Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilRegional UdviklingpilDansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser

Dansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser

Syddanmarks fremtid skal udvikles i stærke partnerskaber. Dette gælder både internt i regionen og udadtil.

Derfor samarbejder Region Syddanmark på tværs af den dansk-tyske grænse og internationalt. Syddanmark har som grænseregion ikke kun en særlig historie, men også en særlig mulighed, og naboskabet til Tyskland anvendes til at videreudvikle og synliggøre de grænseoverskridende potentialer for bæredygtig udvikling. På denne baggrund er det derfor også helt naturligt, at bl.a. de nationale mindretal nord og syd for grænsen inddrages i det dansk-tyske samarbejde.

Vigtige temaer i den dansk-tyske, grænseoverskridende indsats er:

  • Fjerne barrierer for det grænseoverskridende samarbejde og fremme af mobilitet på tværs af grænsen.
  • Forskning og uddannelse, herunder universitets- og uddannelsessamarbejde og praktikpladssamarbejde.
  • Grænseoverskridende infrastruktur, herunder koordinering på tværs af grænsen med henblik på at sikre en stærk og sammenhængende infrastruktur.
  • Strategisk kultursamarbejde på tværs af grænsen.
  • Forbedre videngrundlaget på tværs af grænsen, bl.a. gennem samarbejde om dataudveksling.

Både det dansk-tyske og det internationale samarbejde har til formål at øge den internationale synlighed og efterspørgsel på syddanske kompetencer og løsninger.

Både hen over den dansk-tyske grænse og internationalt indgår Region Syddanmark i en række samarbejder, aftaler og programmer, som det er muligt at læse mere om her på siden.

Spørgsmål vedrørende det dansk-tyske samarbejde kan rettes til:

Kasper Westh - tlf. 29 20 14 56 - email Kasper.Westh@rsyd.dk

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 01-04-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |