A. Moos Laursen, Jørgen Pless, Bjarne Juel Møller, Anita Kjøng-Rasmussen, Jytte Gramstrup Lauridsen, Sarah Nørris Christensen, Ib Madsen, Bo Morthorst Rasmussen

 

Dagsorden

 

Lukket dagsorden

  1. Udbud af ambulancetjenesten
  2. Sundhedsfagligt personale på vagtcentralen

 

1.      Implementeringsplan for psykiatrien

Sagsnr:

07/22750

Resumé

Regionsrådet godkendte  psykiatriplanen 20. december 2007. På samme møde blev det besluttet, at psykiatriledelsen skulle udarbejde et forslag til implementeringsplan. Forslaget beskriver de næste skridt i implementeringen af anbefalingerne i psykiatriplanen. Ud fra dette kommer der et samlet bud på en tidsmæssig prioriteret rækkefølgeplan både på anlægs- og driftsområdet.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte psykiatriplanen "Fremtidens psykiatri" den 20. december 2007.

På samme møde blev det fastlagt, at psykiatriledelsen skulle udarbejdede forslag til implementeringsplan for psykiatriplanen til forelæggelse på regionsrådsmødet i maj 2008. Implementeringsplanen skulle dels indeholde forslag til, hvordan der på de enkelte hovedområder i psykiatriplanen skulle arbejdes videre med anbefalingerne og dels forslag til rækkefølgeplan - både hvad angår drift og anlægsområdet.

Psykiatriledelsen har udarbejdet forslag til implementeringsplan. Forslaget beskriver de næste skridt i implementering af anbefalingerne i psykiatriplanen på de enkelte indsatsområder i psykiatrien og de tidsmæssige milepæle, der sættes op for implementeringen. Ud af det kommer der et samlet bud på en tidsmæssig prioriteret rækkefølgeplan - både på anlægs- og driftsområdet.

Det er væsentligt at understrege, at det, der skal tages stilling til, er en rækkefølgeplan, som handler om en tidsmæssig prioritering af iværksættelse af de mange anbefalinger i psykiatriplanen. Hvornår og hvor hurtigt anbefalingerne reelt kan gennemføres, afhænger af det økonomiske råderum på både anlægs- og driftsområdet.

Når det gælder de beskrevne anlægsinvesteringsbehov, som udløber af psykiatriplanen vil de skulle indgå i regionsrådets samlede prioriteringer på anlægsbudgettet for sundhedsområdet. Denne prioritering vil skulle ske i forlængelse af de forestående drøftelser og beslutninger om gennemførelsesplanen for somatikkens akutplan.

Når det gælder driftsområdet er fremdriftshastigheden i implementeringen afhængig af udvidelser over de kommende år af psykiatriens driftsbudgetter. Der henvises til afsnit i vedlagte forslag, som redegør for den driftsøkonomiske udfordring med implementering af psykiatriplanen.

Rækkefølgeplanen på driftsområdet er udarbejdet på baggrund af følgende kriterier:

  • i hvilket omfang opgaven understøtter intention om ambulant behandling som omdrejningspunkt for hele psykiatrien
  • akutte driftsmæssige udfordringer som

o udefra kommende pres (lovgivning etc.)

o kapacitetsudfordringer

o personale- og rekrutteringsudfordringer

o i hvilket omfang opgaven må afvente færdiggørelse af anlægsprojekter

o krav opstillet i den danske kvalitetsmodel.

På anlægsområdet er projekterne primært prioriteret ud fra deres:

  • bidrag til løsning af presserende kapacitetstilpasningsbehov
  • bidrag til løsning af ambulantkapaciteten i de enkelte hovedfunktioner
  • bidrag til konsolidering af døgnkapaciteten i de enkelte hovedfunktioner
  • bidrag til realisering af mulige driftsmæssige gevinster, herunder omstilling fra vagt til dagtid og reduktion i udgifter til bygningsdrift (reduktion i antal matrikler)
  • bidrag til at harmonisere behandlingskapacitet
  • bidrag til at harmonisere bygningsstandard i psykiatrien i Region Syddanmark
  • bidrag til at gennemføre somatikkens akutplan.

Det særlige udvalg vedr. implementering af psykiatriplan drøftede sagen på møde 8. maj 2008.

Udvalget drøftede forslaget og pegede på, at Aabenraa og Odense skal bytte plads i anlægsplanen.

Udvalget ønsker endvidere en plan for optimering af tidsplanen for gennemførelsen af de kommende anlægsprojekter for psykiatrien.

Udvalget gjorde desuden opmærksom på, at der løbende sættes fokus på behovet for midler til lokalpsykiatrien.

Udvalget anbefaler forslaget til implementeringsplan over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslaget til implementeringsplan for psykiatrien godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Forretningsudvalget anbefaler implementeringsplanen med den foreslåede prioritering og tidsplan for så vidt angår byggerierne i Middelfart, Esbjerg og Vejle, mens rækkefølgen for Aabenraa og Odense skal koordineres med den somatiske sygehusplan.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt med forretningsudvalgets indstilling.

Bilag:

2.      Placering af den fremtidige sygehusadministration for Psykiatrien i Region Syddanmark

Sagsnr:

 

Sagsfremstilling

I forlængelse af regionsrådets godkendelse af den nye overordnede driftsorganisation på psykiatriområdet med etablering af en samlet sygehusledelse og sygehusadministration, blev det fastlagt at psykiatriledelsen senest på juni mødet 2008 i regionsrådet skulle fremlægge forslag til placering af den nye fælles sygehusadministration.

Psykiatriledelsen har prioriteret en hurtig afklaring af placering af hensyn til den videre fremdrift i implementering af den nye driftsorganisation og psykiatriplanen, samt af hensyn til medarbejdernes behov for afklaring af geografien for sygehusadministrationen.  Forskellige muligheder er undersøgt og vurderet.

Anbefalinger fra Det særlige udvalg vedrørende implementering af psykiatriplanen "Fremtidens psykiatri" fra mødet den 8. maj 2008:

På baggrund af grundige undersøgelser og vurderinger af forskellige mulige løsningsforslag anbefaler psykiatriledelsen, at sygehusledelsen og sygehusadministrationen for psykiatrien placeres i Middelfart i nærheden af den psykiatriske døgnfunktion i Middelfart.

Udvalget drøftede forslaget og tilsluttede sig forslaget om en fremtidig placering af sygehusledelsen og sygehusadministrationen i Middelfart.

Karen Baungaard tog forbehold for hendes stillingtagen frem til regionsrådsmødet og fandt at punktet gav anledning til en principiel drøftelse i regionsrådet om den regionale fordeling af offentlige arbejdspladser.

På baggrund af drøftelsen anbefaler udvalget over for regionsrådet:

  • At sygehusledelsen og sygehusadministrationen for psykiatrien placeres i Middelfart i nærheden af den psykiatriske døgnfunktion i Middelfart
  • At der arbejdes videre med en placering af psykiatriens sygehusledelse med sygehusadministration i lejede lokaler i Middelfart indtil videre.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der træffes beslutning om placering af den fremtidige sygehusadministration for Psykiatrien i Region Syddanmark.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • At sygehusledelsen og sygehusadministrationen for psykiatrien placeres i Middelfart i nærheden af den psykiatriske døgnfunktion i Middelfart.
  • At der arbejdes videre med en placering af psykiatriens sygehusledelse med sygehusadministration i lejede lokaler i Middelfart indtil videre.

Regionsrådet

Forretningsudvalgets indstilling tiltrådt.

Bilag:

2a - Oplæg vedr. placering af psykadm.

3.      Principper for regional bustrafik

Sagsnr:

07/7985

Resumé

Til brug for trafikselskabernes planlægning vil Region Syddanmark udarbejde principper for udformning og betjeningsomfang af regionale busruter.

Sagsfremstilling

Formålet med principperne er at sikre et net af regionale busruter der direkte, hurtigt og hyppigt forbinder væsentlige regionale rejsemål.

Udfordringen er at skabe et konkurrencedygtigt kollektivt trafiknet, idet der er faldende passagertal og tilskudsbehovet er stærkt stigende på de eksisterende ruter.

Det særlige udvalg vedr. infrastruktur har drøftet forslag til hovedprincipper, og udvalget anbefaler disse principper vedtaget af regionsrådet, som grundlag for bestilling af regional servicetrafik hos trafikselskaberne.

Det forudsættes, at regionsrådets budget for 2009 og fremover for kollektiv trafik vil være ramme for det regionale trafikomfang.

Der forudsættes en dialog med kommuner og trafikselskaber for dels at sikre sammenhæng mellem lokal og regional betjening og for dels at sikre, at det regionale trafikomfang tilrettelægges efter de foreslåede principper og inden for rammerne af regionens budget.

Der er den 13. maj 2008 afholdt et første dialogmøde med kommunerne.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet vedtager principperne for regionale busruter.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

4.      Mobilitetsråd for Syddanmark

Sagsnr:

08/7009

Resumé

Der foreslås nedsat et syddansk mobilitetsråd, som skal arbejde for helhedsløsninger af  infrastrukturudfordringerne i Syddanmark. Formålet er at skabe mobilitet for borgere og virksomheder. Rådet foreslås sammensat af infrastrukturejere, operatører, brugere og øvrige relevante parter.

Sagsfremstilling

Regionsrådsformanden har foreslået, at der som led i det strategiske arbejde med infrastruktur og trafik for Syddanmark nedsættes et mobilitetsråd til at arbejde med en mobilitetsplan for Syddanmark.

Mobilitetsrådet skal løfte den nuværende debat om infrastruktur fra at være søjle- og sektorbaseret til at være helhedsbaseret. Målet er at det regionalt bliver muligt at skabe mobilitet for borgere og virksomheder på baggrund af vores infrastruktur. Rådet sammensættes bredt, således at både infrastrukturejere, operatører og brugere af infrastruktur er repræsenteret sammen med andre relevante aktører.

Det foreslås, at rådet bl.a. får til opgave at:

  • identificere og tydeliggøre problemstillinger, prioriteringer og skitsere løsninger for mobiliteten i Region Syddanmark
  • bidrage til den regionale dagsorden og debat i spørgsmål vedr. infrastruktur, trafik, transport og mobilitet
  • udarbejde et forslag til mobilitetsplan for Region Syddanmark

Rådet forventes at kunne holde første møde før sommerferien.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der nedsættes et mobilitetsråd for Syddanmark som beskrevet i bilaget.
  • At Region Syddanmark samler, koordinerer, stiller sekretariat til rådighed og leverer analyser til mobilitetsrådet.
  • At regionsrådet løbende orienteres om arbejdet i mobilitetsrådet og forelægges konkrete forslag til initiativer.
  • At regionsrådet udpeger 4 repræsentanter til rådet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet, idet forretningsudvalget anbefaler, at mobilitetsrådet udvides med en repræsentant for jernbanegodstransport.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt med forretningsudvalgets indstilling.

Regionsrådet udpegede følgende medlemmer til mobilitetsrådet:

  • Per A. Moos Laursen
  • William Jensen
  • Carl Holst
  • Poul Weber

Bilag:

5.      Årsberetning og resultatopgørelse - regnskab 2007

Sagsnr:

08/6895

Resumé

2007 har været præget af høj aktivitet - bl.a. i form af flere undersøgelser og behandlinger inden for sundhedsvæsenet end aftalt - og samtidig positive driftsresultater inden for såvel Sundhed som Social og specialundervisning samt Regional udvikling. Der har desuden været en positiv udvikling i regionens likviditet og egenkapital.

Årsberetning og resultatopgørelse forelægges med henblik på afgivelse til revisionen.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne mv. aflægger forretningsudvalget regionens årsregnskab til regionsrådet. Regionsrådet afgiver regnskabet til revisionen.

Efter at revisionens bemærkninger har været meddelt forretningsudvalget, træffer regionsrådet i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Årsberetningen omfatter dels en generel beretning, dels specikke beretninger vedr. Sundhed, Social og specialundervisning samt Regional udvikling. Hertil kommer resultat- og pengestrømsopgørelse samt balance. Mere specifikke bemærkninger m.v. er samlet i en bilagssamling.

Samlet har 2007 været præget af høj aktivitet, også højere end aftalt/budgetteret.

På trods heraf er opnået et samlet, positivt driftsresultat i 2007 på ca. 400 mio., hvoraf 172 mio. kr. dog skyldes udskudt efterregulering vedr. 2006 og derfor har ekstraordinær karakter. På baggrund heraf genbevilges mer-/mindreforbrug i 2008, jf. anden sag på dagsordenen. Samtidig har Region Syddanmark fuldt ud overholdt de udgiftslofter, der er aftalt med regeringen.

Der har samtidig været en positiv udvikling i regionens likviditet. Ved udgangen af 2007 er regionens samlede balance ca. 12,8 mia. kr. Værdien af bygninger, apparatur og inventar m.v. er vokset en smule i årets løb som udtryk for, at de samlede investeringer har været større end afskrivningerne. Regionens egenkapital udgør 4,0 mia. kr.

Indstilling

Det indstilles:

  • At den af forretningsudvalget aflagte årsberetning og resultatopgørelse for Region Syddanmark afgives til revisionen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Forretningsudvalget aflægger årsberetning og resultatopgørelse for Region Syddanmark til regionsrådet med henblik på afgivelse til revisionen.

Regionsrådet

Regionsrådet besluttede at afgive årsberetningen og resultatopgørelsen til revisionen.

Bilag:

6.      Saldooverførsler fra 2007 til 2008

Sagsnr:

08/6853

Resumé

På baggrund af Region Syddanmarks overførselsregler søges der om genbevillinger på samlet 179,994 mio. kr. på drift og 231.449 mio. kr. på anlæg på baggrund af regnskab 2007 – korrigeret for aktivitetsmæssige afvigelser.

Sagsfremstilling

På baggrund af Region Syddanmarks overførselsregler søges der om genbevillinger på samlet 179,994 mio. kr. på drift og 231,449 mio. kr. på anlæg jf. tabel 1 på baggrund af regnskab 2007 – korrigeret for aktivitetsmæssige afvigelser.

Saldooverførsler vedr. anlæg indeksreguleres, derimod foretages ikke pris- og lønregulering af saldooverførsler vedr. drift.

Der er et merforbrug på Fælles formål og administration på 6,7 mio. kr. i 2007. I lyset af det samlede merforbrug i 2007 er det i koncernledelsen aftalt, at overførsler fra 2007 til 2008 alene sker efter en konkret vurdering, og ikke efter saldoprincippet. 


Tabel 1: Saldooverførsler på drift og anlæg (rådighedsbeløb) i 2008

(1.000 kr.)

Drift

Anlæg (indeks 121,8)

Somatik*

46.460

196.672

Behandlingspsykiatri

23.137

20.455

Sygesikring mv.

9.789

0

I alt Sundhed

80.473

217.127

Fællesudgifter og indtægter

416

3.449

Sociale tilbud

35.647

10.714

Specialundervisning

13.002

-179

Socialpsykiatriske tilbud

9.259

0

I alt Social og specialundervisning

58.324

13.984

Kollektiv trafik

1.147

0

Kulturel virksomhed

-220

0

Erhvervsudvikling

12.144

0

Uddannelsesområdet

4.556

0

Miljø og jordforurening

8.091

0

Øvrige udgifter og indtægter samt reguleringer

15.479

0

I alt Regional Udvikling

41.197

0

Fælles formål og administration

0

338

I alt

179.994

231.449

*Eks. merforbrug for Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland.

For Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland foreslåes merforbruget genbevilliget fordelt over en 2-3. årige periode jf. tabel 2.


Tabel 2: Fordeling af merforbug fra 2009 og frem for OUH og SHF vedr. drift

Budget II

2009

2010

2011

I alt

Odense universitetshospital

-30.971

-30.971

-30.971

-92.914

Sygehus Sønderjylland

-21.594

-21.594

-43.188

I alt

-30.971

-52.565

-52.565

-136.102

Indstilling

Det indstilles:

  • At der meddeles en tillægsbevilling på drift på samlet 179,994 mio. kr. i 2008 jf. tabel 1.
  • At der meddeles en negativ tillægsbevilling på 30,971 mio. kr. i 2009, samt 52,565 mio. kr. i 2010 og 2011 jf. tabel 2.
  • At der meddeles en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på samlet 231,449 mio. kr. (indeks 121,8) i 2008 jf. tabel 1.
  • At der meddeles en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 2,986 mio. kr. i 2008 og 0,714 mio. kr. i 2009 til Forventet tidsforskydninger mellem 08-09 på anlæg Sundhed.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

7.      Forslag til overordnede værdier for regionsrådet

Sagsnr:

08/5043

Sagsfremstilling

Der er formuleret et forslag til regionsrådets overordnede værdier på baggrund af rådets hidtidige arbejde med dette emne. Et centralt element i grundlaget for forslaget er regionsrådets særlige udvalg vedr. politisk organisering og opfølgningen på dette udvalgsarbejde.

Regionsrådets overordnede værdier vil være en afgørende del af basis for en politisk vision for Region Syddanmark. Forslaget til overordnede værdier bliver derfor i vedlagte notat også sammenholdt med elementerne i den nuværende vision for Region Syddanmarks virksomhed. Vurderingen er at forslaget er i overensstemmelse med visionen.

Forslaget til regionsrådets værdier er på denne baggrund følgende:

Regionsrådet vil i forhold til borgerne arbejde ud fra værdierne:

  • Åbenhed, dialog og inddragelse.
  • Troværdighed, tilgængelighed og synlighed.

Regionsrådet vil som politisk ledelse af organisationen arbejde ud fra værdierne:

  • Fremsynethed, udviklingsorientering og initiativ.
  • Målrettethed for at sikre brugerne kvalitet, effektivitet og sammenhæng i ydelserne
  • Tillid, ansvarlighed og ordentlighed.

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslaget til overordnede værdier for regionsrådet i Region Syddanmark godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt. Regionsrådet bad administrationen om på et senere tidspunkt at forelægge rådet en evaluering af, hvor langt regionen er nået med at føre værdierne ud i livet - bl.a. i forhold til regionens kommunikation.

Bilag:

8.      Jordforurening - Region Syddanmarks indsats i 2008

Sagsnr:

07/22181

Resumé

Der fremlægges et udkast til en arbejdsplan for 2008 på jordforureningsområdet i Region Syddanmark. Udkastet til arbejdsplan for 2008 indeholder et budget, en samlet plan for indsatsen over for jordforurening i 2008 og en prioritering af videregående undersøgelser og oprensningsprojekter i 2008. Arbejdsplanen er en udmøntning af den strategi for indsatsen over for jordforurening, som regionsrådet vedtog den 31. marts 2008.

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har hovedansvaret for indsatsen over for "herreløse" jordforureninger i regionen og skal finde, undersøge og gennemføre en indsats over for forureninger, der truer menneskers sundhed eller grundvandet. Regionen skal desuden tilrettelægge og prioritere opgaverne, så de løses effektivt, og i en rækkefølge, der giver den størst mulige miljø- og sundhedsmæssige effekt.

Der fremlægges hermed et udkast til en arbejdsplan for 2008 på jordforureningsområdet. Arbejdsplanen er en udmøntning af den strategi for indsatsen over for jordforurening, som regionsrådet vedtog den 31. marts 2008 efter behandling af de indkomne høringssvar.

Udkastet til arbejdsplanen for 2008 indeholder:

  • Budget og en samlet plan for løsningen af opgaverne på jordforureningsområdet i 2008.
  • En prioritering af den indsats, som Region Syddanmark vil udføre inden for den afsatte budgetramme på 53,5 mio. kr. i 2008.
  • En plan for den særlige screening for jordforurening på børneinstitutioner. Rækkefølgen er fastlagt ud fra kommunernes indbyggertal, sådan at kommunerne med størst indbyggertal kommer først.


Arbejdsplanen er inddelt i fem hovedafsnit, svarende til strategiens fem målområder, som er:

  1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen
  2. Mindske sundhedsrisikoen
  3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats
  4. Effektivitet og udvikling
  5. Åbenhed, service og dialog

Efter behandling i regionsrådet sendes udkastet til arbejdsplan i offentlig høring i 4 uger i juni 2008. Herefter vil de indkomne høringssvar blive behandlet med henblik på vedtagelsen af en endelig plan i september 2008.

Det særlige udvalg vedr. miljø har behandlet sagen på møde den 6. maj 2008. Det særlige udvalg anbefaler over for regionsrådet, at udkastet til arbejdsplan for 2008 udsendes i offentlig høring.

Indstilling

Det indstilles:

  • At udkastet til arbejdsplan for 2008 udsendes i offentlig høring.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

9.      Region Syddanmarks indberetning 2007 til Miljøstyrelsen

Sagsnr:

07/22182

Resumé

Den årlige indberetning til Miljøstyrelsen på jordforureningsområdet fremlægges. Indberetningen indeholder Region Syddanmarks status for indsatsen over for jordforurening i 2007 og en redegørelse for den planlagte indsats i 2008.

Sagsfremstilling

Indberetning 2007 er udarbejdet efter Miljøstyrelsens "Cirkulære om indberetninger for 2007 og 2008" med frist den 1. april 2008 og indeholder Region Syddanmarks redegørelse for:

  • A. Status for indsatsen over for jordforurening i 2007.
  • B. Indsatsen over for jordforurening i 2008.


Indberetningen består desuden af elektroniske indberetninger af regionens jordforureningsdata, store jordforureninger i regionen og oplysninger fra kommunerne om boringer ved almene vandværker, der er lukket eller, hvor der er igangsat avanceret vandbehandling i 2007.

Indberetningen af regionens indsats i 2008 sker i form af udkastet til en arbejdsplan for 2008; "Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2008", jfr. foregående punkt på dagsordenen.

Indberetning 2007 fremsendes til miljøstyrelsen den 7. maj 2008 sammen med udkastet til arbejdsplan for 2008 "Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2008". Fremsendelsen sker med forbehold for regionsrådets godkendelse.

Det særlige udvalg vedr. miljø har behandlet sagen på sit møde den 6. maj 2008 og anbefaler, at indberetningen fremsendes til Miljøstyrelsen.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet tilslutter sig Indberetning 2007 og at indberetningen fremsendes til miljøstyrelsen med forbehold for regionsrådets godkendelse.
  • At udkast til arbejdsplan for 2008 "Indsatsen over for jordforurening i Region Syddanmark i 2008" medsendes til miljøstyrelsen med forbehold for regionsrådets godkendelse.
  • At den elektroniske indbereting, som består af detaljerede data om de enkelte sager i regionens fagdatabase fremsendes til Miljøstyrelsen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

10.    Studierejser i udlandet for regionsrådsmedlemmer

Sagsnr:

08/3849

Sagsfremstilling

Det foreslås, at medlemmer af regionsrådet i Region Syddanmark får mulighed for at indhente viden og inspiration til deres regionsrådsarbejde bl.a. ved studiebesøg og studierejser.

Det foreslås, at der i løbet af indeværende valgperiode tilrettelægges 5 tematiserede studierejser, hvor regionsrådsmedlemmer kan få viden, inspiration og information om emner, som regionsrådet har som ansvarsområder.

Studierejserne vil have en varighed på 4-7 dage, mens studiebesøg er af 1-2 dages varighed.

Der foreslås afholdt følgende studierejser:

  • Praksisorganisering, kronikeromsorg og samordning i sundhedsvæsenet (England og Holland), august 2008
  • Sygehuse (USA), efterår 2008
  • Moderne sociale boformer samt retspsykiatri og distriktspsykiatri (Norge), efterår 2008
  • Regional udviklingspolitik (Frankrig), oktober 2008 
  • Oplevelsesøkonomi og erhvervsturisme (Spanien), efterår 2008.

Udgifter til studierejser afholdes over regionsrådets konto.

Indstilling

Det indstilles:

  • At forslag til studierejser godkendes.
  • At forretningsudvalget for hver af disse studierejser godkender budget samt antal deltagende regionsrådsmedlemmer.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • At forslag til studierejser godkendes.
  • At forretningsudvalget for hver af disse studierejser bemyndiges til at godkende endeligt budget, samt program og antal deltagende regionsrådsmedlemmer.

Regionsrådet

Forretningsudvalgets indstilling tiltrådt.

Bilag:

11.    Ajourføring af allerede meddelte anlægsbevillinger

Sagsnr:

08/6854

Resumé

Sagen vedrører meddelelse af et negativ tillæg til allerede meddelte anlægsbevillinger på samlet 167,257 mio. kr. 

Sagsfremstilling

Region Syddanmark overtog ved regionens dannelse flere igangværende anlægsprojekter fra de 4 amter, hvor der allerede var afholdt udgifter og hvor der var meddelt anlægsbevillinger. Disse projekter er optaget på regionens investeringsoversigt.

I amternes samt regionens tid er mange projekter blevet tilpasset, men de allerede meddelte anlægsbevillinger er ikke blevet ajourført. Endvidere er de afsatte rådighedsbeløb blevet indekseret.

I 2007 er projekterne fortsat på de allerede meddelte anlægsbevillinger. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen samt saldooverførslerne af uforbrugt rådighedsbeløb er der behov for ajourføring af de allerede meddelte anlægsbevillinger. Der kan både være behov for positiv som negativ ajourføring til de allerede meddelte anlægsbevillinger.

Samlet skal der meddeles en negativ ajourføring til allerede meddelt anlægsbevilling på 167,257 mio. kr.

Tabel 1: ajourføring af allerede meddelt anlægsbevillinger

(1.000 kr.)

Anlæg (indeks 121,8)

Fællesudgifter og indtægter

6.041

Somatik

-161.296

Behandlingspsykiatri

-4.454

I alt Sundhed

-159.709

Fællesudgifter og indtægter

-1.278

Sociale tilbud

-5.840

Socialpsykiatri

-673

Specialundervisning

0

I alt Social og specialundervisning

-7.791

Fælles formål og administration

243

I alt

-167.257

Indstilling

Det indstilles:

  • At der meddeles et tillæg til allerede meddelte anlægsbevillinger på samlet -167,257 mio. kr. (indeks 121,8) i 2008 jf. tabel 1.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

12.    Udvendig bygningsvedligehold på sygehusene

Sagsnr:

07/21751

Resumé

Regionsrådet har godkendt udvendig  vedligeholdelsesprojekter på sygehusene i 2008 for ialt på 43,3 mio. kr.

Af 2007 puljen til samme formål resterer der 3,787 mio. kr., som er søgt overført til 2008 budgettet, jfr. anden sag på dagsordenen om saldooverførsel.  Det foreslås, at der af disse midler igansættes fire udvendig vedligeholdelsesprojekter  på hhv. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Odense Universitetshospital i 2008 for ialt 3,357 mio. kr.

Sagsfremstilling

Regnskab 2007 viser, at der på puljen for udvendig vedligehold på sygehusene er et mindreforbrug på 3,787 mio. kr. (indeks 121,8), som dels skyldes uafsluttede projekter i 2007, svarende til 0,430 mio. kr. og dels, at de koordinerede udbud har medført besparelser i forhold til budgettet og  at puljen til uforudsete udgifter og 5 års eftersyn ikke er anvendt fuldt ud, ialt svarende til 3,357 mio. kr.

I samarbejde med sygehusene har bygningsafdelingen udarbejdet vedlagte forslag til prioritering af den resterende pulje fra 2007 til udvendig bygningsvedligehold på 3,357 mio. kr. Under forudsætning af godkendelse af saldooverførsel på anlæg, hovedkonto 1, fra 2007 til 2008 ønskes de overførte midler udmøntet som foreslået.

Indstilling

Det indstilles:

  • At prioriteringen af den resterende pulje fra 2007 på 3,357 mio. kr. til udvendig bygningsvedligehold  på sygehusene godkendes igangsat i 2008.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

 

 

 

13.    Odense Universitetshospital - etablering af ny koblingsstation (elforsyning)

Sagsnr:

08/6736

Resumé

For at sikre patientsikkerheden samt  at  IT-systemer mv. fungerer optimalt,  er der  behov for at udbygge det eksisterende højspændingsnet (elforsyning) på Odense Universitetshospital (OUH). Der foreligger nu byggeprogram, som omfatter en opdeling af eksisterende højspændingsring samt etablering af en ny koblingsstation/bygning  på 149  m2.

Sagsfremstilling

Der er i anlægsbudgettet under OUH afsat ialt 9,744 mio. kr. (indeks 121,8), fordelt med 3,248 mio. kr. i 2008 og 6,496 mio. kr. i 2009 til etablering af ny koblingsstation og ny højspændingsring.

Det fremgår af byggeprogrammet, at der er tale om nyopførsel af en koblingsstation på 149 m2 samt installering af ny 10 kV koblingsanlæg og transformerstation for kølecentral. Koblingsstationen vil højne forsyningssikkerheden til OUH betydeligt og vil være dimensioneret til fordeling af energi fra ny 10 kV nødstrømsforsyning. Dette projekt er under overvejelse på OUH - herunder finansieringen.

Bygningen/koblingsstationen placeres på hjørnet af J.B. Winsløws Vej og Solfaldsvej, jfr. vedlagte oversigtskort. Bygningen opdeles med 2 separate rum for koblingsanlæg, rum for ny transformerstation til kølebygning samt rum til kontroludstyr.

OUH vurderer, at udgifter til afledt teknisk drift  beløber sig til under 100.000 kr. pr. år. Udgifterne afholdes indenfor OUHs driftsramme.

Selve bygningsarbejdet forventes efter udbud  gennemført i 2008 og forsyningsanlægget udbydes og installeres sådan, at projektet kan tages i brug omkring juni 2009. 

Iflg. regionens byggeregulativ godkender regionsrådet byggeprogram, meddeler anlægsbevilling og godkender licitationsresultatet. Det foreslås, at sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet på dette projekt indenfor den meddelte anlægsbevilling..

Indstilling

Det indstilles:

  • At byggeprogrammet for etablering af ny 10 kV koblingsstation og opdeling af eksisterende højspændingsring på OUH godkendes.
  • At der meddeles anlægsbevilling på 9,744 mio. kr. (indeks 121,8) til anlægsprojektet.
  • At der frigives rådighedsbeløb på 9,744 mio. kr. fordelt med 3,248 mio. kr. i 2008 og 6,496 mio. kr. i 2009 finansieret af afsatte midler hertil i 2008 og i 2009.
  • At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor den meddelte anlægsbevilling.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

14.    Godkendelse af lokalaftaler vedrørende specialet almen medicin

Sagsnr:

07/117

Resumé

Der er indgået en række lokalaftaler mellem Region Syddanmark og de praktiserende læger inden for almen lægehjælp. Disse forelægges med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling

I henhold til Landsoverenskomsten om almen lægegerning mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg, og Praktiserende Lægers Organisation kan der indgås lokale aftaler (§ 2-aftaler) mellem Regionen og de praktiserende læger om forhold, som ikke er omfattet af overenskomsten.

I forbindelse med overgangen til regionen har der i Det Forberedende Samarbejdsudvalgs regi været arbejdet med en harmonisering af de hidtidige amtslige aftaler med henblik på at udarbejde et første sæt lokalaftaler gældende for Region Syddanmark inden for almen lægehjælp. Aftaler, som vedrører specifikke lokale forhold, videreføres, nogle kun gældende én eller flere ydere eller afgrænsede områder. Visse aftaler er bortfaldet. Aftaler, som har været relativt ens i de fire amter, er blevet harmoniseret, og godkendt på regionsrådsmødet den 5. februar 2007. 

Følgende aftaler er indgået siden forelæggelsen den 5. februar 2007:

  • Teledermatologi
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper
  • Elever på Tønder Voksenskole – valg af læge
  • Årskontroller af diabetespatienter og indberetning af data til diabetesdatabasen
  • Røntgenoptagelse, samt
  • Rammeaftale for indgåelse af § 2-aftale vedrørende ophævelse af den automatiske lukkegrænse. 

En række aftaler afventer beslutning omkring rekrutterings- og fastholdelsestiltag samt den nye kronikerstrategi. 

Udgifter til de nævnte aftaler kan holdes inden for det afsatte budget til almen lægehjælp.

Det må forventes, at indgåelse af lokalaftaler fremover vil få stor betydning i forbindelse med udviklingen af praksissektoren og etablering af det sammenhængende sundhedsvæsen. 

Indstilling

Det indstilles:

  • At udkast til lokalaftaler mellem Region Syddanmark og de praktiserende læger godkendes. 

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

15.    Høring af forslag til hospitalsplan for Region Midtjylland

Sagsnr:

08/6573

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har udsendt vedhæftede forslag til hospitalsplan i høring. Høringsfristen er 29. maj 2008.

Det særlige udvalg vedr. gennemførelsesplan for akutområdet har behandlet sagen på sit møde 7/5-08. Det særlige udvalg anbefaler at udkastet til høringssvar fremsendes til Region Midtjylland.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet godkender udkast til høringssvar til Region Midtjylland.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

16.    Benyttelsesaftale for 2008 mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland på sundhedsområdet

Sagsnr:

08/6824

Resumé

Der fremlægges forslag til benyttelsesaftale mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland på sundhedsområdet. Aftalen for 2008 er i hovedtræk en videreførelse af benyttelsesaftalen for 2007.

Sagsfremstilling

Der fremlægges forslag til benyttelsesaftale mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland for 2008 på sundhedsområdet. Den overordnede målsætning med aftalen er at fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet med det sigte at patienterne gives den bedst mulige behandling og pleje på tværs af regionsgrænserne.

Aftalen for 2008 – som i hovedtræk er en videreførelse af benyttelsesaftalen 2007 - indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling på sundhedsområdet på tværs af regionerne samt aftaler om samarbejdssygehuse mellem de to regioner. Herudover sætter aftalen rammerne for den mellemregionale afregning for patientbehandling på højt specialiseret niveau og på hovedfunktionsniveau.

Som det fremgår af aftalen skønnes Region Syddanmarks indtægter for behandling af patienter fra Region Midtjylland i 2008 at udgøre ca. 526 mio. kr. fordelt med ca. 67 mio. kr. for den højt specialiserede behandling på Odense Universitetshospital og ca. 459 mio. kr. for behandling på hovedfunktionsniveau på regionens sygehuse. Region Syddanmarks udgifter til behandling på højt specialiseret niveau i Region Midtjylland er i 2008 skønnet til ca. 362 mio. kr., mens udgifter til behandling på hovedfunktionsniveau er estimeret til ca. 106 mio. kr.

Der er mellem regionerne en gensidig forståelse for, at der er tale om estimater baseret på en række mere eller mindre usikre forudsætninger, hvorfor det faktiske forbrug kan afvige. Det bemærkes således, at Region Syddanmarks anslåede udgifter til den højt specialiserede behandling indebærer en vækst på ca. 12 pct. i forhold til niveauet for 2007.

Det er i den forbindelse sundhedsstabens vurdering, at det faktiske forbrug formentlig vil resultere i et lavere niveau, hvilket bl.a. skal ses med baggrund i en tiltagende orientering mod behandling af regionens borgere på Odense Universitetshospital. De aftalte rammer om a-conto-betaling bliver reguleret i forhold til det faktiske forbrug.

Indstilling

Det indstilles:

  • At benyttelsesaftalen for 2008 på sundhedsområdet mellem Region Syddanmark og Region Syddanmark godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

17.    Godkendelse af forslag til Pårørendepolitik for Region Syddanmarks sociale tilbud

Sagsnr:

07/12817

Resumé

Der er udarbejdet et forslag til en Pårørendepolitik for Region Syddanmarks sociale tilbud. Udkastet har været til høring hos LEV (Landsforeningen for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede) og samtlige sociale tilbud, hvor både medarbejdere og pårørende har haft mulighed for at komme med bidrag og ideer til den endelige politik. Høringssvarene er indarbejdet i det endelige forslag.

Sagsfremstilling

I foråret 2007 besluttede regionsrådet, at Region Syddanmark skulle igangsætte arbejdet med en udviklingsplan for det sociale område. En plan, der har det overordnede formål, at kvalitetssikre og udvikle den pædagogiske indsats for handicapområdet i regionen. Udgangspunktet for udviklingsplanen var et ide-katalog over seks centrale temaer og en plan for hvilke konkrete initiativer, der skal iværksættes for at kvalificere og udvikle den pædagogiske indsats på det sociale område.

Ét af de seks centrale temaer var samarbejdet med pårørende. Der blev sat en vision for projektet "Gennem samarbejde og dialog ønsker Region Syddanmark, at de pårørende skal opleve tryghed med den professionelle indsats".

Der er opstillet to ligestillede mål på baggrund af ovenstående vision.

  • at sikre en tillidsskabende kommunikation og relation mellem pårørende og de sociale tilbud.
  • at afstemme de pårørendes rolle som partnere, og som supplement til borgernes selv- og medbestemmelse.

Det er vigtigt at fastholde den enkelte borgers ret til at leve et liv på egne betingelser. Pårørendes rolle skal tage sit udgangspunkt i borgerens selvbestemmelsesret og primært betragtes som en del af netværket.

Projektgruppen har bestået af en repræsentant fra LEV, formanden fra pårørenderådet på Strandvænget, to forstandere og tre medarbejdere fra det sociale områdes driftsafdelinger. Projektgruppen har udarbejdet et udkast til pårørendepolitikken.

Udkastet har været til høring hos samtlige sociale tilbud, hvor både medarbejdere og pårørende har haft mulighed for at komme med bidrag og ideer til den endelige politik. Politikken har også været til høring i LEV. Høringssvarene har været behandlet i projektgruppen, og er indarbejdet i det endelige udkast.

Det særlige udvalg vedr. social- og psykiatri samt specialundervisning har behandlet sagen på møde den 17. april 2008. Udvalget anbefaler over for regionsrådet, at Pårørendepolitikken godkendes. Endvidere anbefaler udvalget, at politikkens udmøntning evalueres hvert andet år.

Indstilling

Det indstilles:

  • At Pårørendepolitikken for Region Syddanmarks sociale tilbud godkendes.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

18.    Studiebesøg for Infrastrukturudvalget

Sagsnr:

08/6837

Resumé

Det foreslås, at der arrangeres et studiebesøg i Västra Götaland/Göteborg for det særlige udvalg vedr. infrastruktur.

Under besøget vil erfaringer med kollektiv trafik og godstransport være de væsentligste emner, der indgår.

Sagsfremstilling

Af vedlagte forslag fremgår det ønskede hovedindhold af et 2-dages studiebesøg for det særlige udvalg vedr. Infrastruktur til Göteborg  17. - 19. juni 2008.

Under besøget indhentes erfaringer fra Region Västra Götalands bestilling af kollektiv trafik hos Västtrafik. Endvidere vil Göteborg Havn blive besøgt, hvor strategier for godstransport vil blive præsenteret.

Budget for studiebesøget er skønnet til 5.-5.500 kr. pr. deltager, dækkende rejse, hotelophold og bespisning.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet godkender studiebesøget til Göteborg som beskrevet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

19.    Tilskud til Udvikling af en biotekstudieretning i gymnasiet

Sagsnr:

08/3906

Resumé

Sct. Knuds Gymnasium i Odense står som hovedansøger for et 3-årigt udviklingsprojekt af en biotekstudieretning i gymnasiet. Der søges 7,503 mio. kr. i støtte til udvikling af:

  • bioteknologi som nyt fag (6,5 mio. kr.)
  • nyt lærebogsmateriale til bioproduktionsteknologi (1,03 mio. kr.)

Udviklingsprojektet inddrager ekspertice fra Syddansk Universitet og de gymnasielle uddannelser, der vil udbyder det nye fag bioteknologi .

Sagsfremstilling

Bioteknologi som nyt fag er et projekt, som Undervisningsministeriet (UVM) ønsker i gang. En arbejdsgruppe har været nedsat af UVM til at kulegrave området og anbefaler en ny biotekstudieretning.

Formålet med projektet er at sikre, at vores region hurtigt etablerer en bioteklinie med inddragelse af bl.a. levnemiddelerhvervet samt sikring af den nødvendige opkvalificering af underviserne. Det påregnes at der i udviklingsprojektet efteruddannes 80 undervisere med inddragelse af Syddansk Universitet. Den nye bioteklinie skal medvirke til at flere unge vælger en videregående uddannelse indenfor området.

Hovedmålet med udvikling af undervisningsmateriale er at bidrage med nye pædagogiske/didaktiske læringsmetoder til brug ved undervisning i naturvidenskabelige fag. Materialet skal kunne bruges i undervisning af alle naturfag, herunder naturligvis også det nye fag bioteknologi. Lærebogsmaterialet vil få en bredde, så det kan bruges i undervisning på A og B niveau i biologi, bioteknologi, fysik, kemi og matematik, og med de introducerende kapitler faktisk også på C-niveau.

Denne bredde vil gøre det velegnet som materiale i gymnasiernes forløb i almen studieforberedelse. Til gengæld vil ingen af disse fag kunne bruge materialet som grundbog, heller ikke faget bioteknologi.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen bevilges. Ansøgningen støtter op om uddannelses- og læringsstrategiens målsætninger om at de naturvidenskabelige og tekniske fag skal styrkes i ungdomsuddannelserne samt at flere skal gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse og motiveres til efterfølgende at tage en videregående uddannelse.

Ansøgerne satser på et øget optag på SDU-Naturvidenskab og SDU-TEK med årligt 2% og en øget overgangsfrekvens til gymnasiet i Regionen på årligt 1 %.

Til gennemførelse af projektet etableres der en styringsgruppe med deltagelse af rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds gymnasium, rektor Mads Peter Willadsen, Rosborg gymnasium samt dekan Henrik Pedersen, SDU.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der bevilges det ansøgte beløb på kr. 7.503.000 kr til projektet.
  • At tilskuddet bevilges fra uddannelsespuljen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

20.    Tilskud til "Historisk Atlas for ungdomsuddannelserne"

Sagsnr:

08/6168

Resumé

"Historisk Atlas for ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark"er en ansøgning, der ligger i forlængelse af tidligere ansøgning vedrørende projekt "Historisk Atlas i Region Syddanmark". Denne ansøgning er målrettet udvikling af Historisk Atlas til brug for undervisningen på ungdomsuddannelserne.

Sagsfremstilling

Projekt "Historisk Atlas" blev bevilget 1.150.000 kr. fra kulturpuljen i februar 2008 og er nyskabende formidling af kunst- og kulturhistorie af høj faglig kvalitet. Region Syddanmark har modtaget en ansøgning, som er målrettet udviklingen af Historisk Atlas, så den kan bruges i undervisningen i ungdomsuddannelserne.

Odense Katedralskole er hovedansøger men indgår i et partnerskab med Odense Bys Museer og et netværk af ungdomsuddannelse og museer i regionen. opbygning af dette netværk er første trin i processen.

I øjeblikket pågår et udviklingsprojekt støttet af undervisningsministeriets e-museumspulje, der skal undersøge og forbedre mulighederne for anvendelse af Historisk Atlas i forbindelse med undervisning på gymnasialt niveau. Erfaringerne fra dette allerede finansierede projekt med slutdato medio 2008 vil indgå i næste fase af Historisk Atlas Syddanmarks udvikling.

Denne ansøgning drejer sig om delvist at frikøbe en medarbejder til at arbejde med implementeringen af Historisk Atlas i ungdomsuddannelserne. Der ansøges om et beløb på kr. 193.600 kr, og der er tale om en egenfinansiering på kr. 160.000.

Målgruppen er ungdomsuddannelserne og specielt fagene teknologihistorie (htx), samtidshistorie (hhx), historie (stx), kultur- og samfundsfag (hf) og billedkunst (hf og stx).

Målsætningen på gymnasieprojektet er at udforme eksemplariske emner til undervisningen i billedkunst og historie på grundlag af Historisk Atlas Fyn og gøre eleverne ved de gymnasiale uddannelser fortrolige med at bruge den elektroniske genvej til fortidens spor. Ved at arbejde med nogle lokale eksempler på samspil mellem den erhvervsmæssige og kulturelle udvikling skal eleverne kunne dokumentere og visualisere nogle problemstillinger, der kan perspektiveres til forholdnee på forskellige lokaliteter på Fyn.

Det eksemplariske stof skal kunne relateres til de læremidler i fagene, som eleven har adgang til, og desuden skal de kunne forbindes med tilsvarende problemstillinger uden for det fynske rum. Historisk Atlas blev oprindeligt udviklet til at dække Fyn, men det er meningen at hele regionen ska dækkes.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen bevilges tilskud fra uddannelsespuljen på kr. 193.000.

Ansøgningen støtter op om uddannelsesstrategiens målsætning om at understøtte de kreative og innovative kompetencer. Det er projektets håb at medvirke til at flytte historiefaget "ud af bøgerne" og i stedet ud i historiens spor i byer, landskab og i it-baseret billedmateriale.

Derved håber ansøger, at projektet kan medvirke til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, idet historie er et af de meget bogligt tunge fag.

På sigt vil et samarbejde med Slesvig-Holsten omkring den regionale historie være en del af projektet. Og den internationale dimension tilgodeses derfor på sigt.

Indstilling

Det indstilles:

  • At projektet "Historisk Atlat for ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark" bevilges kr. 193.000 fra uddannelsespuljen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

21.    Ansøgning om tilskud til Salaam Karavane 2008-2009

Sagsnr:

08/2345

Resumé

Salaam DK, der er en fondsbaseret projektorganisation, søger tilskud til et nyt landsdækkende projekt, Salaam Karavane. Karavanen skal gennem film og dialog skabe inspiration til skolernes undervisning af temaerne: kulturmøder, integration, globalisering og udviklingslande. Salaam DK har siden 2004 arbejdet for forståelse og indsigt i kulturmødet og det flerkulturelle samfund. Projektansøgningen er oprindeligt blevet sendt til Kulturpuljen, hvor den blev anbefalet overført til øvrige midler i forbindelse med et eventuelt regionalt initiativ om kulturmøde.

Sagsfremstilling

Salaam DK Filmfestivalen har siden 2004 været en tilbagevendende begivenhed i København, og siden 2005 også i Midt/Østjylland. Organisationen har udviklet sig med knopskydninger ud over hele landet og har indgået samarbejdsaftaler med partnere, der også arbejder for en nuancering af integrationsdebatten.

Karavanen vil nu besøge alle landets 5 regioner, i såvel større som mindre byer. I Region Syddanmark vil Karavanen i en periode på 1-2 uger i efteråret afholde en bred vifte af arrangementer for regionens folkeskoler og ungdomsuddannelser. Det kommer generelt til at foregå i de lokale biografer.

Projektet indeholder 1 uges filmfestival i Odense, 2-3 dages festivaler i mellemstore byer i regionen. Derudover vil karavanen besøge øvrige dele af regionen med 4-6 arrangementer - i samarbejde med Med Skolen i Biografen, Det Danske Filminstituts regionale tilbud. Der tilbydes gratis undervisningsmaterialer til en lang række af filmene. Målet er, at projektet kan forankres i regionen, og dermed blive et fast tilbagevendende tilbud.

Projektet beløber sig til 2.285 mio. kr., hvoraf Center for Kultur og Udvikling, Danida, Integrationsministeriet og Københavns kommune har bevilget 950.000 kr.. Og der er endvidere søgt om midler hos Det Danske Filminstitut, Undervisningsministeriet samt øvrige regionale og kommunale midler.

For at projektet kan afstedkomme et egentligt kulturmøde foreslås, at tilskuddet gives under forudsætning af, at projektet afholder arrangementerne i samarbejde med kommuner og andre aktører, der arbejder med integration. Desuden bør projektet i videst muligt omfang arbejde sammen med projekt World Cinema, som Region Syddanmark i december gav tilskud til udvikling af et film-integrationsprojekt for unge.

Derved kan projektet falde i tråd med et af indsatsområderne i Region Syddanmarks Kulturstrategi vedrørende kulturmøde og samspil med herboende udlændiges ressourcer.

Puljen med øvrige midler på kulturområdet udgør inden denne ansøgning 4.469.862 kr. (se bilag).  

Det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde behandlede sagen på sit møde den 29. april og anbefaler indstillingen.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der ydes støtte til projektet på i alt 150.000 kr. fra puljen "øvrige midler på kulturområdet" under forudsætning af, at projektet arbejder sammen med kommuner eller andre aktører, der arbejder med integration, i regionen.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti - at de anførte 150.000 kr. anvendes til informationsmateriale om dansk kultur, levevis og demokrati, og at dette materiale udleveres til de etniske grupper for at vejlede dem i integrationsprocessen i det danske samfund - blev forkastet med 2 stemmer for (Dansk Folkeparti) og 39 stemte imod (A, V, C, F, B, Ø og L). Forslaget bortfaldt herefter, og indstillingen derpå vedtaget med 39 stemmer for (A, V, C, F, B, Ø og L) og 2 imod (Dansk Folkeparti).

Bilag:

22.    Kulturpuljeansøgning fra Faaborg-Midtfyn Kommune

Sagsnr:

08/6271

Resumé

Faaborg-Midtfyn Kommune har indsendt en ansøgning om tilskud til projektet "Børnekultur 2008 - en festival i kreativitetens tegn", der finder sted den 7. og 8. juni 2008. Festivalen søger om 50.000 kr. i tilskud fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

Sagsfremstilling

Børnekulturfestivalen 2008 er et nyskabende kulturtilbud for børn og unge i Faaborg-Midtfyn kommune, og er planlagt dels som en enkeltstående festival og dels har kontinuitet som vandreevent. Projektet omfatter samarbejde med aktører i både ind- og udland.

Projektets målgruppe er børn og unge fra 3 til 16 år og deres forældre i Faaborg-Midtfyn kommune og omegn.

Projektets mål er at give børn og unge nye muligheder for kreativt engagement, understøtte foreningslivet og andre aktører, markere en konkret udmøntning af udviklingsstrategien for kommunen samt forankre og skabe kontinuitet ved at etablere børnekulturfestivalen som en vandreevent i Faaborg-Midtfyn kommune.

Indholdet i festivalen dækker bredt de forskellige kulturområder, herunder billedtekst, foto, film, design, musik, dans, teater og historiefortælling, og forestillinger og workshops vil målrettet særlige aldersgrupper.

Festivalens budget er på 525.000 kr., og der er også søgt om midler fra Landdistriktspuljen (afventer svar den 5. maj 2008) , Faaborg-Midtfyn Kommune (har givet tilsagn), sponsorater (endnu ingen tilsagn) og fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

I Region Syddanmarks strategi for kulturområdet lægges der vægt på, at projekterne har en betydning, der går ud over den enkelte kommune. Projekt Børnekulturfestival 2008" er meget lokalt og er ikke tilstrækkeligt nyskabende til at tjene som modelprojekt.

Det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde behandlede sagen på sit møde den 29. april og besluttede at anbefale indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At ansøgningen indstilles til afslag, idet projektet vurderes til at være lokalt og ikke nyskabende i forhold til at være modelprojekt.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

23.    Ansøgning om tilskud til afholdelse af Vinterjazzstævne

Sagsnr:

08/2548

Resumé

Det Fynske Musikkonservatorium har i samarbejde med Engelsholm Højskole og MGK ( Musikalsk Grundkursus) i Odense, Kolding og Haderslev ansøgt om tilskud til afholdelse af Vinterjazzstævne med undervisning af 2 amerikanske jazzmusikere med stjernestatus som inspiration og dygtiggørelse af spirende talenter.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har besluttet at yde støtte til talentpleje via tilskud til forskellige projekter, der arbejder med talentpleje på den ene eller anden måde. Der er hidtil primært ydet støttet til forskellige talentpleje-projekter indenfor forskellige musikalske genrer; herunder den klassiske musik i form af støtte til Carl Nielsen Masterclass (Assens), Rytmisk talentkursus (Nordfyn), folkemusik (Tønder). Der er ikke tidligere givet støtte til talentpleje indenfor jazzgenren.

Med denne ansøgning har Det Fynske Musikkonservatorium udvidet det tilbud, der hidtil kun er givet til egne studerende, til også at omfatte unge talenter, der er elever på 3 forskellige MGK, nemlig Odense, Kolding og Haderslev. Tilbuddet er et vinterjazzstævne over 5 dage på Engelsholm Højskole, hvor der udover de 10 instruktører også engageres 2 jazzmusikere fra USA, hvoraf den ene er jazzsaxofonisten George Garzone.

Disse 2 musikere vil være at finde blandt verdenseliten indenfor jazzen, og idéen med dette stjernestøv er at give de unge talenter mulighed for at møde noget af det ypperste indenfor denne verden, samt inspiration til deres individuelle musikalske udvikling.

Der søges om tilskud til honorarer til de 2 musikere. De øvrige udgifter afholdes af deltagerne selv derudover er der søgt støtte fra Mobile Music puljen til MGK-eleverne.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der ydes et tilskud på 51.500 kr. til Vinterjazzstævne 2009 fra puljen øvrige midler på kulturområdet.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

24.    Ansøgning om støtte til etablering af helikopterlandingsplads på Ærø

Sagsnr:

07/234

Resumé

Forsvarets nye redningshelikoptere kræver større afstand til træer o. lign. end den nuværende landingsplads. Ærø kommune søger derfor regionen om medfinansiering af en ny helikopterlandingsplads ved Ærøskøbing Sygehus.

Sagsfremstilling

Ærø Kommune har sendt en ansøgning til Region Syddanmark om regional medfinansiering af en helikopterlandingsplads ved Ærøskøbing Sygehus.

Forsvaret har indført nye redningshelikoptere, der har et større landingstryk og kræver større afstand til træer o.l., end der er på den nuværende helikopterlandingsplads på boldbanen i Ærøskøbing.

Ærø Kommune har derfor fundet et nyt egnet sted til en helikopterlandingsplads. Etableringen af helikopterlandingspladsen vurderes at koste 300.000 kr. ekskl. moms.

Der foretages årligt 10 – 20 helikopterflyvninger fra Ærø med patienter, der har behov for akut sygehusbehandling på et niveau, som ikke kan foretages på Øsygehuset på Ærø, eller afvente færgeoverfart.

Halvdelen af flyvningerne er med kritisk syge 112-patienter med hjertesygdom, blodpropper m.v., der har behov for hurtigt at komme til behandling på et højt specialiseret sygehus. Den anden halvdel af flyvningerne er med indlagte patienter fra Ærøskøbing Sygehus, hvor der bliver konstateret et akut behov for overførsel til mere specialiseret behandling.

Administrationen indstiller, grundet de særlige forhold på Ærø, herunder at regionen har et sygehus på Ærø, der af og til har behov for overførsel af patienter fra sygehuset i Ærøskøbing med helikopter, at regionen yder et tilskud på 150.000 kr. til anlæg af helikopterlandingspladsen, og at udgifterne finansieres af kontoen til præhospital indsats.

Det særlige udvalg vedr. det præhospitale område har behandlet sagen på sit møde den 5. marts 2008 og anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At Region Syddanmark yder et tilskud på 150.000 kr. til finansiering af helikopterlandingsplads i Ærøskøbing.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

25.    Ansøgning fra Kulturregion Sønderjylland

Sagsnr:

08/6247

Resumé

Kulturregion Sønderjylland har ansøgt om støtte til til den sønderjyske del af den stort anlagte regionale satsning på kirkemusik, dels om støtte til opbygning af et kulturelt samarbejde mellem 16 forsamlingshuse. Der er tale om delprojekter under den sønderjyske kulturaftale, som er indgået mellem Kulturministeritet og de 4 sønderjyske kommuner.

Sagsfremstilling

Kulturregion Sønderjylland har ansøgt om tilskud til to delprojekter under den sønderjyske kulturaftale. Der søges dels om støtte til den sønderjyske del af den stort anlagte regionale satsning på kirkemusik, dels om støtte til opbygning af et kulturelt samarbejde mellem 16 forsamlingshuse. Der søges om igangsætningsstøtte for årene 2008-2009 på 2 x 110.000 kr. (kirkemusik) og 2 x 100.000 kr. (forsamlingshusprojektet).

Delprojektet "Forsamlingshus Sønderjylland"

30 % af den sønderjyske befolkning er bosat i landdistrikterne, og for at der også på landet kan være kvalitetsbetonede kulturelle tilbud, ønsker ansøgeren at opbygge et kulturelt samarbejde mellem 16 forsamlingshuse o.lign., som engageres i et forpligtende netværksamarbejde omkring idéudvikling, fælles booking og markedsføre samarbejdet med folkeoplysningsområdet, kulturarrangører, uddannelsesinstitutioner m.v. Man vil på det organisatoriske område revitalisere borgernes engagement gennem netværket på tværs af de grupperinger, der traditionelt slutter sig om et enkelt forsamlingshus.

Dels vil man på den indholdsmæssige side give støtte til den mere "smalle kunst og kultur", som har vist et publikumspotentiale netop i de små samfund. Projektet skal samlet ses som en fornyelse og fremtidssikring af mødesteder for kulturelt liv på landet. Projektet opererer med et samlet budget i 2008 på 155.000 kr. og 240.000 kr. i 2009.

Delprojektet "Kirkemusikalsk akse Løgumkloster-Haderslev-Flensborg-Slesvig-Esbjerg"

Ifølge ansøgeren har Kulturministeriet udpeget Region Syddanmark til et unikt interrnatiomnalt kraftcenter for kirkemusik med henvisning til de kirkemusikalske uddannelser som foregår dels på kirkemusikskolen i Løgumkloster, dels på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg samt den rige traditioner for orgelkoncerter m.v. i kirkerne.. På Regionsrådsmødet d. 25.februar 2008 blev der givet en bevilling til kirkemusikken i Vadehavsregionen, og nu søges der til de særlige initiativer i Sønderjylland, herunder perspektiver der rækker syd for grænsen.

Man ønsker at styrke interessen for området ved bl.a. følgende initiativer: skolekoncerter for børn og unge (folkeskoler, musikskoler, gymnasier, seminarier), en grænseoverskridende dansk-tysk orgelfestival, at etablere faglige netværk mellem kirkemusikere og bevare og styrke samarbejdet omkring musikuddannelser på førnævnte institutioner, der vil i de to år blive gennemført hhv. 25 og 40 koncerter på historiske orgler samt gennemføre besøg på orgelfabrikker, som er koncentreret omkring Aabenraa.

De to projekter hænger godt sammen med Region Syddanmarks kulturpolitik Forsamlingshusprojektet opfylder Region Syddanmarks ønsker om at bidrage til det kulturelle liv på landet i et regionalt perspektiv, og kirkemusikprojektet fokuserer på et regionalt (og nationalt) styrkepunkt indenfor den musikalske talentudvikling.

Det foreslås, at Region Syddanmark yder tilskud på i alt 415.000 kr. fra "Øvrige midler på kulturområdet". Beløbet svarer til de beløb, som ansøgeren selv bidrager med.

Det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde har behandlet sagen på sit møde den 29. april og anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der ydes tilskud til delprojektet "Forsamlingshus i Sønderjylland" på 195.000 fra "øvrige midler på kulturområdet" til udbetaling i 2008 og 2009.
  • At der ydes tilskud til delprojektet "Kirkemusikalsk akse Løgumkloster-Haderslev-Flensborg-Slesvig-Esbjerg" på 220.000 kr. fra "øvrige midler på kulturområdet" til udbetaling i 2008 og 2009.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

26.    Ansøgning fra Kulturaftale Trekantområdet

Sagsnr:

08/2042

Resumé

Kulturaftale Trekantsområdet ansøger om et samlet tilskud på 2,6 mio. kr. til tre delprojekter, som er indeholdt i den kulturaftale, som er indgået mellem kommunerne i Trekantområdet samt Kulturministeriet. Det drejer sig om en litteraturfestival, musicalakademiet og en kunsthåndværks-biennale.

Sagsfremstilling

Kulturaftale Trekantsområdet søger om støtte til afholdelse af en litteraturfestival i 2008 og 2009 med danske og internationale forfattere, oplæsning, foredrag, arrangementer for nye forfattere m.v. Der søges om i alt 200.000 kr.

Kulturaftalen søger desuden om støtte til etablering og igangsætning af et nyt udviklingscenter "Uterus" for musicals i tilknytning til Det Danske Musicalakademi i Fredericia, som vil kunne udvikle Region Syddanmark som det førende kraftcenter for denne musikteatertradition på landsplan. Kulturaftale Trekantsområdet søger om 800.000 kr. i etableringsomkostninger i 2008 samt 700.000 kr. til igangsætning af driften i hvert af årene 2008 og 2009 – i alt 2,2 mio. kr.

Region Syddanmark søges desuden om 200.000 kr. i støtte til afholdelse af "Biennalen for design og kunstværk 2009", som finder sted på en række museer og andre kulturinstitutioner i Trekantområdets kommuner.

De tre delprojekter har alle et regionalt og internationalt perspektiv. Alle tre indeholder nyskabende aktiviteter og falder således i tråd med Region Syddanmarks strategi for kulturområdet.

Det foreslås, at Region Syddanmark yder tilskud til de tre delprojekter på i alt 970.000 kr. i fra "Øvrige midler på kulturområdet".

Der henvises til yderligere detaljer om projekterne samt administrationens faglige vurdering i vedlagte sammenfatningsnotat samt ansøgning fra Trekantområdet af 4. marts 2008.

Endvidere tilbydes Region Syddanmark at lade sig repræsentere i kulturregionens administrative og politiske styregrupper.

Det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationalt samarbejde behandlede sagen på sit møde den 29. april og anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

Indstilling

Det indstilles:

  • At der ydes tilskud til Litteraturfestival 2008-2009 på 200.000 kr., til udviklingscenter for musical (Uterus) ydes et tilskud på 570.000 kr. samt til Biennale for design og kunsthåndværk 2009 på 200.000 kr., i alt 970.000 kr. fra "øvrige midler på kulturområdet" til udbetaling i 2008 og 2009.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

27.    Underskriftsbemyndigelse

Sagsnr:

07/6696

Sagsfremstilling

Ifølge regionslovens § 16 skal regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af regionsrådets formand eller næstformand (formænd) og en person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet.

Regionsrådet skal således beslutte, hvem der skal være underskriftsberettiget, udover formand og næstformænd.

Regionsrådet har tidligere bemyndiget administrerende direktør Niels Højberg og direktør for regional udvikling Kjeld Zacho Jørgensen til at skrive under sammen med formand/næstformænd.

Det foreslås, at det fremover er administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen og økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen der er bemyndiget til at underskrive sammen med regionsrådets formand/næstformand.

Indstilling

Det indstilles:

  • At administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen og økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen er bemyndiget til at underskrive sammen med regionsrådets formand/næstformand.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

28.    Oprettelse af forum for regionsrådets repræsentanter i LAG- bestyrelser efter landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet

Sagsnr:

08/5527

Resumé

Regionen er repræsenteret i 20 lokale aktionsgrupper efter EU´s landdistriktsprogram og i 2 lokale aktionsgrupper efter EU´s fiskeriudviklingsprogram. Der vil løbende være behov for erfaringsudveksling om arbejdet, ajourføring af viden om programmerne og om regionens strategier.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har udpeget repræsentanter til de lokale aktionsgruppers bestyrelser (LAG) efter EU’s landdistriktsudviklingsprogram og EU’s fiskeriudviklingsprogram.

Regionen er repræsenteret i 20 LAG-bestyrelser efter EU’s landdistriktsprogram og i 2 LAG-bestyrelser efter EU’s fiskeriudviklingsprogram. Der er udpeget i alt 15 repræsentanter, hvorfor enkelte sidder i flere bestyrelser.

Formålet med et LAG-forum er, at regionsrådets repræsentanter i de lokale aktionsgrupper efter EU’s landdistriktsprogram og EU’s fiskeriudviklingsprogram kan mødes med henblik på:

  • at udveksle erfaringer fra arbejde i LAG,
  • at repræsentanterne løbende får ajourført deres viden om EU’s landdistriktsprogram og EU’s fiskeriudviklingsprogram,
  • at holde LAG-repræsentanterne orienteret om regionens strategier, og give mulighed for diskussion af strategiernes betydning for LAG-arbejdet, samt
  • at følge hvordan regionens LAG medlemmer arbejder sammen med kommunerne.

Region Syddanmarks afdeling for Regional Udvikling fungerer som sekretariat i forbindelse med møderne.

Efter konkret vurdering af  dagsordnernes indhold kan der inviteres andre grupper til møderne, herunder f.eks. LAG-formænd, kommunale LAG-repræsentanter m.v.

Der forventes afholdt ca. 2 møder årligt. Første møde forventes afholdt i begyndelsen af juni 2008.

Indstilling

Det indstilles:

  • At Regionsrådet opretter et LAG-forum bestående at regionsrådets repræsentanter i de lokale aktionsgrupper.
  • At LAG-forum mødes ca. 2 gange årligt.

Beslutning i Forretningsudvalget den 14-05-2008

Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt

29.    Udpegning af en repræsentant til lokal aktionsgruppe (LAG) i Vejle Kommune

Sagsnr:

08/2580

Sagsfremstilling

Vejle Kommune har den 8. maj 2008 meddelt, at der den 13. maj 2008 afholdes stiftende generalforsamling for en lokal aktionsgruppe (LAG) under landdistriktsprogrammet 2007 - 2013 for Vejle Kommune.

I den anledning anmoder kommunen regionsrådet om at udpege en repræsentant til LAG-bestyrelsen.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet udpeger en repræsentant til bestyrelsen i Vejle lokale aktionsgruppe.

Regionsrådet

Regionsrådet udpegede Pierre Topaz.

30.    Udpegning af medlemmer fra Danske Handicaporganisationer til regionalt kontaktforum for handicap

Sagsnr:

08/5568

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte på mødet den 31. marts 2008 kommissorium for Det regionale kontaktforum for handicap.

Kontaktforum får bl.a. til opgave at drøfte indholdet i og udførelsen af den regionale virksomhed med særlig vægt på forhold af betydning for handicappede i Region Syddanmark. Drøftelserne skal være med vægt på mere principielle og generelle problemstillinger, og kan ikke omfatte konkrete personsager.

Kontaktforum drøfter endvidere generelle problemstillinger omkring regionens drift af institutioner og arbejdspladser, hvor driften har betydning i forhold til handicappede. Endelig kan kontaktforum drøfte forhold af betydning for handicappede inden for regionens bidrag til og indsats omkring samarbejdet i regionen, herunder rammeaftaler på socialområdet.

Det regionale kontaktforum kommer til at bestå af i alt 12 medlemmer, hvoraf de 6 udpeges af regionsrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Regionsrådet selv bliver ligeledes repræsenteret med 6 medlemmer.

På mødet den 31. marts udpegede regionsrådet følgende medlemmer:

  • Bente Gertz Hansen (formand)
  • Pierre Topaz
  • Jens Andersen
  • Karen Baungaard 
  • Jytte Gramstrup Lauridsen
  • Anita Kjøng-Rasmussen

Efter anmodning fra Region Syddanmark indstiller Danske Handicaporganisationer følgende 6 medlemmer til kontaktforum for handicap:

  • Kai Østergaard (Dansk Blindesamfund) – (næstformand)
  • Jette Harrild (Spastikerforeningen)
  • Jeppe Bruun-Petersen (Landsforeningen Sind)
  • Ole Lennart Hansen (Landsforeningen LEV)
  • Jonna Josupeit (DH Sønderborg (HjerneSagen))
  • Gitte Stærk (DH Fåborg-Midtfyn (Danmarks Psoriasisforening))

I forbindelse med udpegningen af medlemmer har Region Syddanmark lagt vægt på, at medlemmerne af rådet skal være bosiddende i Region Syddanmark, samt at der sikres en bred geografisk repræsentation samt en ligelig kønsfordeling.

Første møde i Det regionale kontaktforum for handicap afholdes den 3. juni 2008 fra kl. 16-19.

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet udpeger de indstillede medlemmer til Det regionale kontaktforum for handicap fra Danske Handicaporganisationer. 

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

Bilag:

31.    Udpegning af medlem til Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Sagsnr:

08/7117

Sagsfremstilling

Syddansk Universitet har pr. 1. januar 2008 indgået samarbejdsaftale med Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Aftalen indebærer, at der med virkning fra den 5. maj 2008 nedsættes en ny bestyrelse for Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Syddansk Universitet anmoder i den anledning Region Syddanmark om at udpege et bestyrelsesmedlem.

Indstilling

Det indstilles:

At regionsrådet udpeger 1 medlem til bestyrelsen for Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Regionsrådet

Regionsrådet udpegede Bent Bechmann.

Bilag:

32.    Udpegning af medlem til uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen ved Professionshøjskolen, University College Vest

Sagsnr:

08/7181

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere udpeget Karsten Uno Petersen til bestyrelsen for professionshøjskolen University College Vest.

Professionshøjskolen har anmodet om at Region Syddanmark udpeger et medlem til uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser.

Ifølge vedtægterne skal regionsrådet udpege et medlem fra det sociale område.

Professionshøjskolen har efterfølgende  - på baggrund af forespørgsel fra regionens administration - tilkendegivet at man forventer udpeget en politiker. 

Indstilling

Det indstilles:

  • At regionsrådet udpeger et medlem fra det sociale område til uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser for Professionshøjskolen University College Vest.

Regionsrådet

Regionsrådet udpegede Karen Baungaard.

33.    Udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalg ved Professionshøjskolen Syd University College

Sagsnr:

08/7154

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere udpeget Carl Holst til bestyrelsen for Professionshøjskolen Syd University College.

Ifølge vedtægterne skal Region Syddanmark nu, i forening med kommunalbestyrelserne i regionen, udpege 2 medlemmer til hvert af følgende udvalg:

  • Uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser
  • Uddannelsesudvalget for Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed og tilknyttede efter- og videreuddannelser.

Det er aftalt, at Region Syddanmark og kommunerne hver udpeger et medlem.

Professionshøjskolen har - efter forespørgsel fra regionens administration - præciseret, at man forventer udpeget personer med faglig baggrund.

På den baggrund indstilles det, at regionsrådet bemyndiger administrationen til at udpege de pågældende medlemmer.

Indstilling

Det indstilles:

At regionsrådet bemyndiger administrationen til at udpege:

  • 1 medlem til uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser og 
  • 1 medlem til uddannelsesudvalget for Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed og tilknyttede efter- og videreuddannelser.

Regionsrådet

Indstillingen tiltrådt.

 

Lukket dagsorden

  1. Udbud af ambulancetjenesten
  2. Sundhedsfagligt personale på vagtcentralen

Siden er sidst opdateret 28-05-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring